Anna Lin: "Jeg tænker rigtig meget over, at jeg selv skal gide se det, jeg laver"

Denne artikel er oprindeligt udgivet i magasinet Vores Børn 04/juni-august 2020.

Når Anna Lin byder velkommen til den børnevenlige pendant til TV Avisen, er det iført bandana, pangfarver og signaturlooket: en glimmerkant under de nederste øjenvipper.

"I Ultra Nyt har vi værter vores eget tøj på, vi bliver ikke proppet i en hvid skjorte og får en velfriseret voksenfrisure, og det gør det meget mere jordnært. Nyheder behøver slet ikke være så perfekte og polerede", siger den 23-årige børnevært, der er barn af 00’erne, nøjagtigt ligesom de unge preteens, der følger med bag skærmen.

"Der er en meget fast måde at formidle nyheder på. Der er en nyhedstrekant, og den skal man følge slavisk. Men den formel prøver vi ligesom at nytænke. Vi leger nyhederne ind i stedet. Jeg tænker rigtig meget over, at jeg selv skal gide se det, jeg laver. Ultra Nyt skal ikke føles som at se TV Avisen. Det er en underholdende udsendelse, hvor du har det sjovt, samtidig med at du lærer noget. Det skal have den sindssygt høje nyhedsværdi, som vi har i DR, men også den samme underholdningsværdi som et spil Fortnite."

‘Fake eller fakta’ er et af programmets faste indslag, hvor børn i alderen 9-14 år introduceres til fake news. Ultra Nyt dækker alt fra affaldssortering til flygtningekrise og Brexit, men også seje Fortnite dansemoves og nuttede dyreunger finder vej til skærmen.

"Vi har ikke et mål om at være breaking og kun bringe de store, hårde nyheder. Det er også en stor nyhed, når der bliver født sjældne pandaunger, og når der har været afholdt et vildt skøjteløb i Rusland. Det er fascinationsnyheder, som tager børnene med ud i hele verden, så det er ikke bare lokkemad", forsikrer Anna Lin.

Under coronakrisen har DR oprustet på børnefronten, så danske børn og unge nu har adgang til friske nyheder i hverdagene. Men gule breakingbjælker bliver formentlig aldrig fast inventar på Ultra Nyt.

"Når der er breaking, er der som regel mange uafklarede spørgsmål – og vi kan godt vente, til der er lidt flere svar. I stedet for at servere dagens topnyheder kan vi godt finde på at zoome ind på noget, for eksempel ordet virus. Hvad er virus egentlig? Vi har også lavet en coronaordbog, hvor vi forklarer nogle af alle de svære ord, de voksne bruger. Hvad betyder WHO og pressemøde for eksempel? Det er ord, som man måske ikke har hørt før, når man er ti år gammel. Vi er helt vildt meget i kontakt med børnene og spørger dem, hvad de undrer sig over."

I udgangspunktet er ingen nyheder for svære, farlige eller skræmmende til Ultra Nyt. Men de ser heller ingen grund til at dramatisere unødigt.

"Vi tænker meget over de billeder, vi viser. Vi viser for eksempel ikke nåle, og vi ville nok heller ikke vise et lig. Man kan godt fortælle en vigtig historie, uden at det behøver blive vildt og blodigt", siger Anna Lin, der som 20-årig kom ind på DR’s Talenthold, og siden blev nyhedsanker på Ultra Nyt.

"Inden da havde jeg aldrig nogensinde lavet noget til børn. Jeg kendte ikke engang nogen børn, så jeg var lidt spændt på, om jeg kunne finde ud af at snakke med dem. Men jeg har egentlig bare været mig selv fra start af, og det har virket. Det er mit eget sprog, mit eget tøj, min egen makeup, mit eget hår. What you see, is what you get."

"Mange af børnene opfatter mig nok som en sej storesøsterfigur, der kan fortælle dem, hvad der er op og ned i verden. Jeg fortæller sandheden, lyver ikke og er ikke sej på den rebelske måde. Jeg er nok nærmere den pæne pige i klassen, som synes, nyheder er sindssygt spændende og ret seje at gå op i", siger Anna Lin, der modtager massevis af fanmail.

"Rigtig mange skriver, at jeg er sej, eller at jeg har en megafed stil, og det gør mig glad. Andre vil gerne vide, om jeg har en kæreste, men mit kærlighedsliv holder jeg altså for mig selv. Rigtig mange spørger også ind til min seksualitet, og det, tror jeg, er helt vildt sigende for den her målgruppe. De er i gang med at finde ud af, at seksualitet måske ikke er så sort/hvidt."

"Der er også en del, der spørger, hvordan jeg selv havde det, da jeg var på deres alder. Jeg tror, de bruger mig som en målestok for, hvordan de selv skal have det. Fordi hvis jeg er blevet voksen og sej, hvordan var jeg så, da jeg var 14? Var jeg også sej dér? Det er vigtigt for mig at være gennemsigtig og ærlig omkring, at nogle dage var bedre end andre. Det går lidt op og ned i den alder. Bare husk på, at du er god nok, som du er."

"Nogle børn skriver lige for at stikke en tå i vandet og høre, om de kan betro sig til mig. Der er ikke nogen, der har fortalt slemme hemmeligheder, men de fortæller, de føler sig udenfor, bliver mobbet, eller at deres forældre skal skilles. Så svarer jeg dem, at det er vigtigt, de snakker med deres forældre, lærere eller en anden voksen, de stoler på om, hvordan de har det. Jeg henviser også altid til BørneTelefonen, som gør en kæmpe forskel for danske børn. Så ved jeg, der bliver taget kærligt hånd om dem."