Mine svigerforældre gør forskel på børnene
Mine svigerforældre forguder min lille søn, men ikke min syv-årige datter som jeg har fra et tidligere forhold. Jeg er ulykkelig over, at hun igen skal opleve at blive valgt fra. Hvordan griber jeg det an, uden at gøre det værre? Det guider Vibeke Dorph til i denne brevkasse.
Er det bare sådan i sammenbragte familier?
Jeg er en kvinde i slut 30’erne, der bor sammen med en dejlig mand, som jeg har en lille søn med. I forvejen har jeg en nu syv årig datter fra et tidligere forhold. Hun ser desværre ikke sin far eller bedsteforældrene på hans side særlig tit, for skilsmissen var svær, og min mand og svigerforældre valgte bagefter stort set at fraskrive min datter, hvilket hun har lidt under. Heldigvis har jeg selv en fin familie, og min mand behandler hende, som var hun hans egen.
Desværre gælder det ikke for min mands forældre, især ikke efter, at vores søn kom til verden. De er da søde og rare over for min datter, men langt mere afmålte, end de er det over for min lille søn, som de forguder. Til jul og fødselsdage bliver der gjort forskel på gaver; min datter spises af med et billigt spil eller en pakke farveblyanter, mens den står på bondegård og trehjulet cykel, når det gælder vores søn. Når vi er samlet, er alt fokus også på ham, og det forventes, at min datter skal være lige så optaget af ham, som mine svigerforældre selv er det. Det afstedkommer ofte, at min datter bliver ulykkelig og jaloux, hvilket hun så bliver bebrejdet. Jeg selv er ulykkelig over, at min datter igen skal opleve af at blive valgt fra. Hun er nu i den alder, hvor hun virkelig sanser ting, og hun mærker tydeligvis forskelsbehandlingen. Min mand har forsigtigt påtalt det, men de er ikke lydhøre, og selv ved jeg ikke, hvordan jeg skal gribe det an uden at gøre det værre. Hvad gør jeg? Er det bare sådan i sammenbragte familier?
"Skær det venligt og pædagogisk ud i pap"
Hvor ville jeg ønske, at salige Emma Gad levede, så hun kunne skrive en takt & tone for sammenbragte familier. For der er godt nok en hel del voksne, der som her finder det i orden at gebærde sig, som de nu har lyst til, og dermed kaster børn ud et følelsesmæssigt vilde vesten, hvor de bliver ufortjent sårede og oplever grel forskelsbehandling. Hvorfor? Fordi de voksne ikke tænker sig om, men bare gør, hvad de nu føler for og har lyst til. Men ligesom du og jeg ikke altid har lyst til at rejse os for den gamle dame i bussen, nu vi sidder så godt, eller orker at følge den blinde mand over gaden, så gør vi det alligevel. Ikke fordi vi har lyst, men fordi det sidder på vores rygrad, at sådan behandler vi vores næste.
Den lærdom synes dine svigerforældre ikke at have taget ind i forhold til din datter, om det skyldes uvidenhed eller hensynsløshed, ved jeg ikke, men start med at gå ud fra det første. Har din mand ikke formået at få dem til at forstå, at børnene skal behandles ens, når de er sammen og sammen med dem, så må I jo venligt og pædagogisk skære det ud i pap for dem. Forklar dine svigerforældre, at de må føle, som de gør, men når de er sammen med begge børn, skal børnene behandles ens. Dvs. at gaverne koster det samme, og at begge børn er børn, det ene barn skal derfor ikke opdrages til at være anstandsdame for det andet.
At de føler mere for deres biologiske barnebarn end for din datter, det kan og skal I ikke lave om på, for prøver I på det, vil tingene kun blive værre. Udadtil skal de dog vise jeres datter samme omsorg og respekt, som de viser din søn, for sådan opfører man sig over for andre – også over for børn. Det kaldes pli, og så er vi tilbage ved gode gamle Emma Gad.