Barn i 1980'erne: Fra kæderygere til curlingforældre

Min mor har gang på gang fortalt historien om dengang, jeg lå i babyliften på bagsædet af bilen. De brugte hverken autostol eller seler – ikke, fordi de ikke gik op i sikkerhed, men sådan var det bare dengang i 1980’erne. Og bremsede min far lidt hårdt, så røg jeg ud af liften og ned på gulvet. Men pyt, min mor samlede mig da bare op igen.

Der er nok mange, der har lignende historier om at være børn for 30 år siden. For dengang var der ikke den samme viden – og dermed ikke de samme regler – for ting som trafiksikkerhed, rygning og omsorg.

"I mange biler var der kun sikkerhedsseler ved forsæderne, men børnene sad oftest uden sele på bagsædet. Det var lidt mærkeligt, at de voksne skulle spændes bedre fast end børnene, men mange troede ikke, at det var så farligt bagi", siger advokat Casper Schad fra FDM.

I 1983 kom den første autostol til babyer på markedet, men op gennem 1980’erne kørte mange forældre med babyer og småbørn i bilen uden hverken autostol eller seler. Og det var faktisk først i 2009, at det blev et lovkrav, at alle passagerer i en bil skulle have sele på.

"Hvis du for eksempel kun havde fire seler i bilen, så var det bare sådan, det var, selv om der var fem personer i bilen. Selen manglede som regel på midterpladsen bagi, som er en typisk plads til børnene", fortæller Casper Schad.

Kamillete til de nyfødte

Også på landets fødegange var virkeligheden noget anderledes. For 30 år siden kunne fødende kvinder for eksempel ikke få en epiduralblokade, så fysisk set blev der knoklet hårdere for fødslerne, fortæller jordemoder Lene Skou Jensen, som har 30-års-jubilæum i faget om et par måneder. I starten af hendes karriere sov de nyfødte som regel ikke hos deres mor på hospitalet om natten, men var samlet på en stue, hvor jordemødrene passede dem.

"Nogle gange gav vi for eksempel kamillete, som skulle virke beroligende. Jeg har givet meget kamillete til de små, især om natten. Det bruger man ikke i dag", fortæller Lene Skou Jensen, der også er forfatter af Politikens Graviditetsbog.

For 30 år siden var kvinderne typisk indlagt fem dage efter en almindelig fødsel og otte-ti dage efter et kejsersnit. Et kejsersnit var desuden en helt anden oplevelse dengang:

"I dag bruger man oftest en spinalbedøvelse til kvinden, så hun er ved bevidsthed. Dengang brugte man fuld narkose, og kvinden skulle først have tømt mavesækken, så hun fik suget alt indholdet ud med en slange, før hun blev bedøvet. Det var en meget voldsommere oplevelse end i dag", siger Lene Skou Jensen.

I 1980’erne var fædrene med til fødslen, men de var sjældent med til samtalerne hos jordemoderen inden fødslen, husker hun.

LÆS OGSÅ: 10 bud på en god barndom

"Nu om dage ser man på det hele menneske og involverer både den gravide kvinde og den kommende far mere. For mig er det ikke en kvinde, der kommer til jordemoderundersøgelse, men en familie", siger hun.

På et punkt har udviklingen dog været negativ, mener Lene Skou Jensen. I 1980’erne havde hun seks-otte gange fødselsforberedelse med kvinderne på fødeafsnittet – det er i dag skåret kraftigt ned, så mange i stedet går ud og betaler for private kurser.

Man lod børn skrige

I dag er der en masse – faktisk over 40 – officielle råd og anbefalinger til den gravide, så hun kan passe på sig selv og sit foster bedst muligt. Og mens nogle gravide måske glemmer den daglige dosis folsyre eller kommer til at spise lidt tunmousse, så er det i dag ret sjældent at se gravide eller nybagte mødre, der kæderyger eller bæller cocktails. Men i 1980’erne var holdningen til rygning og alkohol generelt mere afslappet. Lene Skou Jensen kan i hvert fald huske, at flere gravide røg, og også efter barnet var født, blev der røget flere cigaretter, fortæller Britta Linder, sundhedsplejerske i Lolland Kommune.

"Jeg kunne sagtens komme ud i et hjem, hvor mor og far røg indenfor, selv om der var små børn til stede. Jeg har også hørt andre sundhedsplejersker fortælle, at mødrene sad og røg, samtidig med at de ammede deres barn", siger Britta Linder, der har arbejdet som sundhedsplejerske i 41 år.

Mange steder var der også et andet syn på omsorg, som blev båret videre fra den ældre generation.

LÆS OGSÅ: Ni hemmeligheder til en lykkelig barndom

"Man gjorde nogle ting, fordi man ikke vidste bedre. I dag har vi fået en meget større viden om børns udvikling, men dengang troede mange, at børn bare skulle have lov til at skrige. Nogle sagde, at det var for at udvide deres lunger. Det kunne også være en gammel tante, der sagde til de nybagte forældre, at de ikke skulle tage deres barn op, når han græd, for han skulle ikke forkæles eller vænnes til at blive taget op."

I begyndelsen af 1980’erne havde moren ret til tre måneders orlov på dagpenge, så hvis moren arbejdede, kom barnet tidligere i dagpleje eller institution end i dag. Og hvis moren blev sygemeldt under graviditeten, blev ugerne trukket fra den samlede orlov, så barnet kunne være helt ned til seks uger gammel, når moren skulle på job igen. I midten af 1980’erne kom to lovændringer, så forældrene tilsammen fik ret til at holde 30 uger på dagpenge.

Mindre autoritetstro

Ligesom de nyfødte kunne få kamillete på hospitalet, var kosten også anderledes, når de kom hjem. Nogle sundhedsplejersker vejledte forældrene i at give børnene øllebrød med en rå ægeblomme på toppen og lidt appelsinsaft ved siden af, så de små fik masser af vitaminer – allerede fra de var to måneder gamle, fortæller Britta Linder. De helt små børn kunne også få havresi, hvor havregryn blev kogt med vand og derefter siet fra.

LÆS OGSÅ: Lyver du også for dit barn?

I dag er der kommet større viden om, hvornår de små børn må få gluten, at de skal lægges til at sove på ryggen og meget mere. Men selv om vi i dag følger langt flere regler og anbefalinger, end vores forældre gjorde i 1980’erne, så peger både Britta Linder og Lene Skou Jensen på, at forældre i dag er mindre autoritetstro, end deres egne forældre var. Vi googler, når vi er usikre på babyens røde numse, og vi spørger vores netværk på de sociale medier, når vi er tvivl om den første skemad. Og de nybagte forældre bliver set på som hele mennesker, mener Lene Skou Jensen.

"Tidligere var der en større autoritetstro i forhold til den hvide kittel. Der var en større tendens til, at når lægen kom og sagde sådan, så var det sådan. Jeg synes, der er kommet et bedre menneskesyn med større ligeværdighed."

Når min mor fortæller, at jeg faldt ud af liften, griner hun. For der skete ikke noget, og så er det lidt lettere at grine. Men heldigvis er vi blevet klogere. I 1986 døde 101 børn under 18 år i trafikken. I 2014 døde ni ifølge Danmarks Statistik.