Blog om børnesygdomme: Nu kommer krybene

Som forældre kan man mentalforberede sig på mangt og meget omkring børn – og alt det, som man ikke umiddelbart vidste fulgte med, når der kommer småfolk i huset. Da jeg første gang fik øjenkontakt med en børneorm, var jeg tæt på at blive sendt til tælling, det er noget af det mest ulækre, jeg har set. De her små trådlignende hvide orm, der danser rundt i afføring – og hvis æg kan overleve i støv og sengetøj i ugevis for så at smitte resten af husstanden. 

Ahhhrrr, jeg vaskede tøj og gjorde rent non stop i ugevis og forbandede, at vi ikke havde en kummefryser, jeg kunne smide alt børnehabengut i, bare for at være på den sikre side. Alle i husstanden fik ormekur – inkl. mormor og fars nye kæreste (velkommen i familien), og vi overlevede. Selvom ældstesønnen skulle have tre behandlinger før, det var helt slut med den anale ZOO.

Efterfølgende fik mindstemanden hånd-, fod- og mundsyge, der jo unægtelig lyder lidt som mund- og klovsyge, men som i børneudgaven er en virusinfektion, der især ses hos børn under fem år. Infektionen giver feber og små blærer i munden, på hænderne og fødderne. Sygdommen smitter først og fremmest i startfasen, og når blærerne kommer frem, og da det ikke er muligt at stille diagnosen før, blærerne er til stede, så er det en virus, der nemt kan lægge vuggestuer og børnehaver øde, før man ser sig om.

I det hele taget skal man have et godt helbred for at stå imod institutionslivets mange prøvelser. Forgår indkøringen af barnet i vuggestue enten efterår, vinter eller forår, så er der 11-tals garanti ud af kartoffeltuden helt frem til midtsommer. Ligesom man også jævnligt må mærke kløen i håret, når der nu igen er opslag med: ”Så er der lus på stuen.” Mine børn har 7,9,13 aldrig haft lus, men alligevel klør det på stort sagt alle tænkelige hår på kroppen, når der er lusecirkus på stuen – og tanken om, hvordan jeg skal få afluset to præteenagere på tre og fem, der hader hårvask, er ret uoverskuelig.

Så er der opkast, som jeg helt fejlagtigt troede var en lidelse, der fortrinsvis findes blandt voksne, der godt kan bruge en enkelt sygedag i stil med: Jeg må har spist en dårlig reje – eller jeg har voksentømmermand, der ikke kunne kurreres på en enkelt dag. Men sådan er det ikke med børn. Hele tre gange har der været roskildesyge i omløb denne vinter i min ene søns institution – og her taler vi om væsker, der ufrivilligt forlader kroppen fra både for- og bag. Børn vågner typisk midt om natten og spuler både seng, sengetøj og vægge i bræk. Hvorefter man trøster og flytter rundt på dem, for at finde en tør og brækfri oase, der kun forbliver brækfri i et ganske kort øjeblik, mens håndklæder, tæpper og sengetøj hober sig op i brusenichen.

Børnesygdomme får en til at føle sig som statist i en gammel Astrid Lindgren klassiker, hvor Emil fra Lønneberg maler lillesøster Ida i hovedet med blæk, så Tyttebær Maja tror, hun har fået tyfus. Lige bortset fra, at når det kommer til børnesygdomme, så er det virkelighed. Tag eksempelvis lussingesyge. En sygdom, der giver røde pletter på kinderne, som ofte flyder sammen, så det ligner, at barnet har fået en syngende lussing. Udslættet kan både optræde på kinder, næse, arme, lår og ende, og det kan tage op til 14 dage, før det forsvinder.

Det der med barnets første sygedag forslår jo som en skrædder i helvede med al den børnepest, de små krigere skal bekæmpe. Måske man også i Danmark skulle overveje at indføre ”den svenske model”, hvor forældre har ret til 120 årlige sygedage pr. barn.   

Pernille Høyrup blogger på morminusenplusto.bloggersdelight.dk.