Coco O. mødte sin kæreste, Mads, da
hun var 32 og han var 23.
Selv om aldersforskellen ikke
betyder noget nu, så gjorde den det, da Cocos tanker begyndte at kredse om at
blive mor.
Det fortæller hun i et interview i magasinet GRAVID, der er på gaden
nu.
”Jeg vidste godt, at jeg ville have
børn og at der nok ikke skulle gå så lang tid, da jeg mødte Mads. Så vi
begyndte at snakke om det – og jeg begyndte at snakke om det mere seriøst. Men
der var Mads ikke klar – og så gik vi fra hinanden.”
Parrets breakup varede dog ikke
ret længe, og da de havde fundet hinanden igen, gik de i gang med at prøve.
”Når man har prøvet i så mange år
IKKE at få børn, så føler man, at man nærmest overgiver sig til universet. For
nu er jeg klar. Men så skete det bare ikke. Eller jo, det gjorde det jo i
første omgang.”
Graviditet uden for livmoren
Coco blev faktisk gravid næsten
lige med det samme – men graviditeten sad uden for livmoren og sendte Coco ud i
en livstruende indre blødning. Og på den anden side af den oplevelse, da Coco
var helet og især Mads var kommet sig oven på den traumatiske oplevelse og
angst for at miste Coco – ja, så lod en ny graviditet vente på sig.
Når man har været igennem et forløb
og en operation som Cocos bliver man indstillet til fertilitetsbehandling med
det samme.
I første omgang prøvede Coco og Mads selv, men da der efter et halvt
års tid ikke skete noget, tog de imod tilbuddet om hjælp.
”Igen var jeg overbevist om, at det
ville lykkes ved første forsøg. For jeg var jo blevet naturligt gravid før, men
det skete bare ikke. Og så begynder man at blive lidt tung omkring projektet.
Hvordan kan det ikke lykkes?”
Fertilitetsbehandling
Mødet med fertilitetsverdenen var i
det hele taget et chok for Coco.
”I begyndelsen var jeg lidt
fornærmet over bare at være en del af statistikkerne, fordi jeg var en ”ældre
kvinde” – for jeg følte ikke, at det var derfor jeg var der. Jeg følte mig jo
speciel med min særlige situation og graviditeten uden for livmoren. Samtidigt
kunne jeg også tænke, at den holdning var totalt unfair over for de andre
kvinder på min alder, der jo også havde alle deres unikke grunde til at være i
et fertilitetsforløb. Jeg havde hele tiden brug for at tage mig selv ud af
statistikken – men man er kun en statistik, når man er i fertilitetsbehandling.
Det var sindssygt hårdt, og jeg tror i virkeligheden, at det er en følelse, jeg
delte med alle andre kvinder i samme situation,” fortæller Coco og fortsætter:
”Man har brug for at føle sig
speciel, for ens graviditet og fødsel er jo det mest unikke, man kommer til at
opleve i sit liv. Men det er samtidigt også så almindeligt. Jeg ville gerne
have undgået hele fertilitetsbehandlingen. Fordi man bliver konfronteret
virkelig meget med sin alder på en ret ubehagelig måde, samtidigt med, at der
er enormt meget ventetid. Man venter på at få lov til at tage hormoner, på at
komme ind på klinikken, på at høre resultatet. Det stressede mig, for tiden gik
og gik.”
På grund af ventetid i det
offentlige fik Coco og Mads deres første tre forsøg med insemination på en
privat klinik – uden held.
”Det er et deltidsjob at være i
fertilitetsbehandling. Du kan ikke gøre det halvhjertet. Jeg har fået en enorm
respekt for de folk, der er igennem det her i flere år, end jeg har været. Det
er et urinstinkt, man er inde og arbejde med, og det overraskede mig, hvor
benhårde de følelser er. At stå i en situation, hvor det, man har brugt så
mange år på at undgå, pludseligt er det, man ønsker sig mere end noget andet.
Det var så absurd.”
Læs hele interviewet i GRAVID, hvor Coco også fortæller om kvindelige forbilleder, og hvordan hun på dramatisk vis opdagede graviditeten uden for livmoderen.
