Lea fik en fødselsdepression: ”Jeg hadede at være mor, selvom jeg elskede mit barn”

Lea Roselotte Brenden havde altid forestillet sig at få børn i fremtiden. Da hun mødte sin kæreste, Kjetil, blev hendes ønske om børn endnu stærkere.

Bare tre måneder inde i deres forhold blev de enige om at forsøge at blive gravide, og efter to måneder var graviditetstesten positiv. Parret var meget glade og så frem til at byde deres baby velkommen i august 2023.

Allerede i femte uge af graviditeten begyndte den voldsomme kvalme dog, og Lea blev diagnosticeret med Hyperemesis Gravidarum, som er svær kvalme under graviditeten. I modsætning til normal morgenkvalme kan svær morgenkvalme føre til ernæringsmæssige mangler eller sygdom hos moderen eller fosteret.

Amalie har stadig smerter efter fødslen af sin søn for to år siden: Nu har hun et stærkt budskab

Da Amalie Luther fødte sin søn, fik hun en bristning under fødslen. I dag – to år senere – har hun stadig smerter, for Amalie blev ikke syet korrekt. Nu deler hun sin historie i håb om, at der bliver sat fokus på området.

Da det var værst, kastede hun op mellem 15 og 20 gange om dagen. Men kvalmen stoppede ikke der.

I uge 13 fik Lea en alvorlig bækkenløsning, og på grund af stærke smerter og ubehag blev hun 100 procent sygemeldt. Det havde stor indflydelse på hendes mentale helbred.

”Jeg følte mig fanget i min egen krop. Allerede i første trimester blev jeg deprimeret, og tanken om at gøre en ende på mit eget liv strejfede mig. Heldigvis gav den lille baby i min mave mig en masse håb og et ønske om at fortsætte med at leve," siger Lea ærligt.

Resten af graviditeten var hård og smertefuld for Lea.

”Jeg fik kvalmestillende medicin mod morgenkvalme, stærke smertestillende piller ordineret af min læge og krykker. Hver dag var en kamp for at komme ud af sengen og udføre hverdagens opgaver. Jeg var meget ked af det, selvom jeg var glad og taknemmelig for at have skabt et liv,” siger Lea.

Katrine har opdaget en ny tendens i børnehaven, som kan blive dit "værste mareridt"

Lige som man gik og troede, at der ikke kunne presses mere ned over hverken børn eller forældre, har Katrine Memborg opdaget, at der er gået inflation i legeaftalerne.

Fødselsdepressionen

Leas fødsel blev sat i gang på grund af stærke smerter og ubehag. Hun ønskede en vaginal fødsel uden epidural, men da det kom til stykket, blev det et kejsersnit.

"I lang tid føltes det som et nederlag, at fødslen ikke gik som planlagt, men nu har jeg det fint med det. Det vigtigste var, at der blev taget hånd om os, og det blev der.”

Da Olivia blev født den 23. august, følte Lea en form for kærlighed, som hun aldrig havde oplevet før.

"Jeg fik en intens følelse af moderskab med det samme, og jeg var fyldt med masser af kærlighed. Det føltes ikke virkeligt. Endelig var graviditeten overstået.”

Lea var glad for at blive mor til Olivia, men hun bar stadig rundt på en masse tunge følelser, som påvirkede hende meget. Hun håbede, at de smertefulde følelser ville forsvinde efter graviditeten, men det skete ikke. Lea befandt sig et mørkt og skræmmende sted i sit eget hoved.

"Jeg husker ikke meget fra de første fem måneder efter fødslen. Jeg føler en enorm skam. Jeg var meget ked af det og jaloux, når jeg så andre nybagte mødre nyde deres barselsorlov. Jeg følte en stærk følelse af uretfærdighed. Det var uretfærdigt, at jeg ikke kunne nyde min barselsorlov. Det var uretfærdigt, at jeg hadede at være mor, selvom jeg elskede mit barn. Alt føltes overvældende og svært.”

Nyt studie afslører forældres skjulte favoritter hos deres børn

En undersøgelse viser, at nogle børn i en børnegruppe bliver foretrukket frem for andre. Ekspert udfordrer dog nogle af undersøgelsens konklusioner.

Lea var meget deprimeret og følte en masse irritation og vrede. På et tidspunkt blev det så slemt, at hun overbeviste sig selv om, at Olivia ville få det bedre uden hende, og at hendes barn ikke kunne lide sin mor.

”Olivia ville få det bedre uden mig,” tænkte jeg. Jeg var meget deprimeret. Jeg følte, at alt var forkert, og at alle omkring mig var dumme. Jeg var meget vred på de fleste mennesker omkring mig, og til tider havde jeg en vrede, der gjorde mig bange. Jeg kunne løbe væk, mens Oliva var hos sin far, uden at fortælle ham, hvor jeg tog hen, og jeg tog heller ikke telefonen. Det var meget skræmmende for dem omkring mig. Jeg isolerede mig og ville ikke møde nogen.”

Det var først i januar 2024, da Olivia var fem måneder gammel, at Lea fandt ud af, hvad der var galt.

”Jeg havde en fødselsdepression. Fødselsdepressionen var et rent helvede. Jeg var på ingen måde mig selv. Det er meget svært at tænke tilbage på den tid,” siger hun med tårer i øjnene.

Tilbagevendende depression

Lea gik til lægen, og det var en lettelse for hende at få svar på, hvad der var galt. Nu vidste hun, at tingene ville blive bedre. Gennem den svære tid fandt hun stor støtte i sin partner og ikke mindst i sin datter, som gav hende meget håb.

”Tanken om, hvordan hun kunne være blevet påvirket, hvis jeg ikke havde taget mig af depressionen, knuste mit hjerte. Jeg ønsker, at hun skal vokse op med både mor og far i live. Uden min partners støtte var jeg nok ikke kommet ud af det her i live. Det var ham, der fik mig til at søge hjælp.”

Netop som Marie er ved at give op, går døren pludselig op og ind træder svigermor

Mine børns bedsteforældre. Uden dem ville jeg ikke have beholdt mit job eller min fornuft, skriver Marie Lunde i denne klumme.

Lea blev henvist og fik akut vurdering og behandling.

"Jeg har været deprimeret før. I forbindelse med udredningen fik jeg diagnosen ”tilbagevendende depressiv lidelse”. Jeg kan blive deprimeret med jævne mellemrum, og det er lettere for mig at blive deprimeret end for folk uden diagnosen. Jeg har fået en god behandling, og det er jeg taknemmelig for," siger Lea.

Nu har Lea det godt og kan med et smil på læben sige, at hun er sund og rask. Hun har nu fundet glæden ved at løbe igen, hvilket hjælper på hendes mentale helbred. Olivia er også begyndt i børnehave, og Lea er tilbage på arbejde. Lea føler nu, at hun lever et dejligt, stabilt liv, fyldt med glæde og kærlighed.

”Jeg har nogle gode redskaber med mig. Jeg ved, hvad jeg skal gøre, hvis jeg bliver deprimeret igen. Jeg har mestret moderskabet, og Kjetil og jeg har et bedre forhold nu, end da jeg var deprimeret. Olivia betyder alt for mig, og jeg er glad for, at jeg kom ud af mørket og nu kan nyde at være mor.

Olivia undrer sig over testen inden sønnens skolestart: ”Hvor mange børn kan lige det?”

Kan min 5-årige alt det, børn på hans alder skal kunne? Det var jeg egentlig ret overbevist om, men så fik jeg kommunens dialogspørgeskema på nakken.

Lea har et klart budskab til andre:

”Der er ingen skam i det her, og du er en god mor eller far, selvom du har- eller har haft en hård tid. Dit barn elsker dig mere end noget andet, og den her periode vil gå over! Hvis du kan genkende dig selv i det, jeg siger, så søg hjælp. Du er ikke alene om at have det sådan. Jeg ved, hvor mørkt og skræmmende det kan være. Din baby har brug for dig, og disse forfærdelige tanker er ikke noget, du skal sidde med alene. Det er vigtigt at understrege, at mange nybagte fædre også lider af fødselsdepression. Pas på hinanden og søg hjælp.”

Psykolog om fødselsdepression

Fødselsdepression kan hos mange medføre usikkerhed, manglende selvtillid, ensomhed og svækket selvværd. Det fortæller psykolog Marthe Ekker.

"Hverdagen kan være tung og grå, man kan føle sig tom, og alt virker meningsløst. Din indre kritiker kommer frem og får dig til at tvivle på dig selv. "Er jeg en god mor?", "er jeg god nok?" og "elsker mit barn mig?" siger hun.

Psykologen påpeger, at de symptomer, du føler, ikke definerer dig som person.

"Det er en beskrivelse af, hvordan din krop har det. Hvis du har det svært, kan de gode følelser forsvinde, og de dårlige følelser tage over."

Da Mikkel blev skilt, stillede datteren et krav: ”Det var dejligt for os, at hun udtrykte sig så tydeligt”

Knust kærlighed, sårede følelser og et højt konfliktniveau udfordrer familien, når et ægteskab går i stykker på grund af utroskab og svigt. Men mor og far er stadig mor og far, og barnets kærlighed til sine forældre er den samme, selv om de voksnes følelser har ændret sig. Så hvordan kommer vi bedst ud på den famøse ‘anden side’? Fie Hørby og Mikkel Braginsky kommer med deres bud – og nogle af dem gør nas.

Nogle mennesker skammer sig over at føle manglende tilknytning eller have svært ved at være mor eller far, men psykologen råder dig til at prøve at stoppe det.

"Der er ingen skam i at føle sådan. Det er sådan, det er at være menneske. For nogle tager det tid at finde sig til rette i rollen som mor eller far, og bare fordi du har det svært, betyder det ikke, at du ikke er en god mor eller far."

Hvis du føler, at du ikke kan hygge dig, er irriteret eller deprimeret over tid, er ked af det eller vred og/eller har smertefulde tanker og fantasier om at skade dig selv eller dit barn, så søg hjælp.

”Søg hjælp i dit støttenetværk. Tal med din medmor eller medfar, tal med en psykolog, praktiserende læge eller skadestuen. De kan hjælpe dig, så du får det bedre og ikke føler dig så alene. Det er vigtigt at tage fat på det tidligt. Så snart du mærker disse smertefulde følelser, skal du tale med nogen og søge hjælp. Det er det bedste, du kan gøre for dig selv og din baby", råder Marthe Ekker.

Hun fortsætter med at sige, at fødselsdepressioner også rammer mænd, og at det kan være godt også at fokusere på fædrene.

”Det er også overvældende og nyt for dem. Nogle fædre finder det udfordrende at finde deres plads i begyndelsen. Ofte handler det om at etablere kontakt mellem mor og barn, og faderen kan føle sig lidt marginaliseret," fortæller psykologen.

Denne artikel blev første gang bragt hos Klikk.no.