Moderne bedsteforældre: Forældres forlængede arm eller fuldt beskæftiget?
Nutidens bedsteforældre lever deres anden ungdom og suser rundt på golfbaner og ferier. Men samtidig har bedsteforældre aldrig prioriteret deres børnebørn så meget som i dag.
Dit barn vågner med skoldhed pande, og med begyndende stress-sved finder du telefonen frem og trykker på ‘mor’. Men ak – din mor skal både til yoga og ud at spise frokost med en veninde. Du kan da godt forstå, at hun ikke bare kan aflyse?
Et gæt er, at dit svar er NEJ. Du kan vitterligt ikke forstå, at bedsteforældrene indimellem trækker på skuldrene, når din hverdag er ved at falde fra hinanden, og de kun har hyggelige hobby-sysler på programmet. For har de helt parkeret fællesskabs- og ansvarsfølelsen, som kendetegnede tidligere tiders ældre? Nja, det har de faktisk ikke, mener Margrethe Brun Hansen, som er børnepsykolog og har skrevet bogen Guide til bedsteforældre og deres børn. Hun oplever tværtimod, at bedsteforældre i dag er langt mere involveret i børnefamiliernes dagligdag end førhen.
LÆS OGSÅ: Leder: Tak, bedsteforældre!
– Jeg tror faktisk aldrig, at bedsteforældre har været mere på, end de er i dag. Det med at bedsteforældrene henter hver fredag og kommer og passer, når der er sygdom, det er noget nyt. Tidligere kunne børnefamilierne ikke drømme om at regne bedsteforældrenes hjælp ind i hverdagen.
Det var ikke, fordi de ikke ville passe børnebørnene. Det skulle bare være aftalt i god tid og foregå under ordnede forhold. Men i dag forventer vi faktisk, at bedsteforældrene er en slags brandslukkere i vores liv.
Skiftet hænger ifølge Margrethe Brun Hansen sammen med, at forholdet mellem generationerne er blevet meget mere venskabeligt. Vi rejser sammen og taler i telefon flere gange om ugen, og det skaber en forventning om, at vi stadig skal være involveret i hinandens dagligdag – især når der kommer børnebørn ind i ligningen. Samtidig er vi gået væk fra en familiestruktur, hvor mange mødre stadig arbejdede deltid, og det fordrer hjælp, oplever Margrethe Brun Hansen.
Et gammeldags billede
Selvom bedsteforældrene anno 2016 hjælper børnefamilierne mere end nogensinde, kan det alligevel godt være svært at forstå, når de en gang imellem må melde pas og ikke bare smider alt, hvad de har i hænderne og kommer flyvende, når behovet melder sig. Men bedsteforældre i dag har et liv – også ved siden af børnebørnene. For fysisk og psykisk er de i bedre stand end nogensinde, lyder det fra livsstilsekspert Anne Glad.
– Modsat tidligere sidder bedsteforældrene jo ikke og sygner hen med kaffen under bornholmeruret, bare fordi de har trukket sig tilbage. De er superressourcestærke, i god fysisk form og uden planer om at stoppe med at udvikle sig. Derfor virker de også som oplagte børnepassere for børnefamilierne, mener Anne Glad.
Problemet er, at bedsteforældrene ikke nødvendigvis ser det som deres kald at bruge deres tredje alder på endnu en omgang med bleer, børnesygdomme og babyrytmik. Og selvom ligestillingen for længst er trådt ind i vores liv, har vi måske ikke helt opfattet, at den også gælder for bedstemødrene. Anne Glad oplever nemlig, at vi holder vores mødre og svigermødre fast i et gammeldags og romantiseret billede af, hvad det vil sige at være mormor eller farmor.
– Mange lever med et billede af bedstemødre, der stammer fra dengang, hvor der var et mere traditionelt kønsrollemønster. Dengang var det mormor, der bagte sandkagen og gav børnebørnene et varmt skød at kravle op på. Men der har kvinderollen altså ændret sig. Din mors generation har redefineret, hvad det vil sige at være mor, kvinde og ægtefælle. Hun tænker ‘min tid med yngelpleje er ovre, nu skal jeg nyde livet!’, siger livsstilseksperten, som tilføjer, at det også er noget relativt nyt, at kvinder overhovedet betragtes som nogen, der på et tidspunkt i deres liv har ret til at stoppe med at yde og i stedet bare nyde.
Men det har hun jo ret til. Og hvis du ser ud over din egen næsetip, giver det sikkert også mening for dig, at hun benytter sig af denne ret.
Dårlig kommunikation slider
Ikke desto mindre kan de forskellige forventninger til, hvilken rolle bedsteforældrene skal udfylde i børn og børnebørns liv, tænde ild under de helt store følelser. Margrethe Brun Hansen oplever, at afstanden mellem behovet for hjælp og viljen til at give den kan skabe store konflikter mellem generationerne. Hun har endda haft kontakt til familier, hvor de uindfriede forventninger er resulteret i, at børnene simpelthen har slået hånden af deres forældre. Derfor minder hun om vigtigheden af at få talt sammen – gerne allerede under graviditeten. I denne sammenhæng har bedsteforældrene et særligt ansvar:
– Vi skal huske, at vi som bedsteforældre stadig er de voksne i forhold til vores børn. Så hvis der opstår dårlig stemning og negativ energi i forhold til forventningerne til involveringen i børnebørnenes liv, er det bedsteforældrenes ansvar at få taget snakken og indgå nogle klare aftaler, siger børnepsykologen, som dog ikke lader den unge generation gå helt fri:
– De unge skal kigge sig selv i spejlet og kommunikere deres behov på en ordentlig måde. Får du et nej til pasning, når du ringer med gråd i stemmen fredag eftermiddag og tigger om en friweekend, må du acceptere det uden at blive fornærmet.
LÆS OGSÅ: 10 tip til god kommunikation med bedsteforældre
LÆS OGSÅ: Krea: 9 hjemmelavede julegaver til bedsteforældre
LÆS OGSÅ: Bedsteforældre gør børn tykke