Det er bare en virus!
Får du også altid det samme svar hos lægen? Og føler dig endnu mere forvirret, når du går, end da du kom? Lægebesøg kan nemt give grå hår i hovedet, fordi lægen ikke forstår din bekymring, og du ikke forstår hans svar. Her får du en guide, der gør kommunikationen lidt lettere.
Du står der i lægekonsultationen med din guldklump på armen. Hun er helt slatten, kinderne blusser, og huden under næsen er tyndslidt af de utallige 11-taller, du har tørret væk den sidste uge. Det piner dit moderinstinkt, at dit barn har det skidt, og nu kan det være nok. Noget må gøres.
Og så kommer lægens dom:
“Det er en virus, så der er ikke andet at gøre end at få den lille tilbage under dynen og sørge for, at hun får masser at drikke. Hvis hun ikke har fået det bedre om en uge, må du komme igen.”
EN UGE?!!! Svaret runger i din hjerne på vejen hjem sammen med alle de mange ubesvarede spørgsmål, der følger med sådan en besked: Lyttede han nu også ordentligt til hendes lunger? Fik jeg forklaret ham, præcis hvor skidt hun har haft det? Kan det virkelig passe, at der ikke er andet at gøre end at vente?
Det er gratis og en del af velfærdssamfundets privilegier at kunne komme til en praktiserende læge, når man fejler noget. Men selv om du ikke skal kigge på bankkontoen med alvorlig mine, før du bestiller tid, kan det alligevel ofte være forbundet med store frustrationer at få dit barn undersøgt i konsultationen. For mens du som mor har følelserne helt uden på tøjet, er lægen uddannet til at redde liv og holde hovedet koldt i selv de mest vanvittige situationer.
LÆS OGSÅ: Leder: "Hvem melder sygt barn?"
Tro på din læge
“Mødre og læger ser helt forskelligt på ordet ‘alvorligt’,” siger praktiserende læge Mette Bitsch-Christensen.
“Når lægen siger, at det ikke er noget alvorligt, kan det føles, som om han ikke tager problemet seriøst, mens det for dig er aldeles alvorligt, at hverken du eller dit barn har sovet de sidste tre nætter. Men sådan er det ikke. For læger er der blot forskel på betydningen af ‘alvorligt’ og ‘anstrengende’.
De to forskellige udgangspunkter kan nemt betyde, at samtalen med lægen kører skævt. Men det behøver ikke at være svært. For selv om du nemt kan lyde overpylret, og din læge lige så hurtigt kan komme til at virke ufølsom og fortravlet, så kan små detaljer som blandt andet øjenkontakt og et stykke papir med de vigtige spørgsmål hjælpe med at give dig en helt anden oplevelse af minutterne i konsultationen – og et svar, der giver dig ro til at passe dit barn uden at dobbelttjekke lægens svar på alverdens internetsider.
“Det handler om at tro på, at lægen virkelig kan hjælpe dig, og så skal du vise ham det. Et fast håndtryk og et anerkende nik er altid en god begyndelse, når du skal kommunikere med et fremmed menneske,” fortæller lektor i kommunikation ved Københavns Universitet Klaus Kjøller.
LÆS OGSÅ: Barn syg – igen og igen… og igen!
Det ER bare en virus
Tro er også kodeordet for Mette Bitsch-Christensen. Hun har været praktiserende læge i 19 år, taler hver dag med mødre og deres børn og vil gerne punktere myten om, at læger giver beskeden ‘det er en virus’, når der ikke lige er andre diagnoser, der passer.
“Der findes usandsynligt mange forskellige former for virus, som giver børn feber, løbende næser eller eksem. Og grunden til, at du ofte får det svar, er simpelthen, at det ofte er en virus, der gør børn syge,” fastslår Mette Bitsch-Christensen.
“Men du skal huske, at det faktisk er et godt svar, fordi det betyder, at der ikke er noget alvorligt i vejen med barnet. Langt de fleste typer virus er nemlig uskadelige – du skal bare huske at give dit barn masser at drikke.”
Kilder: Praktiserende læge Mette Bitsch-Christensen og lektor i kommunikation ved Københavns Universitet Klaus Kjøller
LÆS OGSÅ: Her bliver man hjemme, indtil barnet er rask
LÆS OGSÅ: Forkølelse: Sådan hjælper du din baby
LÆS OGSÅ: 7 tip om børn og smertestillende