Det skal du opleve i Israel med dine børn

Tel Aviv 

Storbypuls ved stranden

Tel Aviv forener storbypuls og badeferie i ét. Den moderne mellemøstlige metropol vrimler med markeder, kunst og kultur i verdensklasse, lækre falafelboder, burgerbarer og gourmetrestauranter, men byens helt store attraktion er den 13 kilometer lange sandstrand, hvis du spørger ungerne.

Her kan hele familien slænge sig på solstole i den lune sol, der sjældent når under 20 grader, og vandhunde kan pjaske løs i det klare vand, mens forældrene ser trygt og roligt til. Stranden er nemlig yderst børnevenlig med sit lave vand og indhegnede badezoner.

Når man rejser med børn, kommer der dog et tidspunkt, hvor enhver forælder må overgive sig til swimmingpool og klorhår. Heldigvis bugner strandpromenaden af kvalitetshoteller med fede poolområder, hvor selv voksne vil synes, det er herligt at opholde sig hele dage.

Både Carlton og LightHouse Hotel har udsigt over det langstrakte Middelhav, og førstnævnte lokker sågar med rooftop pool. I får brug for åndehullerne, for Israel byder både på beduinbesøg i ørkenen og dramatiske fortællinger om blodige konflikter. Det kan godt være en anelse overvældende for et lille menneske, men det er også en vigtig opdagelse, at velstand og fred ikke altid har været status quo.

Delikat delemad - The old man and the sea

Undgå at falde i børnemenu-fælden, selvom du har kræsne børn. Det er så ærgerligt udelukkende at fodre ungerne med spaghetti bolognese og chicken nuggets en hel uge, når det gastronomiske udvalg er så indbydende som i Tel Aviv. 

Tag dem med på anmelderroste The Old Man and The Sea i den gamle havneby Jaffa, som er blevet opslugt af storbyen, hvor hele familien kan gå ombord i delevenlige libanesiske retter.

Her er det tilladt at spise med fingrene, og maden kommer ind i et hav af små skåle med falafler, salater, hummus og en lang række mellemøstlige dips til at dyppe det lækre fladbrød i. Lige noget for små buttede børnehænder, og samtidig en god måde at få smagt lidt forskelligt og udvide dit kræsne afkoms horisont.

Negev-ørkenen

Action i ørkenen

Højdedrag efter højdedrag åbenbarer den store Negev-ørken sig fra jeepens metalpanser. De terrængående biler fræser med lethed henover det ujævne klippelandskab, op og ned ad stejle skråninger og forbi fårehyrder, geder og kameler. Lige noget for små fartdjævle med hang til action i det fri.

Det kilder i maven, når bilen accelererer over forhøjningerne med støvskyer og brede dækspor til følge, og så er der altså bare noget ekstra fedt over at opleve naturen fra en hævet kabine, mens den lune ørkenvind fra de nedrullede vinduer får håret til at hvirvle rundt.

Israel er et lille land med god infrastruktur, og der er typisk ikke mere end 1-2 timers kørsel mellem de store byer og seværdigheder, så I kan opleve meget på kort tid. Og så er billeje tilmed billigt. Allier jer med en lokal guide med bilpakken i orden, hvis I vil udforske den rå ørken. Her er en firehjulstrækker et must.

Har I endnu ikke fået stillet trangen til action, så lej et sandboard. Det er en anelse nervepirrende at glide ned ad en stejl sanddynge med hovedet først, men allerede efter første rutsjetur er frygten forduftet som dug under den bagende ørkensol, og derefter er ungerne ustoppelige. De rigtigt modige vil efter et par ture rykke fra mave til oprejst position og forsøge at skate ned ad det rullende sand. En aktivitet for børn i folkeskolealderen og opefter.

En anden verden - Beduinlandsbyer, Masada og saltgrotter

Tag på dagstur i Negev-ørkenens golde vidder, hvor kun de mest hårdføre dyr, planter og mennesker bor. Tidligere var de adrætte ørkendyr, kamelerne, den eneste navlestreng mellem ørken og by, men i dag kommer selv beduinerne rundt med firehjulstrækkere.

Det stolte ørkenfolk får dog stadig mælk og kød fra kamelerne, der kan gå mange måneder uden mad og vand. Beduinfamilierne bor i små landsbyer i primitivt udformede bliktagsbebyggelser holdt sammen af stof og presenninger. Her er hverken noget så simpelt som rindende vand eller træk-og-slip toiletter, og man kan heller ikke lige drøne ned i supermarkedet efter aftensmad. Det sætter tilværelsen lidt i perspektiv. Også for et barn.

En af Negev-ørkenens største attraktioner er fæstningen Masada, der ligger på et naturligt klippeplateau, hvor jøderne mobiliserede deres indre kriger og holdt stand mod romerne i år 70 efter Kristus, indtil de måtte indse, at kampen var tabt og tog livet af sig selv i kollektivt selvmord. Fæstningen troner på en 400 meter høj klippe, hvorfra der er udsigt til Det Døde Hav i horisonten.

Ikke langt derfra finder I et hav af saltgrotter med sprækker foroven, som slipper lidt sollys igennem og gør det muligt for små opdagelsesrejsende at finde vej og udforske de fascinerende huler. Tidligere på året opdagede et team af forskere faktisk verdens længste saltgrotte med aflange, dryppende saltkrystaller ved Dødehavets sydspids. Saltgrotten, eller Malham-hulen, som den er døbt, er hele ti kilometer lang.

Det døde hav

Vægtløse vandhunde

Det prikker lidt i huden, når underbenene bryder det blikstille vandspejl, og kroppen stykke for stykke rammer det saltholdige Døde Hav. Her er saltniveauet så højt, at alt flyder ovenpå vandet – selv buttede badedyr vil glide vægtløst rundt på de rolige vidder.

Mange kan ikke dy sig for at smage på det salte vand, men må hurtigt spytte ud igen, for bare én enkelt slurk får smagsløgene til at vrænge ansigt. Saltvandet kan godt kradse en smule på sart babyhud, så vær lidt påpasselig, hvis du rejser med helt små børn, og undgå at få hovedet under vand, det svir i øjnene.

Det Døde Hav ligger 400 meter under havets overflade og er det lavest beliggende sted på vores planet. Egentlig er Det Døde Hav slet ikke et hav, men en sø, der ligger på grænsen mellem Israel, Jordan og den palæstinensiske Vestbred. Der er ingen fare for at støde på hverken havuhyrer eller fisk på en svømmetur i den store sø, betingelserne her umuliggør nemlig liv.

De eneste forstyrrelser er de begejstrede hvin og prust, der kommer fra de andre vandhunde omkring jer. Kvinder over hele verden betaler i dyre domme for små krukker med det selvsamme mineralholdige mudder, som man finder ved Det Døde Hav. Kombinationen af mudderet, vandet og den tørre luft gør stedet til et spamekka, og folk fra hele verden valfarter hertil for at prøve naturens mirakelmiddel på egen krop.

Lad også ungerne smøre sig ind i det godgørende mudder fra top til tå, og sæt jer til at tørre på bredden, til det sorte lag begynder at krakelere. Det tager cirka ti minutter – og det er vigtigt at sidde bomstille, så mudderet kan fæstne ordentligt på huden. Belønningen venter lige om hjørnet. Efter en tur i baljen og lidt skrubbebevægelser føles huden blød og ren som en babynumse.

Derefter er der dømt mudderkamp – eller endnu mere afslapning ved den store pool i de luksuriøse omgivelser på Isrotel Dead Sea Hotel omgivet af krystalklart vand og golde bjerge. Ahhh! Føler I en akut trang til at få vasket saltkrystallerne af huden, er Ein Gedi Nationalpark med vandfald og ferskvandspools i nærheden også et oplagt udflugtsmål.

Betlehem

Kirken med de ni liv - fødselskirken

”Et barn er født i Betlehem”, lyder en velkendt julesang, for ifølge de gamle skrifter kom Jesus til verden i en af de underjordiske grotter, som siden 300-tallet har været omsluttet af den Unesco-stemplede Fødselskirke.

Vejen til den hellige grotte går gennem Ydmygelsens Dør, der er så lav, at selv nogle børn må dukke sig. Sådan sikrer man, at alle, der når ind i de hellige gemakker, har bøjet sig i respekt og ydmyghed. Hvert år kommer religiøse pilgrimme hertil fra nær og fjern for at tilbede Guds enbårne søn og få velsignet deres personlige ejendele.

Men kirken er også et besøg værd for æstetikere og historieinteresserede. Indvendigt er kirken nemlig udsmykket med dekorative olielamper i sølv og et gammelt farvestrålende mosaikgulv, som fortsat er intakt, trods både jordskælv, brand og andre ødelæggelser, kirken har været udsat for gennem de sidste mange århundreder.

I nyere tid har Fødselskirken også været omgærdet af dramatik. Det er nemlig ikke mere end 15 år siden, at en flok palæstinensere blev holdt som gidsler i kirken, og fejder mellem armenske, græsk-ortodokse og romersk-katolske præster er fortsat ikke uvant. Men en række strikse regler for, hvem der udfører hvilke ritualer, holder konflikterne i ave.

Jerusalem

En religiøs smeltedigel - grædemurene 

En rundtur i Jerusalems gader og gyder er en udvidet religions- og historietime for både store og små. Tørklædeklædte kvinder piler afsted, når minareten kalder til bøn, kristne pilgrimme folder hænderne og bøjer nakken, hvor Jesus faldt med korset, og ortodokse jøder med forvoksede hatte og ørekrøller fortrækker en alvorlig mine ved Grædemuren, den sidste rest af det hellige jødiske tempel på Tempelbjerget, der blev ødelagt af romerne for tusinder af år siden.

Jerusalem er samlingspunkt for hele tre verdensreligioner, som udspringer af samme tidlige jødedom, og intet sted i verden er så mange hellige steder samlet ét sted. Det har udmøntet sig i blodige konflikter og et hadefuldt nag gennem århundreder, de forskellige trossamfund har nemlig stået stædigt fast på retten til de samme helligdomme.

Den konfliktfyldte fortid lurer fortsat lige under overfladen, men i dag lever de religiøse grupperinger i fredelig sameksistens. Særligt grædemuren i det jødiske kvarter er et af byens helt store tilløbsstykker. Jøder fra hele verden kommer her for at bede, og mange har også små håndskrevne breve med ønsker for fremtiden med, som de kiler ind imellem murblokkenes sprækker i håb om, at ønskerne går i opfyldelse. Turister er også velkomne ved muren, men mænd og kvinder holdes adskilt til stor intern polemik i det jødiske community.

Arabiske souvenirs - den gamle by 

Jerusalem er omkranset af en høj mur og inddelt i fire bydele, alle med kulturelle eller religiøse fortegn: Det kristne kvarter, det jødiske kvarter, det muslimske kvarter og det armenske kvarter. Men fælles for dem alle er de charmerende, smalle, kringelkrogede og labyrintiske gader med bygninger og belægninger i alle nuancer af beige.

Den Gamle By rummer alle disse religioner, og det bærer også markedspladsen ved byens hovedåre, David Street, præg af. Her suser turister og lokale med kalot, niqab og bedekrans rundt mellem hinanden, mens markedets købmænd forsøger at fange de forbipasserendes opmærksomhed med fagter og tilråb.

De religiøse figurer står tæt på hylderne i de små boder, men I kan også hamstre krydderier – gå efter krydderiblandingen Ras el Hanout, som kan oversættes til ”kongen af køkkenet” – guldsmykker, keramik og håndvævede tæpper, mens de mindste nok i højere grad vil finde Aladdins lampe og plysdyrskamelerne interessante. Kom nemt dertil gennem byporten Jaffa Gate i det kristne kvarter.