Far og bonusmor: Skal vi lade Sine bo mere hos sin mor?

Far og bonusmor: Skal vi lade Sine bo mere hos sin mor?

Sine på 8 år vil gerne bo mere hos sin mor. Hendes far og bonusmor vil gerne være lydhøre over for hendes ønske, men er kede af at ’miste’ hende. Fritag hende for ansvaret, men få hende til at begrunde sit ønske, råder Jesper Juul.

Baggrund:

Sine på 8 år har været skilsmissebarn, siden hun var helt lille. Hun bor en uge ad gangen hos sin far og bonusmor, Mia, og en uge hos sin mor. Nu har Sine sagt, at hun gerne vil bo mere hos sin mor. Det er Sines far og bonusmor lidt kede af. De frygter blandt andet for forholdet mellem Sine og hendes lillebror, Mads. Derfor har de opsøgt Jesper Juul.

Jesper Juul: Hvordan har Sine givet udtryk for, at hun vil bo mere hos mor?

Mia: Hun har fortalt det til sin mor, som har sagt det til os.

Far: Hendes mor havde rigtig svært ved at fortælle det, men hun havde hørt det to gange før og følte ikke, at hun kunne sidde det overhørig. Hun sagde til Sine, at hun selv skulle sige det det til os, for at det ikke kom til at lyde, som om hun havde sat det i gang.

Mia: Siden jeg kom ind i billedet, da Sine var under 2 år, har vi voksne altid været enige om, hvordan det skulle være, og vi har ikke oplevet, at Sine har været ked af ’deleriet’.

Jesper Juul: Den besked, I har fået fra Sines mor, har I fuld tillid til den?

Mia: Ja, vi tvivler ikke på hendes melding. Men som mor kan man jo hurtigt gribe noget i luften og gøre det større, end det måske er, når man ser sit barn ulykkeligt.

Far: Det, der ramte os, var, at Sine ikke selv ville sige det til os. Hun har kun sagt, at hos os går tiden langsomt, og hos hendes mor går den hurtigt.

Mia: Man tænker, hvad har vi ikke gjort godt nok? Men måske tænker vi alt for meget.

Far: Vi ved ikke, hvad der er det rigtige, for Sine er jo stadig et lille barn på 8 år. Vi vil gerne høre på hende, men spørgsmålet er, om vi skal det i den alder, hun har?

Jesper Juul: Det vil jeg gerne kommentere på. Tingene bliver tit blandet sammen. Min kone siger tit: ’Du hører ikke efter’, men det betyder i virkeligheden: ’Du gør ikke, hvad jeg siger’. Til jer vil jeg sige, at I ubetinget skal høre på Sine og tage alvorligt, hvad hun siger. Om I skal rette jer efter hendes ønske om at bo mere hos mor, er noget andet. Er hun god til at snakke ellers?

Mia: Nej. Det er svært at få ud af hende, hvordan hun har det. Hvis man spørger, hvordan det har været i skolen, svarer hun ’vi legede og havde dansk’. Hun kommer ikke selv og fortæller. Hvis hun er ked af det, er det også svært at få ud af hende, hvad der er galt. Jeg snakker selv meget og tror, at man kan løse alt ved snak, men måske forbryder jeg mig mod hende, hvis jeg vil snakke, når hun ikke vil.

Far: Da vi fik det her at vide, satte jeg mig ned med hende alene og spurgte, om vi gjorde noget galt. Vi er begge to travle i hverdagen. Så måske får hun ikke samme opmærksomhed hos os som hos mor. Moren har kun Sine og ingen kæreste. Vi har også hendes lillebror, Mads. Måske lider hun afsavn? Måske er der nogle ting, hun render rundt med i sig, som gør, at hun synes, det er dejligt at bo hos sin mor? Så kunne vi sige, ’det vælger vi at lave om på’, eller ’det, synes vi ikke er i orden’.

Mia: Det er jo også svært at sige, at man vælger folk fra.

Jesper Juul: Det gør ingen børn. Jo, hvis de er virkelig presset op ad væggen af en idiotisk forælder. Men hvis man har en far eller mor, som man har det godt med, så gør man ikke. Det er svært, fordi al loyalitet forhindrer dem i at sige det. Og hun er sådan en, som ikke er vant til at sige, hvad hun tænker. Hvem af sine forældre ligner hun?

Læs videre næste side >>

Mia: Hun ligner mest sin mor.

Jesper Juul: Har du indtryk af, at hun snakker mere frit fra leveren med sin mor?

Mia: Moren spørger ofte mig, om Sine har sagt noget til os om forskellige ting, så det tror jeg ikke. Jeg ser det samme mønster i, at moren heller ikke er god til at tale om følelser. Skal man acceptere, at man ikke får en forklaring på, at hun vil bo mest hos sin mor?

Jesper Juul: Så langt er vi slet ikke kommet endnu. Men vi kan godt lige hoppe derhen og så tilbage. Jeg ville nok – hvis I kunne blive enige med moren om det – sige, at som udgangspunkt er vi indstillet på at tage det, hun siger alvorligt, men at hun må kvalificere det lidt mere. Fortælle Sine, at ’vi må vide, hvad du mangler, eller hvad der er for meget af hos os, som vi kan forholde os til.

Ellers laver vi det ikke om. Fordi ét er, at det er enormt vigtigt, hvordan du har det, men det er også vigtigt for mig at være din far. Der må lidt mere på fra din side, hvis jeg skal overbevises om, at det her er den bedste ide’.

Har hun andre udtryksmidler? Skriver hun?

Far: Ja, hun skriver historier, også om familien, og kommer med historie-gaver, som blandt andet fortæller, at vi er søde, og at hun elsker sin lillebror.

Jesper Juul: Så er det jo muligt at bede hende om at skrive til jer. Sig, at I er frygtelig interesserede i en historie om, hvorfor hun vil være mindre hos jer. Det er svært for mig at vurdere, hvorfor hun ikke åbner så meget op. Enten er hun introvert – indelukket – eller også er det, fordi hun tænker utrolig meget.

Far: Moren er introvert, og jeg tror også, at Sine tænker meget. Hun har haft dage, hvor vi har lagt hende i seng, hvor hun har haft ondt i maven – nok mere end normalt med børn.

Mia: Når man så kan se, hun er ked af det, så siger hun, at hun bare vil sidde og holde om hinanden. Så siger jeg til hende: ’Ud med sproget’, og så lige pludselig kommer der en lang historie, med mange aspekter. Og jeg tænker ’hold da op!’

Jesper Juul: Sig til hende: ’Vi er indstillet på at tage det, du siger alvorligt. Men det bliver et stort savn for os. Så hvis vi skal give afkald på at være sammen med dig, så savner vi dig’. (til Mia): Jeg lurer lidt på, hvor hurtigt du kom ind i billedet efter skilsmissen?

Far: Med det samme – det var en del af pakken, kan man sige.

Jesper Juul: Hvor hurtigt flyttede I så sammen?

Mia: Nok meget hurtigt i Sines øjne. I et halvt år boede I (far og Sines mor, red.), i huset for at sælge det, men da du flyttede, var det direkte i lejlighed med mig. I det halve år havde Sine været med hjemme hos mig.

Far: Ja, hun var 2 år på det tidspunkt.

Jesper Juul: Var hun fra starten åben over for dig?

Far: Ja, for eksempel en af de første gange hvor vi var i Zoo, hvor du fik popcorn af hende. Og i Bon-Bonland, hvor hun faldt i søvn hos dig…

Mia:… som hun ikke havde gjort hos andre. Jeg så hende som en ret genert pige og tænkte ’et skridt ad gangen’. Jeg ville rigtig gerne, men min taktik var stille og roligt at lade hende komme til mig.

Far: Sine og Mia har et tæt bånd.

Jesper Juul: Det lyder, som om I har haft en god timing. Men jeg lurer på, de første to leveår – var hun da også begrænset i sit udtryk?

Far: Hvis man taler om genert, så ja. Hun var meget fysisk, kom en del til skade, smed sig ud i ting. Men det der med at snakke – hun var længe om at få ord på tingene.

Jesper Juul: Med alt, hvad jeg hører her, synes jeg, at I skal præsentere hende for det, som jeg har sagt, og få hendes mor med på at sige, at hun også gerne vil have lidt at vide om, hvad der foregår. Det er god træning for hende at lære, at der findes situationer i livet, som er så svære, at man er nødt til at sige noget.

Far: Hvad skal vi gå hjem og gøre nu? Skal vi sige, at vi vil have en begrundelse? Og sige, at hvis du ikke kan give mig det, så savner jeg dig for meget til at gå med på den?

Jesper Juul: De to ting tror jeg ikke, du skal sige på samme dag. Start med, at I gerne vil vide, hvad der rører sig. Sig, at det med, at tiden går langsomt, det kan I ikke forstå. Hvad betyder det? Det kan betyde, at hun keder sig, men hvad kan det ellers betyde?

Mia: Jeg undrede mig meget over det. Jeg forbinder nemlig det med at kede sig, med at sidde på sit værelse og ikke vide, hvad man skal lave.

Jesper Juul: Har hun sagt, at hun keder sig?

Far: Nej, hun har leget med sin bror og…

Mia:… og hun brokker sig tit over at skulle i seng, fordi hun ikke har nået det, hun ville.

Far: Men hos mor er de kun hende og mor. De tager tit ud og er andre steder. Når vi er hos os, så er vi sammen. Vi tænker, at børn også har brug for at være tætte.

Jesper Juul: Vi har hendes udsagn og dermed lidt at gøre med. En af de ting, jeg lytter efter med det ene øre, er, om der er nogen grund til, at hun skulle føle sig usikker på, hvor hun har jer? Men det kan jeg simpelthen ikke høre. Alt for mange år er gået udmærket til, at det kan være tilfældet. Jeg synes, I skal tage en snak med hende om, at hun må male eller skrive en historie om grunden. Giv hende ikke andet løfte, end at det vil blive taget alvorligt. Om det skal føre til det ene eller andet, det er indtil videre ’noget, vi beslutter sammen med din mor og ikke sammen med dig’.

Læs hvordan det gik efter coaching på næste side.

Efter coaching

Mie: Efter vi havde talt med Jesper, stod det fuldstændig klart, at vi skulle gøre det til vores beslutning, hvor meget Sine skulle være hos hver. Vi satte os ned alle fire – mig, Sine og hendes mor og far – og sagde til hende, at vi nu ville lytte til hende, men at vi ville tage beslutningen. Det var tydeligvis en meget svær situation for Sine, for hun følte det jo som et fravalg af os, men det lettede hende at høre, at det ikke var hendes ansvar. Hun foreslog så, at hun kunne være hos os hver tredje uge, men det sagde vi nej til, for med alt det, hun går til i hverdagen, ville det blive for lidt tid sammen med os. Så i stedet aftalte vi, at hun skulle være hver anden weekend hos os. Det er hårdt for os og for hendes lillebror på 3 år at undvære hende, men det er rigtigt for hende.

Første gang, hun var hos os en weekend, var det meget akavet – hun opførte sig nærmest som en fremmed. Men så tog vi en lang snak med hende om, at det altid er det bedste at fortælle det, man går og tumler med, og at det vigtigste for os er, at hun trives. Vi fortalte hende, at selv hvis hun bider tænderne sammen og tier for at skåne os, så bliver vi kede af det alligevel, fordi hun er ked af det. Det lettede virkelig! Hun begyndte pludselig at åbne sig, og hun er efterfølgende blevet meget bedre til at sætte ord på sine følelser. Hun har fortalt os, at hun savner os og sin lillebror, men at hun bare savner sin mor mere. Og det er i orden. Nu prøver vi denne ordning, og hvis hun senere bliver ked af den, må vi lytte til hende igen.

Om Jesper Juul

Jesper Juul er, siden han i 1995 skrev Danmarks mest solgte bog om børn, ’Dit kompetente barn’, blevet betragtet som en af Skandinaviens førende familie- og børneterapeuter. Siden har han udgivet en lang række populære bøger om familieliv. I 2003 stiftede han Familielaboratoriet, som tilbyder en lang række seminarer til forældre i hele Danmark. Se mere på www.familielaboratoriet.dk.

VIND en coaching

Vil du VINDE en coaching med Jesper Juul?

Har du et problem i din familie, som du gerne vil have familieterapeut Jesper Juuls råd til at løse?

Så kan du blive den heldige vinder af en coaching med en af Danmarks mest respekterede familieeksperter. Din historie vil blive fortalt i Junior under fuld anonymitet.

Skriv til familie@juniormag.dk.