Fars fødselsoplevelse: “Jeg følte mig som en verdenshersker”

Familien

Far: Morten Woldum, 35 år, produktudviklingschef.

Mor: Charlotte Sund, 37 år, senior artdirector.

Baby: Jens, 2 uger.

Det begyndte egentlig temmelig komisk, da Morten Woldum og kæresten, Charlotte Sund, ankom til hospitalet en tidlig vintermorgen, parate til at blive forældre til deres lille dreng, som snart ville blive født.

“Sikke et syn, det har været. Charlotte i en kørestol, jeg havde hugget. Jeg med jakken på den ene arm, et par tasker på den anden og en termokande i hånden. Vi ragede rundt på hospitalet, mens vi fnisede ad os selv i forventningens glæde over at blive forældre. Og indimellem stønnede Charlotte højt af smerte,” husker Morten.

LÆS OGSÅ: Din fødsel – set med fars øjne

Det forventningsfulde par blev hurtigt vist ind på en fødestue.

“Jeg gjorde mig klar til at slå lejr, men nåede aldrig andet end at finde termokanden frem, før veerne begyndte at eskalere,” fortæller Morten, der ved at aflæse monitoren guidede Charlottes vejrtrækning gennem veerne, samtidig med at han brugte de massageteknikker, han havde lært til fødselsforberedelse et par uger forinden.

Men intensiteten steg. Muligheden for en epiduralblokade blev forpasset, for Charlotte var ni centimeter åben, da barnets puls faldt drastisk, og jordemoren fik en dyb rynke i panden.

LÆS OGSÅ: Farshad Kholgi: “Jeg var panikangst for at blive far”

“Pludselig stormede en hær af grønne nisser ind på stuen og flåede ledningerne ud af væggen, løb ned ad gangen med fødelejet, mens de råbte: ‘Ryd gangen! Gør klar til O.P!’ Mærkeligt nok var det dér, jeg følte mig mest tryg. Nisserne var totalt tjekkede og koordinerede, og jeg kunne bare mærke, at det her, det havde de fuldstændig styr på.”

Pavestolt verdenshersker

Fars fortælling

Men Morten er taknemmelig. For at operationen gik godt, at lille Jens og Charlotte har det godt, og at han selv fik lov til at være en del af de grønne mænds klub, så han altid kan fortælle mor og barn, hvordan det gik til, den dag Jens kom til verden. For Charlotte husker intet fra, hun bliver kørt ind på operationsstuen og flere timer frem, og det er noget, de bruger meget tid på at tale om.

“Det øjeblik, hvor barnet bliver lagt op på mors bryst, og alt er lykke. Det magiske øjeblik har vi mistet, og vi får det aldrig. Det er kun mig, der kan fortælle om Jens’ fødsel, og det ansvar tager jeg på mig. Selvfølgelig har vi ar på sjælen, og Charlotte har et lille ar på kroppen. Men vi har jo hinanden, og vi har vores søn, og det er langt vigtigere end et enkelt magisk øjeblik.”

LÆS OGSÅ: 10 trin: Forstå din babys far