Flere får kejsersnit - men er det en fordel?

Maven vokser, og terminsdatoen nærmer sig – det samme gør spørgsmålene om den forestående fødsel. For hvordan føles det at føde? Hvor ondt vil det gøre? Kan min krop klare det? De seneste 15 år har tanker som disse været en af årsagerne til, at de naturlige fødsler oftere og oftere bliver erstattet af et kejsersnit.

I 1999 var det ifølge Sundhedsstyrelsen godt 14 procent af alle danske nyfødte, der kom til verden med hjælp fra kirurgerne. Det tal er steget til knap 22 procent. En del af forklaringen er ny teknik, forklarer overlæge og professor Jan Stener Jørgensen fra Odense Universitetshospitals fødeafdeling.

– I dag bruger man i høj grad måleinstrumentet CTG til at overvåge barnet under fødslen. Men det er en smule ustabilt og advarer ofte om, at barnet er stresset, selv om det måske ikke er tilfældet – og så vælger lægerne måske et kejsersnit for at være på den sikre side.

Langt de fleste kejsersnit skyldes dog, at de fødende har fået indgrebet før eller haft en traumatiserende første fødsel, og lægerne derfor anbefaler – eller kvinderne selv ønsker – den kirurgiske vej anden gang. Derudover oplever overlægen flere og flere kvinder, der selv fravælger den naturlige fødsel, fordi de er bange.

– Det er primært unge og velfungerende karrierekvinder, der skal være mor for første gang, som simpelthen bare ikke vil føde. De er bange for smerten og for at miste kontrollen over deres egen krop, og selv om vi snakker med dem om det og forsøger at rydde nogle misforståelser af vejen, så fastholder de deres ønske om et kejsersnit. Derfor bliver der lavet flere indgreb, uden at der egentlig er nogen lægefaglig grund til det, forklarer Jan Stener Jørgensen.

Frygten afgør fødslen

Førstevalg

Fordele og ulemper

Det bedste for nogen

Blandt andet derfor opfordrer både han og Lillian Bondo til at se på brugen af kejsersnit med skeptiske øjne.

– Et kejsersnit er en rigtig god operation, hvis behovet er der. Men ifølge WHO er kejsersnit kun nødvendigt for 10-15 procent af de fødende. I Danmark er det 22 procent, der får det. Det tal bør vi arbejde med at få ned, så det matcher det reelle behov. Min holdning er, at vi gør det bedst ved at sætte mere fokus på bedre svangreomsorg, ro og kontinuitet i kontakten til jordemoren, så de fødende føler sig helt trygge, når det er tid til at bringe deres barn til verden, siger Lillian Bondo.

Omvendt mener Anne Mette Hancock også, det er vigtigt at se på de fordele, der kan være ved at vælge at føde ved planlagt kejsersnit.

– For os betød det, at jeg mødte veludhvilet ind på sygehuset. Da de udførte indgrebet var min krop ikke stresset eller udkørt efter måske mange timers veer, og det at være i en god fysisk tilstand er jo også med til at minimere risikoen for komplikationer.

Hun har efter begge kejsersnit fået sine børn op til sig med de samme – noget mange hospitalerne i dag tilbyder og anbefaler – og i det hele taget vil hun råde andre mødre til at følge deres mavefornemmelse i stedet for at lytte til, hvad der måske er normen.

– Jeg vil ikke anbefale nogen hverken at få et kejsersnit eller at lade være, men det er vigtigt at sige, at man ikke er en dårligere mor, fordi man ikke føder naturligt. Det afgørende bør være, at den enkelte gravide kvinde lytter til sin mavefornemmelse og vælger den fødselsform, som giver hende mest ro, siger Anne Mette Hancock. 

LÆS OGSÅ: Kejsersnit – ja tak!

LÆS OGSÅ: Hjemmefødslen var slet ikke planlagt

LÆS OGSÅ: Alt det du ikke må: Her er de 37 officielle råd til gravide