Fødselsberetning: Vejrtrækningen hjalp mig igennem

Voresbørn.dk eftersøgte mødre, der havde lyst til at dele deres fødselsberetning. Kristine Stavnsbo var en af de mødre, der meldte sig. Læs hendes fødselsberetning her.

Tirsdag den 8. december 2015 – fem dage over termin – vågnede jeg sent og sørgede også denne dag for en ekstra stor morgenmad. Der var samtidig ved at opstå en sjov form for rastløshed, som medførte, at formiddagen gik med at støvsuge hele lejligheden efterfulgt af et langt bad. Lige da jeg igen fandt sofaen, følte jeg et lille smæld inde i maven og en varm følelse bredte sig. Jeg havde læst, at vandet kunne gå på denne måde, men det skete ikke der. Klokken var 13:00, og min mand skulle faktisk have været hjemme præcis på dette tidspunkt. Jeg ringede og gav i stedet besked om, at han nok skulle komme snarest.

Min fødsel: “Du har ikke presseveer – men pres!”

Så kom veerne

På vej mod fødegangen

Grønt fostervand

Kort derefter gik vandet. Da det var grønligt, fortalte jordmoderen stille og roligt, at en børnelæge var tilkaldt for at være til stede, når vores søn kom ud, da de skulle sikre sig, at han ikke havde drukket det beskidte fostervand. Derefter kom presseveerne meget hyppigt, og min mand måtte tage fat i mit ene ben og holde godt fast, mens jeg brugte mine – og hans – kræfter på at presse først hovedet og efter nogle få gisp resten af kroppen ud kl. 22:18. Jeg bemærkede kort nogle mennesker i baggrunden, og inden jeg vendt mig fra siden og om på ryggen, samt fik løftet håret fra mit ansigt, blev vores lille søn vendt på hovedet og fik åbnet munden samt klippet navlestrengen over og til sidst lagt op på mit bryst.

Han var så dejlig og enormt nærværende og observerende med øjnene direkte rettet mod mig. Jordmoderen masserede ham lidt på ryggen for at få det sidste fostervand ud af ham, og han behøvede derefter ikke at blive suget.

Jeg havde kun fået et par rifter indvendigt og skulle derfor ikke syes. Vi lå sammen under et varmetæppe, mens vores lille søn gik i gang ved brystet med det samme, og min mand gav mig ristet brød med syltetøj, som selvfølgelig aldrig havde smagt bedre.

Jeg har kun dette at sige til de kommende fødende: Træk vejret og glæd jer! <3

Lige nu leder vi efter fødselsberetninger til Voresbørn.dk. Vil du gerne dele historien om din fødsel med andre mødre og gravide, så send din fødselsberetning til minfodsel@voresborn.dk. Teksten må være højst 1.000 ord lang, og du må også meget gerne sende et billede af dig og din baby med. Beretningerne vil løbende blive bragt her på Voresbørn.dk.

Vi søger alle typer fødselsberetninger – lige fra dem om planlagte kejsersnit til dem om overraskelsesfødsler på stuegulvet.

NB! Vi kan ikke garantere, at lige præcis din beretning vil blive publiceret.

LÆS OGSÅ: Akut kejsersnit: "Jeg bemærkede slet ikke, at de pludselig var i gang"

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Først skete der intet – så gik det stærkt

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Jordemoren strikkede fødslen