Min fødsel: "Jordemoren strikkede under fødslen"

Dagen før terminsdagen syntes jeg ikke, jeg mærkede lige så meget rumsteren i maven som vanligt. Det tog jeg som en indikation på, at babyen ladede op til sin store ankomst, der var lige på trapperne. Jeg var helt cool og var overbevist om, at det nok skulle ske på den famøse terminsdato. Alligevel valgte jeg at tage imod min venindes råd om, at stærk mad kan sætte fødslen i gang. Så til aften fik vi stærk karrysuppe og ris. Jeg spiste rub og stub, for jeg skulle bruge energi til den kommende fødsel.

LÆS OGSÅ: 1 fødsel – 3 oplevelser

Min mand og jeg gik i seng lige inden midnat, men jeg kunne ikke rigtig falde i søvn. Ved midnat vågnede jeg på grund af menstruationslignende smerter. Jeg lå og vendte og drejede mig, men tænkte jeg hellere måtte holde øje med klokken for at time de eventuelle kommende veer. Det føltes ikke som veer, eller det var i hvert fald ikke sådan, som jeg havde forestillet mig, at en ve ville føles. Men smerterne kom regelmæssigt cirka hver fjerde-femte minut. 

Grønt fostervand

Halvmåne af hvide kitler

Der var nærmest hyggestemning på fødestuen. Jeg tog ikke del i samtalen, men lyttede bare. 

Da presseveerne begyndte at komme, lagde jordemoren strikketøjet til side, for nu kom fødslens sidste fase. Der var lige pludselig gang i fødestuen, og for enden af min hospitalsseng stod en halvmåne af hospitalsfolk – mens min mand stod ved min højre side. 

Presseveerne havde godt med lyd på udåndingen. Jeg husker tydeligt følelsen af hovedet, der blev presset ud. At presse skuldrene ud husker jeg som meget mere lige til. Min mand er møbelpolstrer, så han var i sit helt rette element, da han stod med saksen og skulle klippe navlestregen på lille Lucy. 

LÆS OGSÅ: Smertefri fødsel – sådan!

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel: “Jeg ville have en unik oplevelse”

LÆS OGSÅ: Alt det du ikke må: Her er de 37 officielle råd til gravide