Klumme: 9 ting jeg aldrig kunne drømme om at sige til nybagte forældre

Jeg har skrevet listen her til mig selv i håb om, at jeg husker at lade være – for det ér svært ikke at dele ud af de gode råd, når jeg nu ved, lige præcis hvordan sådan en baby skal håndteres. For en sikkerheds skyld må jeg tilføje: Kære venner og bekendte, der lige nu sidder med nybagte spædbørn – tilgiv mig, hvis det alligevel skulle smutte. Jeg mener det jo kun godt.

1. Er det ikke bare fantastisk at blive mor?

Eller far for den sags skyld? Er du ikke bare forelsket i din baby? Og er du ikke bare lykkelig? Nej. Det synes jeg faktisk ikke. Det er en misforståelse, at der skal skylle en varm lykkefølelse af uudtømmelig kærlighed ind over dig, så snart du får dit spædbarn i armene. Det er en misforståelse, jeg er stødt på i avisernes debatindlæg, på de sociale medier, hos venner og bekendte og gennem mit arbejde. Alt for mange nye forældre føler sig forkerte, fordi de ikke elsker deres afkom ved første øjekast, og ikke synes, at det er superfedt at være mor eller far. Men det er helt normalt. Selv syntes jeg, at min førstefødte da var meget sød, og jeg ville selvfølgelig gøre alt, hvad der stod i min magt for at passe på hende – men det tager altså tid at lære at elske et nyt menneske. Også når du selv har bygget det.

2. Husk at nyde det.

Jo tak, jeg er med på, at "de bliver så hurtigt store", de der børn. Og det bliver helt sikkert nemmere med barn nummer to, når man har været møllen igennem én gang og er sluppet helskindet ud på den anden side. Men lige som du sidder der med et lille nyt liv i armene, som kræver din assistance til at udføre stort set alle vitale funktioner, er det rimeligt svært at gennemskue, hvad det er, du skal nyde.

3. Sov, når baby sover

... lyder et godt og velmenende råd. Og der er helt sikkert noget om det. Men hvornår er det så, du skal finde tid til at spise, tage tøj på og gå på toilettet, hvis ikke det netop er, når baby sover?

4. Sover hun om natten?

Jeg selv affejede hver gang det spørgsmål med et "ja, hun sover fint!". For jeg lærte hurtigt, at gav jeg det ærlige svar, som var, at min datter var vågen flere gange hver nat, så kunne jeg være sikker på, at den velmenende spørger nok skulle byde ind med samtlige gode råd, han eller hun selv havde fået og testet af. Men ved du hvad? Små babyer sover ikke igennem. Det skal de slet ikke. Og det er så trættende at sidde der som ny mor eller far og høfligt skulle svare "nå, det har vi ikke prøvet. Det må vi gøre".

5. Nu kan han snart begynde på mos

Kommentaren er sikkert ment som en form for trøst og en lovning om en ny og meget nemmere periode i livet med baby, men i mine øre lød det ofte som en trussel. Start på mos betyder også slut på ammetiden – eller flasketiden for nogle. Det er et farvel til babyboblen og farvel til en helt særlig symbiose og tosomhed. Ja ja, jeg glædede mig da også på mit barns vegne over, at det snart skulle lære smagen af sødt og surt at kende, men hvorfor er det, at de, der har så travlt med hele tiden at minde om, at man skal huske at nyde det (jf. punkt 2), også har travlt med, at ungen bare skal se at få noget mos indenbords?

6. Bare vent til hun begynder at spise rigtig mad/kravle/gå/starter i vuggestue. SÅ begynder hun at sove

Apropos mos. Spoiler alert: Kære nybagte forældre. Der er ingen garanti for, at jeres barn begynder at sove bare fordi, det får fast føde i maven eller brænder energi af ved at bevæge sig rundt ved egen hjælp. Beklager. Tværtimod kan de mange nye oplevelser og udvidelsen af juniors lille verden give bagslag i de sene nattetimer.

7. Det er bare en fase

Alting er en fase. Og det kan være meget godt at minde dig selv om, når tigerspring nummer 117 har godt fat i dit spædbarn. Men hvad skal du bruge den kommentar til, når du søvnberøvet på tredje måned traver op og ned ad stuegulvet med en kolikramt baby? I det øjeblik er du da ligeglad med, at det er en fase, der stopper igen. Du står med problemet nu og her.

8. Små børn, små problemer

– og store børn, store problemer. Ikke sandt? Nej, din 7 måneder baby gamle hverken ryger, drikker eller mobber. Men hvor er det da en provokerende ting at fyre af. Så kan det godt være, at din nabos teenager er begyndt at pjække fra skole og potentielt er i gang med at ødelægge sin akademiske fremtid ved at skulke. Men har dit barn forstoppelse på anden uge, så kan det hurtigt fylde alt i jeres lille verden. Og så er det også som om, at problemer er nemmere at gå konstruktivt til, når man får sin nattesøvn. Jeg siger ikke, det ene problem er mindre end det andet, men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at sammenligne?

9. Du skal bare...

Uuuh, det er svært at vare sin mund og holde igen med alle de gode råd, man selv har fået. Især, når de nu virkede så godt for ens eget barn. Men hold igen med anbefalingerne, hvis du ikke er blevet spurgt. Det virker hurtigt belærende, og som nybagt forælder bliver man så træt af at skulle nikke pænt tak til alle de råd. Og af at argumentere for og imod, hvorfor man ikke har gjort det ene og det andet, ikke mindst. For slet ikke at tale om, hvor forvirret det bare gør en. Del kun dine råd, hvis du bliver spurgt, og kan du alligevel ikke dy dig, så fortæl i stedet, hvad du selv gjorde dengang i stedet for at fortælle den nybagte mor, hvad hun skal gøre.