DRØMTE OM GRAVIDITETEN
Gravid i drømmen – og IRL
“Hver gang jeg har været gravid, har jeg drømt, at jeg fik et barn. Og så når jeg efterfølgende er vågnet op, har jeg taget en test, bare lige for at være sikker, og fået en positiv graviditetstest.” – Maiken
Kiwien sagde, jeg var gravid!
“Med min datter drømte jeg, at jeg var ude at sejle, og nogle bekendte sagde, jeg skulle tisse på en kiwifrugt. Kiwien skulle lægges på et stykke karton, og kom der to streger, var man gravid. Der kom to streger. Med mit andet barn, en dreng, drømte jeg noget tilsvarende – det var bare på en kapsel, der skulle sættes på en ølflaske. Så min krop og underbevidsthed havde nok noget, den ville fortælle mig.” – Marianne