Kan du din Di-Te-Ki-Pol-Hib?

Det kan være svært at finde rundt i junglen af gode råd og regler om børnenes sygdomme. Nogle skal de have, og nogle kan de vaccineres imod. Vi har set på de mest almindelige børnesygdomme og hjælper dig at huske, hvornår den lille skal vaccineres.

Af: Mille Madsen, Vores Børn

Børn

Vores Børn

5. Jan 2009 - 01:00

Du har måske allerede nu en følelse af, at der konstant er snottet næser og røde kinder – især når det starter i vuggestue. Dit barns immunforsvar er under pres fra omgivelser og nye venner. Det er normalt, at børn i vuggestue og børnehave har 10-12 luftvejsinfektioner om året.

Stille og roligt bliver barnet stærkere og kan stå imod bakterierne, for hver gang den lille bliver syg, opbygger kroppen antistoffer, og immunforsvaret styrkes.

Syge børn har brug for omsorg og kærlighed. Det er den bedste kur. Men de mere krasse børnesygdomme kan kræve medicinsk behandling, og nogle undgår man helt ved at vaccinere imod dem.

Kun for børn

Børnesygdomme har man kun én gang. Så danner kroppen antistoffer mod infektionen, og man får den aldrig mere. De almindeligste er skoldkopper, lussingesyge, tredagesfeber, skarlagensfeber og hånd-fod-mund-sygdom, og de hedder børnesygdomme, fordi man tit får dem i barndommen. Også fåresyge, røde hunde og mæslinger er meget almindelige, men dem bliver mange børn vaccineret imod i dag.

Hvis man hverken har haft dem eller er blevet vaccineret mod børnesygdommene, kan man godt blive ramt som voksen, og det kan være en slem omgang. Læs her om symptomer og behandling af de vigtigste børnesygdomme. Inkubationstiden er den tid, der går, fra man bliver smittet, til symptomerne begynder at vise sig.

Annonse

Vaccinationer

Når man bliver vaccineret, danner man antistoffer mod sygdommen. Det betyder, at immunforsvaret ”husker” de bakterier eller vira, man har fået i en lille dosis, og laver et forsvar imod dem.

I dag anbefaler lægerne, at alle børn får den såkaldte paraplyvaccination, som beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR). Børnene skal have vaccinen, når de er 15 måneder, og igen når de er 12 år. Så gælder den hele livet.

Vaccinationen Hib gælder mod bakterien hæmophilus influenzae type b, der kan give hjernehindebetændelse (meningitis) og betændelse i strubelåget (epiglottitis).

Barnet kan godt få en reaktion på vaccinationen. De mest typiske er hævelse på vaccinationsstedet, feber eller kortvarigt udslæt. Spørg din læge, hvad der er typisk for den specifikke vaccination, og hvornår du kan forvente, barnet reagerer.Der er lavet et program for, hvornår børn skal undersøges og vaccineres for at være bedst muligt rustet mod angreb.

Skoldkopper

Annonse

Symptomer: Røde blærer over hele kroppen, der klør. Lidt feber.

Inkubationstid: 10-20 dage.

Smittefare: Smitter allerede før, sygdommen viser sig. Kan fortsætte med at smitte, efter blærerne er forsvundet. Barnet bør holdes hjemme, indtil skorperne er faldet af.

Behandling: Det kan lindre kløen at bruse kroppen, men undgå karbad, der kan sprede smitten. Det kan også lindre at smøre creme eller salve på knopperne. Spørg på apoteket efter et egnet mærke. Sved kan udløse kløe, og det er bedst ikke at røre blærerne, så hold den syge i kølige omgivelser.

Skarlagensfeber

Symptomer: Ondt i halsen og udslæt i armhuler eller i lysken. Huden kan også skalle lidt af, og tungen kan blive lyserød og plettet – også kaldet hindbærtunge. Moderat til middel feber.

Inkubationstid: Tre-otte dage.

Smittefare: De første dage. Efter antibiotika i tre dage smitter sygdommen stort set ikke mere.

Behandling: Der gives ofte antibiotika og det er vigtigt, at barnet er hjemme og undgår kontakt med andre børn.

Lussingesyge

Symptomer: Røde pletter på kinderne, som flyder sammen. Kan både komme på kinder, næse, arme, lår og numse. Den giver sjældent feber, men varer i op til 14 dage.

Inkubationstid: To uger.

Smittefare: Gravide skal undgå kontakt med børn med lussingesyge, for den kan fremkalde uønsket abort. Hvis du er gravid og dit eget barn får sygdommen, skal du kontakte lægen.