Har du lyttet (sådan rigtigt) til dit barn i dag?

Mor: “Hvordan har du haft det i dag, lille skat?”

Barn: “Det ved jeg ikke.”

Mor: “Hvem legede du med?”

Barn: “Ikke nogen.”

Mor: “Slet ikke nogen? Jamen, du må da have leget med nogen. Legede du ikke med Theo?”

Barn: “Se, en regnorm!”

Kan du genkende situationen? Jeg kan. Mange gange har jeg forsøgt at få min søn til at give mig en hurtig opdatering på sin hverdag og sit følelsesliv på vej hjem fra vuggestue eller børnehave. Med meget blandet succes, må jeg indrømme. Det er sjældent, han har kunnet svare formfuldendt på mine velmente spørgsmål, og endnu mere sjældent, han har virket rigtig interesseret i det.

Det er faktisk ikke så mærkeligt, viser det sig, da jeg taler med Else Buhl. Hun er til daglig Marte Meo- og psykomotorisk terapeut på Apa, Aftenskolen for Psykomotorik og Afspændingspædagogik i København.

– Klokken fire om eftermiddagen betyder det ikke ret meget for en treårig, hvem han har leget med i formiddags. Det er jo fortid! Til gengæld er han optaget af den regnorm, han ser på vejen, for den er jo nu og her, siger Else Buhl.

Så hvis du vil i kontakt med dit barn, er det bedre at se på regnormen med ham og snakke om den, frem for at fremture med spørgsmål om dagen, der er gået. Der er nemlig en helt anden energi i at være sammen om noget NU end at tale om noget, som den ene (du) ikke har oplevet, og den anden (barnet) måske ikke rigtig kan huske.

– Der er selvfølgelig ikke noget galt i at spørge, hvad barnet har lavet i dag, for det er jo også en måde at vise interesse på. Men det er ikke nødvendigt at lire den samme ‘remse’ af hver dag, for det tager fokus fra at være sammen i nuet, siger Else Buhl.

Forhør klokken fire

Se, hvad jeg siger

Nærvær otte timer i træk?

Grib chancen

Det kunne lyde, som om nærvær kan planlægges. Men de fleste af os har oplevet, at guldkorn som ‘jeg har fået en ny ven’ eller ‘i dag var det mig, der kørte med madvognen’ popper op, netop som pastavandet koger, og løgene på panden er ved at være brune. Så er gode råd dyre, for kan kontakten og nærværet udsættes?

– Nej, det kan det ikke. Et barn på to år kan ikke huske, hvad det ville fortælle, når du er klar ti minutter efter. Men du er heller ikke nødt til at springe på ethvert initiativ, dit barn viser, for sådan er virkeligheden jo ikke. Så længe du bare sørger for at være nærværende indimellem. For dit barn kan ikke udvikle sig alene, det har brug for samspillet med mor og far. Når I så får sat jer over spaghettien ved aftensbordet, kan du selv gå forrest og fortælle. Sig for eksempel ‘ved I hvad, i dag var der en på arbejdet, som havde sin hundehvalp med.

– På den måde bliver du ikke sådan en, der bare spørger og spørger. I stedet viser du med din handling, at man kan fortælle om sine oplevelser og følelser, siger Else Buhl.

LÆS OGSÅ: Lyt til dit barns behov – og undgå konflikter

LÆS OGSÅ: Giv dit barn mere nærvær

LÆS OGSÅ: Stil krav til dit barn!