Overlægens opsang: Børn i dag har alt for meget medbestemmelse

Pizzasnegle. De lokkende spiraler af hvede, tomat og ost snurrer for mine øjne under interviewet med Jens-Christian Holm, overlægen fra Holbæk Sygehus, som er kendt for at kunne få overvægtige børn tilbage til et liv med mindre fedt og mere selvværd. Vi er ikke mange minutter inde i hans dundertale mod fejlernæringen af danske børn, da han retorisk spørger mig:

– Ved du, hvor mange fritidsordninger rundt om i landet, der serverer junkfood som pizzasnegle om eftermiddagen?

Det aner jeg faktisk ikke (det fremgår dog, at det er mange), men jeg ved til gengæld, at der – as we speak – sidder en syvårig dreng og en 11-årig pige i hver sit klasselokale og sætter tænderne i selvsamme italienske mundhapper. Ikke fordi en fritidsordning har bestemt, at de skal have dem, men fordi jeg (deres mor) har lagt dem i madkasserne. I fryseren ligger en flok mere af godterne, pakket i poser af tre stk., for det er så nemt lige at fiske dem op om morgenen, og så er de tøet op til frokost. Jeg tager en lille genvej i madpakkeregimet, og mine børn elsker afvekslingen fra den kedelige rugbrøds-klapsammen.

Kan det virkelig skade?

Det når jeg dog ikke at spørge Jens-Christian Holm om, før han indirekte har givet mig svaret. Jeg behøver blot at bruge det, vi her kan kalde Jens-Christian Holm-testen. Det er ret simpelt princip, han benytter i sin pædagogik over for børn og forældre, når han i sin konsultation vil have dem til at indse vigtigheden af at overholde de regler, han sætter op for dem:

– Står du i en situation, hvor du er i tvivl om opdragelse, kost eller andre vigtige aspekter af dit barns liv, kan du altid stille dig selv det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er det bedste for barnet? Og så vil du hurtigt vide, hvad der er rigtigt og forkert, forklarer overlægen.

Det bedste for barnet

I tilfældet pizzasnegle må jeg nok indrømme, at nej – de er ikke det bedste for mine børn. På trods af at de helst vil have dem, og de er den nemmeste løsning for mig. Men sådan er det med opdragelse. De nemme veje er sjældent de bedste veje. I hvert fald hvis du spørger Jens-Christian Holm, som netop har kaldt sin nye bog Det bedste for barnet.

Den handler egentlig om Holbæk-metoden – en vej til varigt vægttab for overvægtige børn, som overlægen har opnået international anerkendelse for, og som du måske kan huske fra DR-programmerne Generation XL, hvor seerne kunne følge med i en række børns kilo-kamp. Men bogen handler også rigtig meget om opdragelse. Om at sige nej. Sætte grænser. Tage sit ansvar på sig som voksen og erkende, at børn – uanset hvor ligeværdige de er – ikke evner at få uddelt stemmesedler til alle beslutninger i familiens liv. Noget, der bliver sat på spidsen, når forældre skal hjælpe deres børn med at styre, hvad og hvor meget der bliver puttet i munden – men som egentlig gælder os alle sammen, tynde som tykke. Overlægen mener, vi har et helt fundamentalt problem med vores opdragelse.

– Vi lever i en tid, der er meget grænseløs, og hvor børn har alt for meget medbestemmelse. Børn har ikke overblikket til selv at bestemme, hvad de vil have at spise, hvilket tøj de vil have på, om de skal gå til sport eller ej, og hvornår de skal i seng, fastslår overlægen.

Han peger pilen tilbage til oprøret mod autoriteterne og kvindefrigørelsen i 1960’erne. Begge dele medførte gode og nødvendige samfundsændringer men betød samtidig, at enhver form for magtforhold blev sat i skammekrogen. I forholdet mand-kvinde kan vi nok alle sammen blev enige om, at ligeværdigheden var tiltrængt. Men hvad sker der, når man i andre relationer underkender, at én ved mere og en anden mindre? Læge-patient? Forældre-barn?

– Hvis man ikke respekterer, at forældre- barn-relationen er en magtrelation, hvor forældrene styrer, sætter grænser, korrigerer og træder i karakter hver dag, så svigter man barnet, siger Jens-Christian Holm.

En verden af blog-guruer

Han understreger dog, at han ikke er ude på at dunke os forældre i hovederne. Han ved godt, at det kan være udfordrende at stå fast i en tid, hvor alt vakler omkring os, og alt er til diskussion, altid. Hvor det ene halvfanatiske sæt leveregler afløser det andet i en lind strøm, uden nogen særlig dokumentation eller evidens bag. Både når det gælder kost og opdragelse bliver vi bombarderet med tusindvis af forskellige budskaber, alt sammen pakket ind i kække slogans og med et smukt ansigt som talerør. En guru, vi kan følge i blinde. Så skal alle pludselig være veganere, udelukke kulhydrater, faste to dage om ugen, opdrage uden Nej, slå korsets tegn for sig ved ordet vaccination – eller hvad den seneste trend nu foreskriver.

– Forældrene siger til mig, ”vi har så svært ved at gennemskue det, Jens-Christian”, og ved du hvad?, jeg forstår jer godt! Vi lever i en reality- verden, en blog-verden, hvor det at sige de mest vanvittige ting kan gøre dig millionær. Det har jeg et problem med. Det vildleder befolkningen, og det gør forældrene dødforvirrede, pointerer overlægen.

De kostråd, han selv står for, er så enkle og – i kontekst med alle de smarte kure, der florerer – nærmest oldschool:

Flere grøntsager. Magert kød. Fuldkorn. Portionsanretning af maden. Meget mindre sukker og mere motion. Det er det, der er evidens for, virker. Til gengæld skal reglerne overholdes til punkt og prikke, hver dag, hele livet. Her bliver evnen til at sige nej og tænke på de langsigtede formål med livets valg og fravalg igen så vigtig.

– Hver dag står du over for en masse valg, som føles godt her og nu, men som ikke er det bedste på langt sigt. Derfor skal du som forældre træne dig selv i hele tiden at finde ind til, hvad dit mål er. Du skal lære at sige nej, og du skal lære at gøre det rigtig mange gange. For dit barn vil gerne have cola, det smager sgu godt. Det vil gerne se fjernsyn hele tiden, det er sgu hyggeligt. Men lige så snart du begynder at vakle i dit nej, opfanger barnet det med det samme og begynder at surfe på den bølge, at ’mor har svært ved at sige nej’. Men hvad vil du helst på sigt – lade dit barn drikke cola og undgå konflikter eller have et sundt barn?

Lad dit barn fejle

Det handler ifølge overlægen ikke kun om at undgå for mange kilo på kroppen (hvilket dog er en reel risiko i en tid, hvor op mod hvert femte danske barn er overvægtigt, og tendensen ventes at stige i de kommende år). Det handler i ligeså høj grad om at lære at mestre livet. At agere inden for nogle rammer, at tage de lange, seje træk, selv om det er svært. Her oplever Jens-Christian Holm en tendens til, at vi støtter, nurser og hjælper vores børn alt for meget. Vores store hensyntagen er givet i kærlighed, men den er direkte skadelig, mener han.

– Jeg ser rigtig meget curling derude, hvor forældre fjerner de udfordringer, der er på barnets vandring gennem udviklingen. Men det er ikke smart. Det er mangel på omsorg for dit barn, hvis du hele tiden mindsker risikoen for nederlag, siger han og uddyber:

– Fra nul til 18 år er livet én lang udvikling af barnets kompetenceniveau. Det skal lære tage sko på, huske sin taske, gå i skole selv, huske at gå ned til idræt, være alene hjemme om aftenen. Hvis du som forældre hele tiden præparerer vejen og hjælper dit barn, så det ikke fejler, smører alle madpakker, kører til skole, lader det droppe håndbolden, når det bliver hårdt, hvor dygtigt bliver dit barn så? Du bremser faktisk udviklingen og giver dit barn et dårligere udgangspunkt for at klare livet, når det en dag flytter hjemmefra og selv skal finde et arbejde og ordne forsikringerne, mener overlægen.

På samme måde ser han forkælelse. Jens-Christian Holm minder om et forældrepar fra Generation XL, som netop havde rigtig svært ved at slippe forkælelsen af deres overvægtige søn. Familien havde et stort slikskab i køkkenet, som de gang på gang fik at vide, skulle tømmes. Det blev det. Kun for at blive fyldt igen. Og igen.

– Som følge af sin overvægt var drengen ofte ked af det, og forældrene fik så ondt af ham og nænnede ikke at nægte ham lidt slik. I et af programmerne spurgte en interviewer, drengen om slikskabet. Han græd og sagde: ”Jeg ville ønske, at mine forældre kunne sige nej til mig”. Forældrene handler i bedste hensigt, men det er jo det ultimative svigt, for sønnen vil hellere tabe sig end at spise det slik, fastslår overlæge Jens-Christian Holm.

Han roser dog moderne forældre for altid at have de bedste intentioner. Vi vil faktisk det bedste for vores børn, og vi gør os enormt umage, oplever han. Og så er vi omstillingsparate. Noget, som jeg måske skal være, næste gang jeg står søvndrukken ved køkkenbordet og får lyst til at tage en madpakke- smutvej og forsøde mine børns skoledag lidt. Kigger jeg mig selv dybt i øjnene, må jeg jo erkende, at det er det, jeg gør. Jeg synes inderst inde, det er lidt hårdt med en lang skoledag, og hvis jeg kan gøre den lidt lettere… STOOOP! Men som min 11-årige datter siger, da jeg senere på dagen fortæller hende om pizzasnegle-situationen under mit interview:

”Men mor, husk nu at du også putter rigtig mange grønsager i vores madpakker”.

Det bedste for barnet – kampen mod overvægt af Jens-Christian Holm, Politikens forlag, 250 kr.