Hvornår må du lyve for dit barn?

Din datter sidder foran fjernsynet og dagdrømmer lidt til Ramasjang, og så går hendes pegefinger lidt på opdagelse i det ene næsebor.

– Kan du så få fingeren ud af næsen, ellers kommer der bare bussemandssyre på, siger du. 

Dit datter skynder sig at trække fingeren ud af næsen og kigger spørgende op – er det virkelig rigtig? Og nej, det er det ikke. En ting er, at børn der lyver klarer sig bedre, men det gælder ikke for forældre. Der er jo andre måder at fortælle dit barn, at hun ikke skal pille næse.

Spørgsmålet er nemlig, om det nu også er så forkert at stikke en hvid løgn i ny og næ. De fleste forældre kommer til det. Løgne ses som en af de syv synder inden for opdragelse, du ikke må begå, men måske er en lille én ikke så slemt. Der er for eksempel den klassiske løgn om, at man får ondt i øjnene af at se for meget fjernsyn – eller firkantede, hvis man sidder for tæt på. Eller at spillemaskinen desværre er gået i stykker, så man ikke kan prøve den. Og så er der løgnen over alle løgne: den om, hvorvidt der finde nisser og julemanden.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!

Skal man tro eksperterne, er det dog næsten altid problematisk at lyve for børn, og børn falder ikke for dem. Man kan dog ikke opstille nogle firkantede ’regler’ på det området. Det skyldes først og fremmest, at der er mange forskellige typer af løgne, som tjener forskellige formål. 

Væk med de dårlige vaner

Du får en løgn – og jeg får fred

Bekvemmelighedsløgnen bruger mange forældre, når et barn for eksempel vil have is eller slik, og man ikke orker at tage konflikten, der vil komme af et simpelt nej. Nogle udspekulerede forældre har eksempelvis fundet på at fortælle deres børn, at når Hjem-Is-bilen ringer, så er det simpelthen, fordi den har udsolgt.

Den norske børnepsykolog Elisabeth Gerhardsen mener, at små hvide løgne godt kan forsvares, hvis du vurderer, at du på den måde kan undgå en stor konflikt. Men generelt mener hun, at du bør overveje det nøje, før du bruger en løgn.

I mange tilfælde er virkeligheden faktisk mindst lige så brugbar. Det er nemlig vigtigt for børn at finde ud af, hvor dine grænser går. Og når du bruger en løgn, viser du ingen grænser.

Nogle gange føler du måske som forælder, at du er nødt til at lægge et beskyttende lag mellem barnet og den til tider ubehagelige virkelighed. Så er det, du tyr til skåneløgnen.

Når du fortæller dit barn, at dyrene ikke spiser hinanden ude i naturen, eller at der ikke er noget, der hedder krig, så er det en skåneløgn. Du ved godt, at du en eller anden dag bliver nødt til at fortælle den sande historie om, hvordan verden er skruet sammen, men du vil gerne vente, til barnet bliver lidt ældre.

Skåneløgnen bliver også tit brugt, når der sker noget ubærligt i den nærmeste familie. Måske fortæller du dit barn, at mormor ikke er død, men bare fløjet op til stjernerne, eller du siger, at hunden er flyttet ind hos en flink bondemand ude på landet, selv om den i virkeligheden fik sprøjten og åndede ud hos dyrlægen.

Generelt er det en god idé at undgå den slags løgne. Hvis nogen er død, er det vigtigt for barnet at få det at vide. Men samtidig er det en god idé at hjælpe barnet med at sætte konkrete billeder på og give det en tro på, at livet går videre.

Med andre ord er det helt i orden, at du fortæller, at mormor nu bor oppe i stjernerne. Men det er samtidig vigtigt, at du fortæller, at hun altså aldrig kommer til at vise sig her på jorden igen.

Slå ikke julemanden ihjel

Drop rutineløgnen

Det bedste råd fra eksperterne er, at du ikke bare fyrer rutineløgne af til dit barn. For på den måde kommer du uundgåeligt til at bruge løgnene oftere og oftere. Og på et tidspunkt vil dine børn finde ud af, at når du siger noget, er det ikke sikkert, at det passer.

Reaktionen vil ofte være, at børn selv begynder at lyve. Når lille Smilla ikke gider have den gule trøje på, kan hun finde på at sige, at hun ikke kan se den, selv om den ligger lige foran hende. I den situation er det svært for dig at konfrontere hende med, at hun lyver, når du selv lyver ofte.

Den norske børnepsykolog Elisabeth Gerhardsen råder dig til at lave en lille øvelse, når du skal lige til at trykke på løgneknappen: Stop op et øjeblik, og smag på sandheden. 

Du vil som regel opdage, at når du har udtalt den for dig selv, lyder det slet ikke så slemt. det vil stå klart for dig, at du i situationen faktisk lige så godt kan ty til sandhed som til løgn – og dermed styrke den gensidige respekt mellem dit barn og dig.

Kilder: “Gode knep for småbarnsforeldre”, Elisabeth Gerhardsen, Tell Forlag.

Stress and Your Child: Helping Kids Cope With the Strains and Pressures of Life, Bettie Youngs, Fawcett Book Group.

Greater Expectations: Overcoming the Culture of Indulgence in Our Homes and Schools, William Damon, Free Press. www.sesameworkshop.org

Familiepsykolog Haeidi Agerkvist og legeforsker Jørn Martin Steenhold.

LÆS OGSÅ: Derfor må din bølle godt lyve (lidt)

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Åh nej, nu glemte jeg at sige ja!

LÆS OGSÅ: Julia Lahme: Alle mødre lyver