Isabella Alberte bekymrer sig om at føde – men Moffe har et godt råd til hende

Der er brunt tapet på væggene i den lille gang til Isabella Alberte Hedeagers hus. På gulvet ligger brune fliser i to nuancer, og en trappe med gulvtæppe på fører op til førstesalen, hvor hun bor med sin kæreste, Simon.

Men drejer man ind til venstre i huset, kommer man til det originale køkken, hvor Svend Aage sidder og spiser havregryn. Det er Isabella Albertes morfar – også kendt som Moffe, og han bor også i huset. Ja, det er faktisk hans hus, som han selv har bygget i 1950’erne, dengang brun var hot.

Læs også

Særligt én sætning rystede Lykke: ”Hvorfor har jeg ikke sat spørgsmålstegn ved det før?”

Dette forår får bofællesskabet i Højbjerg syd for Aarhus endnu en beboer, for Isabella Alberte er sat til at føde, kun få dage inden Moffe fylder 98 og bliver oldefar for fjerde gang. Og nu skal de alle sammen rykke ind i et nyt hus med mere plads til både en gammel bedstefar, et sæt nye forældre og en baby.

Bare lige en måned

For ti år siden, da Isabella Alberte flyttede ind i sin morfars hus, var der slet ikke tænkt på den lille pige, hun bærer i sidste trimester. Dengang tænkte de mest på, at Isabella Alberts mormor lige var død, og Moffe sad alene tilbage i huset.

“Jeg flyttede ind i en måneds tid, fordi jeg manglede et sted at bo. Men allerede efter en uge havde Moffe og jeg lavet så lang en liste over film og oplevelser, vi skulle nå sammen, at det slet ikke kunne lade sig gøre på en måned,” siger den i dag 31-årige Isabella Alberte.

“En dag, da vi kørte ned efter en pizza, sagde Moffe til mig, at jeg måtte blive så længe, jeg havde lyst. Nu har vi snart ti års jubilæum, og det her er da en meget god måde at fejre det på,” siger Isabella Alberte og kigger ned på sin runde mave.

“Jeg havde egentlig ofte tænkt på, at jeg godt kunne tænke mig at få mit eget hus med plads til Moffe. Men jeg havde ikke drømt om, at det skulle blive omvendt. En dag slog det mig, at det jo godt kunne lade sig gøre alligevel, for Moffe havde jo allerede et hus.”

Er vi klar til baby?

Isabella Alberte flyttede ind, og med tiden fik hun også kæresten Simon, der rykkede med ind i det lille kollektiv. Og mens Isabella hurtigt drømte om at blive gravid, var Simon i tvivl – og de to modsatrettede følelser skabte vanskeligheder for parret.

“Ingen skal jo tvinges til hverken at undvære børn eller at få børn, man ikke har lyst til. Vi aftalte at give hinanden tid, så vi tog et halvt år, hvor det ikke skulle handle om at blive gravide eller ej. Herefter skulle vi beslutte, om det overhovedet skulle være os, eller om vi skulle gå videre i et tempo, der passede os begge,” fortæller Isabella Alberte.

Da det halve år var gået, havde både Simon og Isabella besluttet sig for, at de ville hinanden, og da Isabella Alberte pludseligt var gravid, snydt af en tidlig ægløsning, viste det sig at være det helt rigtige for dem.

“Det var så godt for os, at vi ikke skulle planlægge i detaljer, vente og udskyde og tænke for meget over det. Tid er samtidigt en skrøbelig faktor som kvinde over 30, så på mange måder var det her den perfekte måde, det kunne ske på for os.”

Læs også

Ærlige Liv Martine: Sådan hjalp min mand med amning

I sommeren 2022 var Isabella Alberte gravid, og en af de første, der fik nyheden, var Moffe, der var klar til oldebørn, længe før Isabella og Simon selv havde tænkt tanken til ende. En morgen vækkede parret Moffe ved, at der stod en træstork uden for hans værelse i huset. Og Moffe blev lige så begejstret, som Isabella havde regnet med.

“Hver morgen, når han stod op og så mig, sagde han: ’Hvordan har I to det’? I begyndelsen var det svært, for jeg kunne jo ikke svare ham, fordi jeg selv gik rundt med bekymringer, om alt var okay. Men jeg snakker faktisk meget om graviditet og fødsel med Moffe, for han er i modsætning til Simon umættelig med den slags.”

En anden tid

Moffe er selv vokset op på Djursland som eneste søn af byens skomager, og han blev selv far for første gang til Isabellas onkel, der kom til verden i 1950’erens Aarhus.

Her sad Moffe trygt og godt hjemme i huset i Højbjerg, da han blev ringet op fra fødeafdelingen med besked om, at han var blevet far til en velskabt dreng. Eller faktisk ringede sygeplejersken i første omgang til den forkerte far, inden hun fandt den rigtige lap papir i uniformslommen.

At være med under fødslen var ikke noget man gjorde, heller ikke da de efterfølgende børn kom til verden ved hjemmefødsler, heriblandt Isabella Albertes mor. Der sad Moffe pænt og ventede uden for døren.

“I dag er Moffe jo meget investeret i vores babyprojekt, men dengang han selv blev far, var det bare ikke kutyme at være så involveret som far. Moffe passede sit job som ingeniør, og så tog min mormor sig af resten,” fortæller Isabella Alberte, der har talt en del med sin morfar om forældreskab på det seneste, for lige om lidt udkommer de med podcasten 'Hvor kommer oldebørn fra', hvor de sammen tager mange temaer op om børn og familieliv gennem tiden.

“Moffe fortryder jo ikke den far han selv har været og er nu – sådan var tingene bare – men han glæder sig over vores tid og de betingelser, Simon og jeg har i dag for at være jævnbyrdige forældre. Jeg kunne da godt unde ham, at han havde prøvet at være en moderne engageret far – men så kan han være det med sit oldebarn her i hvert fald.”

Læs også

Jannie blev syg af at føde: Jeg måtte flytte hjemmefra i min datters første år

Hjemme på bloggen

De mange samtaler, som Moffe og Isabella Alberte har, er også en del af den Instagram-profil, som er blevet Simon og hendes levevej de seneste par år. Hun er oprindeligt uddannet journalist, men Corona spændte endnu mere ben for hende, end den gjorde for så mange andre, for hun boede jo sammen med en dengang 95-årig mand, som var en af dem, der kunne blive rigtig hårdt ramt, hvis han blev syg.

Derfor isolerede hun sig i et år med Moffe og Simon, og da hendes arbejde en dag ringede for at spørge, hvornår hun kom tilbage, sagde hun op. Hun havde i forvejen en Instagramprofil med 16.000 følgere, og den besluttede parret sig for at prøve at leve af. Det er gået godt, men det er ikke kun lønnen, Isabella ønsker sig af sit job som influencer.

“Jeg vil gerne inspirere og vise, hvordan man kan have et liv som eventyrlysten ældre, og hvordan venskaber på tværs af generationer kan være til stor gavn for alle parter. Nu bor vi sammen, men det behøver ikke at være det rigtige for alle.

Det er lige så meget venskabet, og at vi er en del af hinandens liv, der er det væsentlige,” siger Isabella Alberte, der sammen med Simon har haft Moffe med på eventyr i deres gamle autocamper. Den er nu pensioneret og solgt videre, men oplevelserne har de i mindebanken.

“For Moffe var rejserne i autocamperen de største oplevelser. Vi har tilsammen tilbragt tre måneder i Sydeuropa og har også været rundt i hele Danmark i vores ’eventyrbus’, som vi døbte den. Det har givet ham mulighed for at komme enormt meget omkring og fået krydset af på ’bucket listen’.”

“Han er faktisk umættelig, og det har været vildt at holde styr på kørestolen og iltmaskinen, samtidigt med at vi har givet ham muligheden for at se Rom, sejle i gondol i Venedig og nå en bjergtop i Dolomitterne. Det føles som noget, man aldrig kommer til at fortryde, at vi har valgt at prioritere på den her måde.

For mig betyder det også, at jeg kan se en fremtid, hvor det ikke behøver at være kedeligt at blive gammel. Moffe siger ofte, at han jo stadig føler sig som sig selv indeni – og det kan jeg faktisk godt sætte mig ind i, selv om jeg kun er 31.”

En helt ny fremtid

Ud over et venskab og uendelig meget omsorg og glæde har Moffe også givet sit barnebarn noget andet: Bekymringer. For det er ikke et bekymringsfrit liv, når en ung familie flytter ind med en mand, der nærmer sig de 100 år.

“Det er både en stor glæde og et venskab at bo sammen med ham, men det er også bekymringer. Jeg tænker tit over, om han nu får nok at drikke i løbet af dagen, eller om han falder på trappen, når vi ikke er hjemme. Men jeg husker mig selv på, at bekymringer kommer af kærlighed, og på den måde minder det nok om at have børn, at man hele tiden bekymrer sig lidt. Men det er jo en stor forskel,” siger Isabella Alberte og reflekterer;

Læs også

Cille havde en fødselsdepression: ”Lige dér mærkede jeg det endelige punktum”

“Børn udvikler sig hele tiden og i en god retning. Det er lidt hårdt at være vidne til det modsatte for Moffe, siger hun.

Samtidigt nyder både hun og Simon af både Moffes selskab og den viden og de erfaringer, han kan dele ud af, nu hvor de selv står på tærsklen til at blive forældre. For det er en anden verden, der venter den lille pige i Isabella Albertes mave, end den Moffe selv er født i og har set sine børn vokse op i.

“I Moffes opvækst lavede han drengestreger som at skyde med slangebøsse efter præstens cigar, gå ud på tynd is eller hive alle køkkenhavens gulerødder op. Og da han selv blev far, var det i efterkrigstidens år med nøjsomhed og blik på det helt nære.

Moffe gik på arbejde og sørgede for den del, mens min mormor gik derhjemme og passede børnene, dyrkede grøntsager i haven og fik husholdningsbudgettet til at strække. Der var ikke det her store fokus på det enkelte barn, men mere et blik på helheden, på familien, og hvad der var bedst for den. De store temaer for børneopdragelse optog dem ikke – hvis der ikke var krig i verden, var det godt, og så kunne børnene ellers løbe ud og lege.

Jeg tror, det er nogle sunde ting at tage med sig videre, når vi nu lever i en tid, hvor ungerne sidder med hver deres skærm. At dyrke fællesskabet noget mere – både det nære og det store,” siger Isabella Alberte, der allerede har taget et stort skridt i den retning med sit generationskollektiv.

“Forleden dag kiggede min mor på min mave og sagde: “Måske skal jeg bo sammen med hende en dag”. Det er da den fedeste tanke at have. At se sit eget barnebarn som en potentiel roomie er blevet naturligt i min familie. Det rører mig meget.”

Lige nu er næste skridt at få baby leveret trygt og godt til verden. Og når Isabella sidder og bekymrer sig og læser op på alle mulige komplicerede scenarier for både fødsel og amning, så har Moffe et helt enkelt råd til de kommende forældre:

“Lad være med at med at prøve at regne det hele ud på forhånd, og prøv at lade være med at bekymre jer så meget. Tag problemerne, som de kommer – og ikke før.”