Familieliv

JA til børn på nettet: “Hvad skulle vi være bange for?”

“Hvad skulle vi være bange for?”

Faktaboks

Er det okay at lægge billeder af sit barn ud på nettet?

  • 58% Ja

  • 42% nej

    Kilde: 484 besvarelser på Voresbørn.dk

Om familien

Mor: Mia Rasmussen, 35 år, pr-rådgiver.

Far: Michael Rasmussen, 36 år, musiker.

Børn: Vera, 2 år og Frida, 5 år.

Faktaboks

Lægger du billeder af dit barn ud på facebook, instragram osv.?

  • 25% Nej, aldrig – man ved jo ikke, hvor det ender!

  • 4% Nej, jeg respekterer mit barn privatliv.

  • 12% Det sker ved festlige lejligheder.

  • 59% Ja, selvfølgelig – jeg er jo stolt af dem!

    Kilde: 424 besvarelser på Voresbørn.dk

Flere gange om dagen

Vi, især Mia, er rigtig meget på sociale medier som for eksempel Instagram, Facebook og Mias morblog Storbymor.dk og lægger mange billeder ud af børnene på alle tre medier. De er så søde og pæne – det skal resten af verden da se! Andre lægger måske billeder af deres outfits ud, vi viser vores børn. Fordi Mias profiler kun er private, er det mest hende, der gør det.

Som musiker bruger Michael sine profiler mere professionelt, men en gang imellem lægger han også et godt billede ud. Mia gør det flere gange om dagen nogle dage. Som i går, hvor hele familien var sammen og lavede en masse ting, og børnene var sjove og søde. Da kom der tre-fire billeder på Facebook og Instagram.

LÆS OGSÅ: NEJ til børn på nettet: “Vores børn har ret til privatliv”

Læs hvad eksperterne mener hér!

Holder kontakten

Vi har mange venner, som vi ikke ser så tit, og vores familie bor på Fyn. Billederne er en god måde at følge med i hinandens liv på. Det er mindre forpligtende end at sende en mail, hvor du også skal skrive en hilsen med. Når vi lægger billeder ud, er farmor og mormor – og vores venner – også med. Vi synes også, det er hyggeligt, når andre gør det samme.

Ikke interessante for andre

Vi er ikke bange for, at billeder af vores børn bliver delt. Hvem skulle have interesse i det? Når du tænker over, hvor mange børnebilleder, der huserer på de sociale medier, tror vi ikke, det nødvendigvis er vores billeder, der bliver delt. Hvis de gjorde, hvad skulle vi så være bange for? Det er jo ikke nøgenbilleder, vi lægger ud.

Skulle en eller anden bleproducent købe et billede af Facebook, fordi de synes, at Vera er helt vidunderligt smuk, så fred være med det. Vi kan ikke se, at det skulle kunne bruges negativt.

Vi ved godt, at der sidder mænd derude, som kan lide at se på små piger, men de mænd findes altså også på stranden og i svømmehallen. Du kan ikke beskytte dine børn mod hele verden!

LÆS OGSÅ: Mor-blogger: “En blog er det rene praleri”

Glade billeder

Familiealbum på nettet

Tilbage til: Debat: Må vi vise billeder af vores børn på nettet?