"Jeg vidste ikke, jeg var gravid – før jeg fødte!"

Mandag den 8. december 2014. Anna ligger på en briks på Skejby Sygehus. Hun er netop kommet ind for at blive skannet, fordi hun har haft ondt i maven i halvandet døgn. Ubehaget er opstået pludseligt, det er blevet værre og værre, og hun aner ikke, hvad det skyldes. 

Hendes egen læge har dog samme morgen konstateret med en urinprøve, at hun er gravid. Helt uventet, for Anna tager p-piller. Men den er god nok. Hun er gravid, men aner ikke, hvor langt henne hun er. Lige nu gør det også bare så ondt, at hun ikke tænker på andet end at få smerten til at holde op. Forsvinde, så hun kan holde ud at være i sin krop igen.

LÆS OGSÅ: 9 værste graviditetsgener, ingen havde fortalt mig om

En jordemor får gelejdet Anna op på en briks. Det her er veer! Det er jordemoren ikke et øjeblik i tvivl om. Ingen grund til at skanne, konstaterer hun – for barnet kommer…NU! 

Anna kan ikke foretage sig ret meget midt i mavekramperne, slet ikke tænke klart, men hun får alligevel ringet til sin søster, som hun forlod samme morgen for at tage til lægen. ‘Hej, Sophie,’ stønner hun ind i telefonen. ‘Det her er verdens mest mærkelige opkald – men, jeg er gravid…og nu er jeg ved at føde!’

Kend din krop!

Ved at gå i panik

Er det nyresten?

Min baby – shit!

Jubel på Facebook

Lidt ekstra på popo’en

Har drukket

Når hun tænker tilbage, kan Anna måske godt huske, at hun har haft mere ondt i lænden end normalt. Dog ikke værre, end at hun hjalp med at flytte for venner to gange i november, otte måneder henne. Drak hun ikke også mere kakao end vanligt? En gravid-craving, måske. Hun var vist også mere træt og aflyste faktisk en del aftaler i sommer. I bagklogskabens lys kan alt forklares.

Men deciderede gravidsymptomer havde hun ingen af. Annas egen teori er, delvis i hvert fald, at nogle graviditetsgener bliver ‘psyket frem’. Bekymringer for, om det hele går godt, kan måske fremprovokere psykosomatiske symptomer.

– Jeg ved godt, at jeg ikke skal sige sådan til dem, der er fyldt med vand i kroppen, kaster op i ni måneder eller har bækkenløsning. Det er ikke det, jeg mener. Jeg tror bare, at havde jeg vidst, at jeg var gravid, havde jeg bekymret mig langt mere og måske haft det dårligere, forklarer hun.

Anna tog p-piller, inden hun blev gravid, og i hele graviditeten. I den månedlige pillepause pletblødte hun

og fattede ikke mistanke. Man bliver jo ikke gravid, når man tager p-piller. Troede hun. 

Desuden har hun drukket. Det har hun det skidt med. Hun anede jo ikke, at Eva lå derinde i maven og voksede. 

– Jeg har ikke været i byen hver weekend, slet ikke, men har da været fuld og haft tømmermænd, indrømmer hun, men fortæller, at Eva er blevet tjekket og har fået taget prøver. Der er ikke noget galt. Eva har ikke taget skade, har de garanteret hende, og Anna forsøger at have ro i maven over det.  

At hun ikke har kunnet taget fine mavebilleder, ikke kunnet mærke det første spark, ikke kunnet nyde forventningens glæde fokuserer hun ikke på. Ja, hun er gået glip af det; til gengæld er hun også sluppet for den ængstelse, som også er en del af en graviditet.

– Havde jeg vidst, at jeg var gravid, var jeg gået i panik. Jeg ville ikke have kunnet overskue situationen. Nu er det bare gået op, fordi det er sådan, det er. 

Hun var ikke en fejl

Til gengæld har Anna noget, de færreste nybagte mødre nok har. Nemlig skyldfølelse over, at Eva pludselig er her. At hun kom uden varsel og vendte op og ned på alting.  

– Jeg har været bange for, at hun er til besvær, og tænkt på, om folk er trætte af, at hun er der. Det påvirker jo mange mennesker, forklarer Anna. Søster Sophie og kusine Laura bekræfter, at de er vilde med Eva og slet ikke kan forestille sig familien uden hende. Deres fælles mormor/farmor er livet op over at have fået sit første oldebarn, og mor Anne-Louise stråler som mormor. ‘Med min tålmodighed var det godt, jeg kun skulle vente fire timer på mit barnebarn’ som hun siger. I det hele taget er både Annas og Steffans familie rykket tættere sammen efter Evas ankomst. 

– Vi har fået opbakning lige fra start. Vi ved jo ingenting. Vi ved ikke, hvornår en baby får tænder eller skal have grød. Vi tager en dag ad gangen, siger Anna.

Først og fremmest skal det synke ind, at hun og Steffan er blevet forældre. Mange har sagt, at det er normalt, hvis hun ikke elsker Eva fra begyndelsen. Men det gør hun. Hun vil bare gerne have, at Eva er Eva – ikke surprise-babyen, alle taler om. Folk er stadig helt oppe at køre, som hun siger, men hun orker egentlig ikke at fortælle historien igen og igen. Det er nemmere at fortælle den i et blad. For så er den ude.

– Når Eva bliver syv år, skal hun ikke føle, at hun var en fejl. Det kan godt være, hun var en surprise, men det er godt, hun er her. Det skal bare være en lille ting i hendes liv, siger Anna, som gerne vil koncentrere sig om den store opgave, der venter hende: at være mor.

– Jeg ved endnu ikke helt, at jeg er mor. Jeg har bare fået Eva. Men jeg får wake up calls hele tiden, siger Anna.

– Forleden var jeg sammen med en veninde med et barn, og der gik det op for mig, at okay, jeg er ikke bare én, der har et barn – jeg er mor. 

LÆS OGSÅ: Graviditet: Gæt 4 gravide maver

LÆS OGSÅ: 3 kvinder: Sådan fortalte vi om graviditeten

LÆS OGSÅ: 33 tips til en sund graviditet