Kan du elske din baby, hvis du ikke elsker dig selv?

Kan du som mor elske din baby, hvis du i bund og grund har det rigtig skidt med dig selv? Ja umiddelbart, siger psykolog Heidi Agerkvist, da hun anser den ubetingede kærlighed, der opstår mellem mor og barn, for at være bestemt fra naturens side. Men der er nuancer.

– Barnet spejler sig i sine vigtigste voksne. Og det kan især gå ud over pigerne, hvis du som mor ikke har det godt med dig selv, for de får både et voksenbillede og et kvindebillede med sig i forhold til, hvor kærlig du er over for dig selv som kvinde, siger hun.

Kærlighed til dig selv og andre hænger nøje sammen

Men Heidi Agerkvist slår samtidig fast, at der skal en del til at rykke ved båndet mellem mor og barn. En ting, der kan slå revner i forholdet er, hvis du som mor tvivler meget på dit eget værd, og i forlængelse af det er i tvivl om, hvor vidt du kan magte den store opgave, moderskabet er.

– For selvom din baby ikke forstår noget kognitivt endnu – den kan for eksempel ikke sætte begreber på sine følelser – så forstår den rigtig meget sanseligt. Dit barn trækker vejret i den stemning, der er omkring det, og hvis stemningen er præget af usikkerhed og ligefrem selvhad, så vil det påvirke det, siger Heidi Agerkvist.

Psykoterapeut og parterapeut Hanne A. Petersen mener i høj grad, at din kærlighed til andre hænger nøje sammen med din kærlighed til dig selv.

– Men det er meget sjældent, at et menneske slet ikke holder af sig selv, så de fleste mødre elsker deres barn i et eller andet omfang. Man opererer med et begreb, der hedder, ’en god nok forælder’, hvilket betyder, at selvom du ikke altid er i stand til at møde dit barn hundrede procent, så kan mindre sagtens gøre det, siger Hanne A. Petersen.

Ifølge hende hører langt de fleste mødre ind under kategorien ’En god nok forælder’. For der er ingen af os, der kommer ud af barndommen uden at have fået nogle skrammer.

– Den perfekte mor findes ikke – det er urealistisk og urimeligt at forvente det af sig selv som mor. Omvendt er der stort set ingen, der har en barndom helt uden kærlighed og omsorg. Det kan man forestille sig, at mennesker som Hitler eller Anders Breivik har været udsat for, men almindelige mennesker har altid fået noget godt – nogle mere end andre selvfølgelig, siger hun.

Gentager reaktionsmønstre fra din egen mor

Hanne A. Petersen mener, at meget tyder på, at selvværd, såvel lavt som højt, er arveligt psykologisk set. I den forstand kan du som mor måske godt elske dit barn, men hvis dit selvværd er meget lavt, vil det alligevel gå ud over dit barn.

– For at dit barn skal kunne udvikle selvværd, skal du som mor møde det med anerkendelse af det menneske, dit barn er. Men hvis du har sider af dig selv, som du har svært ved at acceptere, vil du også typisk have vanskeligt ved at acceptere de sider hos dit barn, siger Hanne A. Petersen.

Hun nævner som eksempel, at hvis du ikke synes, at du selv er værd at give omsorg, bliver du følelsesmæssigt udfordret, når dit barn viser behov for omsorg. For hvis dine egne behov for omsorg blev afvist eller ignoreret, da du selv var barn, vil gamle følelser af afmagt, sorg eller vrede blive aktiveret, når du oplever dit barns behov.

– Du kan nu gentage reaktionsmønsteret fra din egen mor ved enten at afvise eller ignorere dit barns behov, eller du kan ’opfylde’ dem med en kold eller irriteret undertone. Du gør det ikke, fordi du er ond, men fordi du ikke har lært andet, siger Hanne A. Petersen.

Et stort problem er ifølge Hanne A. Petersen, at et barn, der bliver mødt på den måde af sin mor, ikke har bevidsthed til at konkludere, at mor må have nogle problemer, siden hun reagerer sådan på dets behov. Og derfor kan dit barn ikke andet end føle, at dets behov er forkerte, og at det dermed selv er forkert. Det er sådan, du udvikler lavt selvværd.

– Dit barn kan også ubevidst tage ansvar for din tristhed som mor og føle skyld: ”Hvis jeg var et bedre barn, ville min mor måske have det bedre.” Det kan også komme til at bruge en stor mængde energi på at please dig som mor eller konstant underholde eller være besværligt for at fjerne fokus fra din tristhed, siger Heidi Agerkvist.

Dit barn er magtesløst over for, hvordan du behandler det

Hvis dit dårlige selvværd går ind og påvirker din kærlighed til dit barn, vil Heidi Agerkvist råde dig til at begynde at kigge efter alle de gange, hvor du lykkes med noget. For det er det, der er i fokus, der vokser.

– Hvis du først begynder at hæfte dig ved alle de ting, du ikke kan finde ud af, vil du med tiden kun se dem. Men hvis du i stedet begynder at anerkende de små succesoplevelser, vil du langsomt få samlet på de gode erfaringer med at lykkes. Og det vil ændre dit syn på dig selv, siger Heidi Agerkvist.

Successoplevelser kan være, at du havde en hyggelig stund med dit barn på legetæppet, eller at du fik lavet god hjemmelavet mad, selvom det havde været en lang dag.

– Og så skal du øve dig i at sige, at det også er at lykkes med noget, selvom det kun er firs procent perfekt. Det er en øvelse, mange kvinder ville have godt af, siger Heidi Agerkvist.

Hanne A. Petersen mener, at det er svært at undgå at give sit eget manglende selvværd videre til sit barn.

– Men hvor dit barn reelt er magtesløs over for, hvordan du behandler det, så har du som voksen heldigvis mulighed for at ændre på de gamle mønstre til glæde for dig selv og dit barn. Du kan gå i terapi og få bearbejdet gamle, uhensigtsmæssige mønstre og få styrket dit selvværd, så du også bedre kan imødekomme dit barns behov og elske det på en mere hensigtsmæssig måde, siger Hanne A. Petersen.

Samtidig opfordrer hun dig til at huske på, at der ikke er noget flovt over at kunne blive usikker på sit eget selvværd.

– Det har alle prøvet, da det er et menneskeligt grundvilkår. Men hvis du oveni også synes, det er pinligt, vil du måske forsøge at skjule det. Og så får du ikke gjort noget ved det, slutter Hanne A. Petersen.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at kyle dit kolikbarn ud af vinduet

LÆS OGSÅ: Efterfødselsreaktion: “Jeg var bange for at gøre mit barn ondt"

LÆS OGSÅ: Tal pænt til dig selv, mor!