Fødsel Maren lægger sig ned, og lægerne gør sig klar til at operere. En skærm er sat op mellem Maren og hendes mave. Så er det nu.
Lægen lægger et 15 centimeter langt snit lige over Marens bikinilinje.
Der er meget arvæv at arbejde sig igennem, før de når ind til livmoren, fordi det er Marens tredje kejsersnit.
Alligevel tager det kun otte minutter, så bliver Linus trukket ud med numsen først. Fødselstidspunktet bliver 13.42 – en halv time efter at Maren er kommet ind på operationsstuen.
gallery 10 billeder
Mad Endelig får Linus lov at spise. Bedøvelsen virker stadig, så Maren får hjælp til at vende sig om på siden.
Selv om hun har to børn i forvejen, er hun nervøs for, hvordan amningen skal gå.
Hun kæmpede med amningen første gang og har ikke lyst til at opleve det samme igen.
‘Prøv at slappe af, og tænk på, at det her er en helt ny person’ beroliger jordemoren.
Maren og Tor Arne ånder lettet op, da Linus begynder at sutte. Selv om han ligner sine to søstre, er han et helt nyt lille menneske, som de glæder sig til at lære at kende.
gallery 10 billeder
Mor Kort efter er far og søn tilbage ved Marens side, og den nybagte mor til tre kan endelig holde sin dreng.
Hun er lykkelig, men også lidt nervøs.
Hun er bange for, at Linus ikke skal kunne trække vejret ordentligt, fordi hun ved, at børn, som bliver forløst ved kejsersnit, oftere får vejrtrækningsproblemer.
Det skyldes, at væsken i lungerne ikke er blevet presset ud på rejsen gennem fødselskanalen.
‘Din dreng trækker vejret helt fint’ beroliger jordemoren og forklarer, at hvis han havde vejrtrækningsproblemer, ville han ikke være så fin og lyserød.
gallery 10 billeder
Operation Klokken er 13.15, og endelig kommer Maren og Tor Arne ind på operationsstuen.
En lille hær bestående af to fødselslæger, en anæstesilæge, tre specialsygeplejesker og en jordemor står klar til at ønske Linus velkommen til verden.
Alle, også den vordende far, er i operationstøj.
‘Nu kan ingen genkende nogen af os’ siger jordemoren, men Tor Arne er ret sikker på, at man nok skal kunne identificere ham – når han begynder at græde af bevægelse.
Maren sidder på briksen og venter på en sprøjte med rygmarvsbedøvelse. Hun har gruet for dette øjeblik og kan mærke tårerne presse sig på.
gallery 10 billeder
Syning Efter 25 minutter er kejsersnittet syet sammen igen. Lægen fortæller Maren, at operationen gik fint.
Hun har kun blødt 300 milliliter – det er normalt at bløde 500 milliliter. Men hun har meget arvæv, og hendes livmor er meget tynd.
Hvis hun bliver gravid igen, risikerer hun, at hendes livmor går i stykker, og hun får blødninger.
Maren smiler bare og kan ikke holde op med at se på sin dreng. Hun er godt tilfreds med sine tre børn og har ingen planer om at få flere.
gallery 10 billeder
Tårer ‘Se, hvor stor og fin han er! Han har haft det godt i din mave’ siger jordemoren og løfter Linus, så Maren får et hurtigt kig på den fine dreng, inden han skal vaskes og have en sprøjte med K-vitamin.
gallery 10 billeder
Vægt Med sine 4032 gram, 53 centimeter og 38 centimeter i hovedomkreds kan Linus ikke ligefrem kaldes en lille dreng.
Maren er overrasket over, hvor meget Linus vejer, og indrømmer, at hun vist har drukket lidt for meget cola i løbet af graviditeten. Måske er det derfor?
Jordemoren lader Tor Arne give Linus den første ble på. ‘Det har jeg glædet mig til at gøre igen!’ smiler han.
gallery 10 billeder
Ventetid Maren og hendes mand, Tor Arne, ankommer til hospitalet på slaget otte.
De har vidst i et godt stykke tid, at Maren skal føde i dag, for ligesom sine storesøstre, Vilde og Frida, skal Linus forløses ved kejsersnit.
Da Maren var gravid første gang, lå barnet i sædeleje, og hendes bækken blev målt for at afklare, om hun kunne føde vaginalt.
Marens bækken er dog smallere end normalt, så hun blev anbefalet kejsersnit, også hvis hun skulle blive gravid igen.
Nu er hun klar til sit tredje kejsersnit. Efter fire timer er der stadig ikke sket noget. Maren er nummer fire i ‘køen’. Hun begynder at blive sulten, for hun har fastet siden klokken 22.
gallery 10 billeder
Vræl ‘Ham er der lyd i!’ udbryder jordemoren, da Linus straks stikker i et ordentligt skrig.
gallery 10 billeder
Babyblik Findes der noget dybere end en nyfødts blik?
(10 billeder)
Faktaboks
Mor, Maren Granli, 29 år.
Far, Tor Arne Granli, 36 år.
Baby, Linus.
Storesøstre, Vilde, 8 år, og Frida, 3 år.
KLIK I BOKSEN TIL HØJRE OG SE BILLEDERNE FRA LINUS’ FØDSEL VED KEJSERSNIT > >
Planlagt kejsersnit Cirka halvdelen af alle kejsersnit er planlagte. Der kan være flere årsager, herunder at:
– Baby ligger i sædestilling (numsen nedad).
– Du tidligere har haft komplikationer ved en fødsel.
– Du har en sygdom, for eksempel svangerskabsforgiftning.
– Der er opstået komplikationer i graviditeten, så barnet skal fødes før termin.
– Du venter tvillinger (ikke alle tvillinger forløses dog ved kejsersnit).
Til stede på operationsstuen er: – En narkoselæge, der bedøver dig.
– En narkosesygeplejerske, der holder øje med dig under operationen.
– To læger, som foretager kejsersnittet.
– En operationssygeplejerske.
– En jordemor til at tage imod barnet.
– En ekstra sygeplejerske.
I de fleste tilfælde vil du ikke være i fuld narkose, men vil få en rygmarvsbedøvelse. Det tager få minutter, fra lægerne begynder at skære, til dit barn er født.
Kilde: Hvidovre Hospital.
LÆS OGSÅ: Kejsersnit – Smertefrit og med far på banen