Kvinder donerer modermælk til hinanden på Facebook: ”Det er jo kærlighed på flaske i sin reneste form”

De fleste har hørt om bloddonorer, organdonorer og sæddonorer.

Men modermælks-donorer?

Det er faktisk mere udbredt, end man måske skulle tro.

På Facebook findes der nemlig grupper for nybagte mødre, der enten ønsker at modtage eller donere brystmælk.

- Jeg er oppe på seks forskellige kvinder, der har doneret til min lille søn, fordi jeg ikke selv havde nok mælk. Det var kvinder, der selv tilbød at sætte sig til pumpen, selvom de overhovedet ikke kender mig, og så begyndte de at malke ud til mig. Andre havde nogle liter i fryseren, som de donerede til mig, siger Sanne Toudal Simonsen, der er administrator for Facebookgruppen ”Milkshare – udveksling af modermælk til babyer og børn” med omkring 850 medlemmer.

Hun blev bekendt med gruppen for lidt over et år siden, da hun selv havde problemer med at amme sin nyfødte søn, fordi hun ikke producerede nok mælk. Og selvom amme-problemer rammer mange kvinder af forskellige årsager, kunne hun ikke lade være med at føle sig som en fiasko.

- Man står der og vil være en sej og independent mom, der helst skal kunne klare det hele selv uden problemer, og så er der pludselig en helt basal ting, som man failer på: at kunne give sit barn mad. Her kan det være rigtig svært at bede om hjælp, og der er meget tabu omkring det, for ”alle kan jo amme”, ik? Men nej, det kan de ikke, og her er det fantastisk at opdage, at der er nogle stærke, seje kvinder, som vælger at donere og hjælpe hinanden i gruppen, siger Sanne Toudal Simonsen, der er dybt taknemmelig for den mælk, hun selv har modtaget indtil videre.  

- Det er jo kærlighed på flaske i sin reneste form. Jeg tror, at alle, der har siddet med en brystpumpe, ved, hvor stort et arbejde der ligger i det. Det er jo virkelig hårdt at sidde og pumpe ud, og det er meget rørende, at fremmede kvinder vil gøre det for én, så man kan give den gave videre til sine børn.

Et privat alternativ

Gruppens mælkedonorer er typisk mødre, der producerer så meget modermælk, at deres barn ikke kan nå at drikke det hele, før det bliver for gammelt og skal smides ud. Gruppens modtagere er derimod mødre, der har svært ved selv at producere tilstrækkelig mælk til deres barn, og som ikke har lyst eller mulighed for at give dem modermælkserstatning.

- Der er ikke noget galt med modermælkserstatning, og det er ikke dét, vi går til kamp imod. Det handler mere om, at vi tror på, at der er rigtig mange fordele ved modermælken, fordi den blandt andet styrker immunforsvaret hos børnene, og fordi nogle kvinder oplever, at deres børn får ondt i maven, hvis de giver dem modermælkserstatning. Derfor er gruppen et sted for dem, der søger et godt alternativ, siger Sanne Toudal Simonsen.

Ifølge myndighedernes anbefalinger er modermælken da også at foretrække, hvis man har mulighed for at give det til sit barn, eftersom brystmælk fx indeholder flere næringsstoffer og vigtige antistoffer, der kan beskytte mod sygdom.

Det er særligt i barnets første måneder, at modermælken har en vigtig funktion, og derfor findes der mælkecentraler i Danmark, hvor kvinder kan donere brystmælk til syge og for tidligt fødte børn, der har brug for det.

Hvorfor lader I ikke sygehusene tage sig af det?

- På sygehusene er der en række krav. Du kan først starte med at donere, når barnet er en bestemt alder, og det er svært at få fat i den mælk, de har. Det er primært til for tidligt fødte børn og til helt små spædbørn. Så hvis du løber ind i problemer senere – og det er jo tit det, man gør – så har man intet alternativ, hvis ikke man ønsker at bruge modermælkserstatning. Og det er det alternativ, vi gerne vil være, siger Sanne Toudal Simonsen, der kender til én anden mælkedonations-gruppe på Facebook.

Frygt for dårlig hygiejne

Hos Kvindemælkcentralen på Hvidovre Hospital, som leverer doneret brystmælk til mange af landets hospitaler, vækker det private initiativ på Facebook dog bekymring, fordi det er umuligt for kvinderne at efterprøve kvaliteten af den mælk, der doneres.

- Vi henter jo mælk hos mange forskellige kvinder, og når vi henter det, kan vi se, at folk godt kan se pæne og rene ud, men at der alligevel kan være super mange bakterier i deres mælk, hvis de nu fx har husdyr eller dårlig håndhygiejne. Og det kan jo i værste fald give diarré, opkast eller sygdom hos sådan et lille barn, siger Anne Bille Olin, der er klinisk diætist på hospitalets børneafdeling og leder af Kvindemælkcentralen.

Hun forklarer, at man på mælkecentralen tjekker kvinderne ligeså grundigt som bloddonorer, inden de får lov til at donere mælk til andre kvinder, for netop at sikre sig, at de ikke er syge, og at deres mælk ikke indeholder unødvendige bakterier eller rester af fx medicin, alkohol og rygning.

- Der er altså nogle ting, man som privatperson meget nemt kan misse. På Facebook aner man jo ikke, hvordan mælken bliver håndteret, eller om den bliver opbevaret rigtigt, siger Anne Bille Olin.

I Facebook-gruppen bliver alle donorer opfordret til at tilkendegive ”væsentlige forhold” om deres livsstil, herunder om de ryger, spiser økologisk, indtager medicin m.m., inden de laver et opslag.

Men det er ikke nok, mener diætisten.

- Det er dejligt at høre, at de er opmærksomme på det, men jeg kunne være nervøs for, at de ikke har tænkt skridtet videre i forhold til fx p-piller og næsespray og nogle af de andre ting, som, vi ved, også kan gå i brystmælken.

Hvorfor er det et problem, at lidt rester fra næsespray eller p-piller kommer i mælken?

- Et raskt barn skal jo ikke have medicin eller medicinrester. Man ved, at hvis man får meget medicin, når man er mindre, så kan man blive immun over for noget af det senere. Og så skal man jo opveje, om man er villig til at risikere det for en anden kvindes mælk. Jeg ville i hvert fald være skeptisk, siger Anne Bille Olin.

Ingen økonomisk gevinst

Facebook-administrator Sanne Toudal Simonsen er dog ikke bekymret for, om gruppens medlemmer lever op til kravene. Hun mener, at kvinderne i gruppen er gode til at rådgive hinanden om hygiejnisk udpumpning og opbevaring og kender ikke selv til tidligere situationer, hvor der er blevet doneret ”dårlig mælk”.

- Der er en god portion tillid i det her, det medgiver jeg gerne, for man skal virkelig stole på mennesker. Men det her mælk er jo lavet med kærlighed, så det er noget, man donerer med sit gode hjerte. Der er ingen grund til at være udspekuleret eller have mærkelige hensigter, siger hun og forklarer, at det netop af denne grund er strengt forbudt at tage imod penge for mælken.

- Man må ikke sælge mælken, for det er et af de farligste incitamenter til, at man begynder at være udspekuleret omkring mælkedonation og måske kunne finde på at gøre det til en forretning, siger hun.

Men hvordan sikrer I, at mælken ikke bliver solgt privat?

- Jeg er en benhård administrator derinde, og hvis nogle kontakter hinanden om salg, så bliver de blokeret med det samme. Jeg har aldrig oplevet klager, men vi har fået henvendelser fra mænd i bodybuilding-miljøet, der gerne selv vil drikke modermælk, fordi der er en masse stamceller og fedt i mælken, som de mener kan fremme deres præstation, og det afviser vi, for i vores gruppe er mælken udelukkende tiltænkt babyer og børn, der har brug for det.

En sorgfuld oplevelse

Som privatperson er der kun meget begrænsede muligheder for at tilkøbe sig modermælk i det offentlige, da mælken i hospitalsvæsenet primært går til helt små spædbørn og særligt til for tidligt fødte. Det er faktisk kun på Hvidovre Hospital, at man kan købe modermælk, hvis man har et særligt behov efter at være blevet udskrevet med sit barn. Her koster mælken dog 1.000 kr. pr. liter, mens de kvinder, der donerer mælken til hospitalet, blot får 196 (skattefrie) kr. pr. liter i kompensation.

Den store prisforskel skyldes, at hospitalerne undersøger og renser mælken ekstremt grundigt, før den sælges videre og skal fragtes ud til kunderne, forklarer Anne Bille Olin.

- Vi er et offentligt hospital og må derfor ikke have nogen indtægt. Når alle udgifterne bliver lagt sammen, giver det en pris på 1.000 kr. pr. liter, så det er det, vi må sælge mælken for, siger hun og tilføjer, at hun selv er ked af, at det er så dyrt.

- Det er rigtig meget for en privatperson, specielt når barnet bliver større og jo nemt kan drikke 5-600 ml. i døgnet. Derfor er der også mange, som vælger det fra, eller som måske kun gør det de første par uger, hvor barnet jo også spiser mindre. Derfor kan jeg også sagtens forstå, at man kan blive fristet til at gå via Facebook, for det er rigtigt nok: Som privatperson er der ikke så mange muligheder, hvis man ikke vil give modermælkserstatning.

(Artiklen fortsætter under billedet)

For 42-årige Tiffany Lassauniere blev det en dyr fornøjelse at købe mælk fra centralen.

Da hendes datter blev syg, og hun derfor ikke kunne opretholde tilstrækkelig mælkeproduktion, følte hun sig nødsaget til at købe mælk fra hospitalet.

- Vi prøvede forskellige slags modermælkserstatning, men mit barn kunne ikke tåle det og kastede op. Derfor så vi ingen anden udvej end at købe fra hospitalet og måtte bruge 40.000 kr. på at made vores barn. Det er jo helt sindssygt, siger Tiffany.

Hun understreger, at hun var dybt taknemmelig for muligheden for at kunne skaffe modermælk til sit barn gennem sygehuset, men hun ville ønske, at hun havde hørt om Facebookgruppen tidligere i forløbet.

- Havde jeg dog bare vidst, at den eksisterede, så havde jeg ikke brugt 40.000 kr. på mælk. Min mand og jeg har begge gode job, men vi har ikke så gode job, at vi kan smide 1.000 kr. for en liter mælk hele tiden. Det gjorde ondt. Jeg havde heldigvis en veninde, der hjalp mig og donerede lidt ekstra mælk til mig engang i mellem, men da jeg opdagede gruppen, var min datter allerede i gang med at drikke komælk.

Da Tiffany fik barn nummer to, gik hendes mælkeproduktion ”helt i overdrive”, og derfor besluttede hun sig for at donere mælk til andre kvinder i gruppen.

- Det var en meget sorgfuld ting for mig, at jeg ikke selv kunne give min baby mad, så det betyder rigtig meget for mig at kunne hjælpe kvinder i samme situation, siger hun.

- Jeg ved nemlig, hvor ondt det gør.