Har Le Gammeltoft fundet nøglen til den lykkelige skilsmisse? ”Det er et løfte, vi vender tilbage til”

En septemberaften i 2019 sidder Le Gammeltoft og Jesper Backer fordybet i samtale over en øl på Amager Strand. For de forbipasserende ligner parret sikkert netop det – et par. Som har undet sig selv en stund alene, hvorefter de vil tage hjem og genoptage børnefamilielivet med madpakker, vasketøj, indkøb og putteritualer. Det er på en måde også rigtigt nok, bortset fra at det, som parret snakker om, er, at de bliver nødt til gå fra hinanden. Samtalen er ikke rar, men den er vigtig – faktisk bliver den afgørende for, at de her knap tre år senere stadig kan finde ud af at være en familie uden at være sammen. 

"Vi havde lige siddet halvanden time hos en parterapeut og talt om vores brud. Og så kørte vi direkte ned på stranden og snakkede videre. Og vi har talt om det uafbrudt siden. Den respekt og den tid, vi brugte på hinanden lige dér, har været så vigtig for den måde, vi er over for hinanden i dag," siger Le Gammeltoft.

Vi befinder os i et mødelokale på Heartbeats, som er det onlinemedie, radioværten og dj’en stiftede for syv år siden, og som hun arbejder som CEO for. Ved siden af sidder hendes eksmand, Jesper. Der er kaffe på bordet, jokes i luften og en indforstået tone, som udstråler, at her sidder to mennesker, som måske er gået hver til sit, men som stadig rigtig godt kan lide hinanden. De er her for at fortælle om at gå igennem en skilsmisse på den gode måde. Måden, hvor man stadig fejrer børnenes fødselsdage sammen, glæder sig over hinandens nye forelskelser og er der for hinanden, når de nye forhold alligevel går i stykker.

Ja, kort sagt, hvordan man stadig er hinandens familie, selv om man på papiret ikke er det længere. Det er ikke altid let, men den aften på Amager Strand aftalte Le og Jesper et helt simpelt pejlemærke, som de altid kan bruge til at tjekke, hvordan de klarer sig i disciplinen ‘fraskilte forældre’: 

"Vi lovede hinanden, at vores børn skal have det godt. Det er et løfte, vi igen og igen vender tilbage til. Vi kan mærke, at de har det godt, når de kan se, at deres mor og far er gode venner og kan lide hinanden, og at vi bakker hinanden op," fortæller Jesper.

Som par var det skænderier og manglende kommunikation, der prægede deres samvær, men da skilsmissen var en realitet, så de hinanden i et andet lys.

"Vi var ikke særlig gode til at være kærester, men vi er rigtig gode til at være venner og til at være skilt," siger Le.

Ekspresfart mod kernefamilien

Men når nu de er så gode sammen, hvorfor fungerede parforholdet så ikke? For at forstå det, skal vi helt tilbage til dengang, Le og Jesper blev kærester. Deres forhold begyndte med en tømmermandsdate med pizza og popcorn, efter at Jesper havde lokket Les nummer ud af en fælles veninde.

De var begge vant til et liv, der foregik mere i byen end hjemme på sofaen, så på den måde passede de sammen, og Le, der lige havde fået lavet nyt køkken i sin lejlighed, nåede aldrig at tage det rigtigt i brug, for pludselig var hun flyttet ind i Jespers lejlighed på Christianshavn. I ét år var deres forhold ren rock n’ roll og Roskilde Festival, men især Jesper søgte efter en vej ud af festlivet.

"Du var meget skruk," siger Le henvendt til Jesper.

"Jeg kan huske, at vi var til et bryllup, hvor der var børn med, og du bar rundt på dem og moslede med dem hele dagen. Vi levede et liv med rigtig meget fart på, og du ledte efter noget mere ro og ansvar. Du købte endda en hund for at få noget at tage dig af," griner Le, som egentlig havde haft en idé om, at hun ville vente et år eller to med at sætte babyprojektet i gang.

Jesper indrømmer, at han pressede på.

"Jeg ville det rigtig gerne. Jeg havde det sådan, at vi havde festet, vi havde rejst, vi havde arbejdet, og nu havde jeg bare lyst til at åbne et nyt kapitel."

Le kom frem til, at når nu hun gerne ville have børn, var det måske også tiden til at komme i gang, og ti dage inden Les 34-års fødselsdag kom datteren Filippa til verden. Det gik egentlig meget godt med at blive en familie. Men livet uden for hjemmets fire vægge trak stadig i parret, og mens Jesper formåede at finde en balance mellem tilværelsens forskellige sider, var det ikke lige så nemt for Le, dels fordi Filippa ikke ville tage flaske, dels fordi Le som så mange andre mødre havde svært ved at lægge ansvaret fra sig, både som mor og karrieremenneske.

Det resulterede i, at hun gik ned med stress, da datteren var to år, og Le i en periode havde kørt med natlige spillejobs til klokken fem om morgenen hver weekend, samtidig med at hun efter få timers søvn stod op for at være sammen med sin datter. Alligevel meldte trangen sig til at lave endnu en baby. Denne gang var det Le, der pressede på.

"Jeg fik dig overtalt til, at vi skulle have en mere. Jeg synes, børn skal være børn og ikke sidde alene med to voksne, der snakker voksensnak. Jeg er selv tæt på min bror, og den hjælp og opbakning, vi har givet hinanden igennem livet, ville jeg gerne give Filippa mulighed for at opleve. Samtidig var vores forhold lidt ved at skride – og jeg havde nok en skjult tanke om, at hvis vi gik fra hinanden, ville jeg gerne have to børn med den samme mand."

Ville ikke nøjes

Babyprojekt nummer to viste sig at være en del mere udfordrende. Le aborterede tre gange, den ene gang med tvillinger. Alle, der har haft udfordringer med at blive eller være gravid, kan nok nikke genkendende til, at det tager hårdt på parforholdet. Det gjorde det også for Le og Jesper, som fjernede sig mere og mere fra hinanden.

"Vi var rigtig dårlige til at fortælle hinanden, hvordan vi havde det. Vi fik slet ikke talt om de aborter, og det aflivede vores forhold fuldstændig," husker Le.

Da Lilja endelig kom til verden, var det en kæmpe glæde – men parforholdet blev mere og mere Netto, Netflix og nætter tilbragt med den ene i sengen og den anden på sofaen. Det praktiske kørte, men romantikken og lidenskaben var væk. Nogen ville måske have bidt tænderne sammen i kernefamiliens hellige navn, men det var aldrig en mulighed for Le og Jesper.

"Det var bare ikke nok. Jeg tror, at vi var ret enige om, at vi ikke ville blive sammen kun for børnenes skyld, for børnene ser det, når forældrene ikke har det godt. Vi var stadig unge og havde masser af år foran os, og vi syntes, det var spild af tid og liv, at vi hver især ikke fik den kærlighed, vi havde brug for," husker Le.

Og så er vi tilbage til den aften på Amager Strand, hvor parret blev enige om at sætte hinanden fri. Men at gøre det på en måde, hvor ingen smækkede med døren – hvilket de i dag mener, er en stor del af årsagen til, at deres forhold fungerer så godt. Beslutningen om at gå fra hinanden blev nemlig ikke trukket ned over hovederne på børnene lige med det samme.

Le og Jesper var på det tidspunkt flyttet til et hus på Amager, men havde investeret i en lejlighed, som var lejet ud, så de opsagde lejeren og beholdt både den ene og den anden ejendom. De skiftedes til at flytte over i lejligheden, mens den anden blev i huset med ungerne. På den måde beholdt børnene, der her var tre og syv år, deres faste base, og den lette overgang betød, at der aldrig var en stor ‘mor og far skal skilles’-samtale.

"Vi tog den ikke i ét hug – det var små skridt, hvor vi langsomt begyndte at tale mere med børnene om lejligheden. På det tidspunkt var det allerede ret normalt for vores børn at se os hver for sig, så det var ikke en brat overgang. Hen ad vejen fortalte vi dem selvfølgelig, at vi ikke var kærester mere, men det kom ikke som et chok for dem," fortæller Jesper.

Om det var det rigtige at gøre at breake nyheden i bidder, ved de ikke. Holdningerne til rigtigt og forkert angående børn og skilsmisser er stort set uendelige, og i den sammenhæng har Le og Jesper fundet ro i at gøre det på deres egen måde.

"Når man går fra hinanden, mens man har små børn, er der vitterlig 26.000 ideer til, hvad man skal gøre eller ikke gøre, og skulle vi lytte til alt det, ville vi blive skøre. Vi har gjort det, vi synes, har været rigtigt. Og så har vi hele tiden prøvet at navigere efter vores faste pejlemærke: Hvordan vi oplever, at vores børn har det. Er de i følelsesmæssig balance, så tror vi på, at vi gør det godt nok," mener Le.

Tomheden i at undvære sine børn

Selv om de begge følte en lettelse ved at give slip på et parforhold, der i mange år havde været uden passion, har hverken Le eller Jesper dog lyst til at sælge historien om det fuldstændig ukomplicerede brud. Det gjorde ondt at opløse deres familie, understreger de. 

"Det med pludselig at sidde alene i en lejlighed, når man var vant til at være en sammentømret familie, var sindssygt hårdt. Jeg skulle virkelig vænne mig til ikke at se mine børn hver dag – og at der pludselig bare var stille," husker Jesper.

Skilsmissens realitet er også, at der er ting, man går glip af, når man ikke har sine børn. Det ramte Le den første sommer, hvor hun skulle på ferie uden dem.

"Den sommer var benhård. Lilja har fødselsdag midt i sommerferien. Hun var så lille, så Jesper og jeg blev enige om ikke at sige til hende, at hun havde fødselsdag, for så kunne vi fejre det senere, når vi begge to var der. Men det var så mærkeligt, for hun havde jo fødselsdag, og på dagen sad jeg på Nordlandet (Hotel på Bornholm, red.) og græd og tænkte: ‘Fuck, hvad laver jeg?’ "

Det er heller ikke, fordi deres brud har været fuldstændig konfliktfrit. Det tog lidt tid at komme parforholdets følelsesmæssige vraggods til livs.

"Nogle af irritationerne fra parforholdet hang ved, og til at begynde med havde vi flere ting, hvor vi skulle bide os selv lidt i tungen. Jeg skulle stoppe med at være mor for dig, og du syntes, jeg var bossy," siger Le henvendt til Jesper.

Klogt nok vælger han hverken at be- eller afkræfte den kommentar, men han kan også godt huske, at de i begyndelsen havde enkelte diskussioner om, hvordan de skulle tale til hinanden, hvis de skulle lykkes med at etablere et venskab. Men langt hen ad vejen oplevede de, at kommunikationen blev nemmere.

"Vi havde haft svært ved at kommunikere som par, fordi vi var bange for at starte et skænderi eller gøre den anden ked af det, men da vi gik fra hinanden, var det værste jo sket. Så vi fik lettere ved at være ærlige over for hinanden," siger Jesper.

Nyt parforhold

Når man hører Le og Jespers historie, kan man få den tanke, at det er nemt for dem at sige, at man da bare kan blive ved med at være gode venner – de var jo enige om beslutningen om at gå fra hinanden, enige om at følelserne manglede, enige om at ville noget andet. Der var ingen, der stod tilbage såret og forladt. Men der gik faktisk kun to måneder, før én af dem indledte et nyt forhold. Af den seriøse slags.

Le mødte erhvervsmanden og ekspolitikeren Tommy Ahlers, blev forelsket – og ikke alene gik det hurtigt med at flytte sammen og lave en ny, sammenbragt familie med dine og mine børn – forholdet blev også blæst ud i medierne. Le har stor respekt for den måde, hendes eksmand håndterede hendes nye forhold.

"Jeg har set rigtig mange eksempler på par, der bliver skilt på en god måde, men når der så kommer en ny kæreste ind i billedet, går det helt amok. Dér skal du bare have en pris, Jesper, du gik simpelthen ind i det med så god energi. Jeg tror selv, jeg ville have haft det lidt mærkeligt med det, hvis det havde været omvendt," indrømmer Le.

Jesper erkender, at han ikke var ren happy go lucky, mens han fra sidelinjen kunne betragte den familie, der engang kun var hans, blive en del af en ny konstellation.

"Det var en tilvænning at se en anden mand i mine børns liv. Jeg havde det i forvejen svært med ikke at se dem hver dag, og pludselig var der en anden mand, når jeg ikke var der. Men jeg har holdt fast i en drøm om, at når der kommer nye mennesker ind i vores familieboble, så skal vi alle kunne sammen. For i sidste ende kommer det mine børn til gode," siger Jesper.

Le har ikke på samme måde oplevet en ny kvinde blive en fast del af sine børns hverdag. Hun har dog fulgt med, når Jesper har datet – og hun er bevidst om, at der kommer en dag, hvor hun skal forholde sig til et mere permanent forhold på Jespers side.

"Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg ville have reageret, hvis det var Jesper, der havde fundet én først. Jeg ved, at han får en fast kæreste på et tidspunkt, og selv om jeg ikke helt kan vide, hvordan det vil påvirke mig, har jeg det sådan, at man som eks kraftedderme ikke kan tillade sig at være den, der spolerer det. Det vil kun komme dårligt tilbage til mine børn," siger Le.

Ville ikke gentage sine forældres fejl

At der ikke har siddet en forsmået part tilbage i Le og Jespers tilfælde har gjort det nemmere at holde øjnene på bolden: Børnenes velbefindende. Men havde der været én af dem, der var blevet kastet under bussen af utroskab, løgn eller bedrag, er Le stadig overbevist om, at de ville have været i stand til at opretholde en anstændig måde at omgås hinanden. Le ved fra sig selv, hvordan en skilsmisse kan påvirke et barn. Hendes egne forældre gik fra hinanden, da hun var 16 år, og de var i hendes optik ikke super-duper til at blive skilt.

"Jeg brugte alle mine teenageår på at være vred på min far, og jeg har skullet arbejde med mine forældres skilsmisse i årevis. Så jeg har selv oplevet, at når de voksne ikke har kunnet finde ud af det med hinanden, er det følelsesmæssigt hårdt for børnene. Det har hjulpet mig til at have det overblik, der hedder, at det godt kan være, jeg kan blive vred på Jesper, men jeg har aldrig sagt et dårligt ord om ham foran mine børn," siger Le.

Hun og Jesper har været enige i deres opfattelse af, at børn har brug for en fast base, som de kan stole på, ikke vil skride. At skabe et fælles holdepunkt i børnenes liv føler de sådan set også, de er lykkedes med, selv om de er flyttet hvert til sit. 

"Vi har hinandens ryg ligegyldigt hvad. Så vores børn oplever stadig, at de har en base, der er i balance, selv om vi ikke bor sammen mere," mener Jesper.

Et nyt brud

Det er ikke længe siden, at Le og Jesper fik lejlighed til at vise, at det ikke er tomme floskler, når de siger, at de stadig udgør en sikker grundpille i hinandens og deres børns liv. Da Les forhold til Tommy Ahlers for nylig gik i stykker, var hun ikke i tvivl om, hvor hun skulle gå hen.

"Noget af det første, jeg gjorde, da det var sket, var at skrive til Jesper, som havde børnene den dag. Jeg tog hjem til dem og lå på sofaen, fik en vaffel og gik en tur med hunden i regnvejr. Det var bare et naturligt og nemt sted for mig at gå hen. Det er ikke ideelt for vores piger at opleve et brud én gang til, og i den sammenhæng har Jesper været så god til at give børnene ro, tage de ekstra snakke – og komme med rigtig meget kage," fortæller Le, som sammen med pigerne er flyttet tilbage til huset på Amager, som hun stadig ejer sammen med Jesper.

Noget, der ofte overrasker omverdenen, er, at man som fraskilte vælger at holde fast i de fælles aktiver, for som regel går det hurtigt med at sælge hus, biler og andre større, fælles poster, når et ægteskab slutter.

LÆS OGSÅ: Forældres skilsmisse rammer helt små børn

"Folk siger: ‘Gud, har I stadig investeringer sammen?!’ Men det fungerer for os," siger Jesper.

De er opmærksomme på, at det kan være en balancegang at have så tæt et forhold – uden at have nogen intentioner om at finde sammen igen. For ligesom de fleste andre børn i brudte familier, drømmer Le og Jespers piger indimellem om en hverdag som én stor, lykkelig familie. 

"Lilja kan godt finde på at sige til mig: ‘Mor, kan du ikke blive kæreste med far igen, så kan vi alle sammen bo sammen?’ Så siger jeg, at jeg simpelthen er så glad for, at far og jeg er bedste venner, og at vi stadig fejrer fødselsdage, går i Tivoli og holder nytår sammen. Men vi skal ikke være kærester igen," siger Le.

Ingen fælles regler

Den holdning er de enige om, understreger Jesper. Og for ikke at forvirre pigerne omkring deres forældres forhold, er der ting, som de ikke gør sammen. De tager for eksempel ikke på fælles ferier. Og så viser de deres børn, at deres forældre har hver deres måde at gøre tingene på, og at det er OK. En indforstået del af pakken er, at ingen af dem blander sig (ret meget) i, hvad der sker på den andens banehalvdel.

Hjemme hos sin mor laver 10-årige Filippa eksempelvis selv sin madpakke og får lov til at fragte sig selv rundt på cykel eller med metro. Men hjemme hos sin far er der lidt mere service på frokosten og større chancer for et lift. Le indrømmer, at hun indimellem skal minde sig selv om, at hun faktisk ikke kan blande sig i, hvordan Jesper gør tingene. 

"Jeg er meget bevidst om, at hvad der sker hjemme hos far, har jeg ikke indflydelse på. Jeg kan have en holdning om, at vi skal tage en sukkerfri måned, fordi vores femårige lige nu kun spiser slik og kage. Det skal vi faktisk lige snakke om," siger Le og griner af sig selv, fordi hun alligevel ikke kan nære sig for at drage Jesper ind i sine sunde planer. Jesper anerkender, at hans eks prøver så godt, hun kan.

"Et godt eksempel er i søndags, hvor pigerne var hos Le, og så ville jeg komme forbi med fastelavnsboller. I telefonen nåede Le lige at sige, at jeg skulle huske ikke at købe for meget – men så rettede hun sig selv: ‘Nej, det styrer du faktisk selv,’" siger Jesper.

Sorgen over den tabte kernefamilie

I et eksparforhold såvel som et parforhold bliver det nok aldrig helt nemt at holde sig skarpt inden for egen banehalvdel – men de gør deres bedste. Og husker for det meste at sætte pris på hinanden, og det gode liv, de mener, de har skabt for deres børn og sig selv. Hvor det i begyndelsen var smerteligt, hver eneste gang børnene pakkede kufferten for at tage hjem til den anden forælder, er både Le og Jesper kommet til et sted, hvor de kan værdsætte deres alenetid og den frihed, det giver at lægge børnefamiliens ansvar og rutiner fra sig en gang imellem.

"Nu nyder jeg de dage, hvor jeg ikke har børnene. Man får lidt sit gamle liv tilbage og kan gøre nogle ting, som var umulige, da vi var sammen. Om det så er at rejse eller blive forelsket," siger Jesper.

Le glæder sig over, at hendes piger på trods af først den ene og så den anden omvæltning i deres liv er følelsesmæssigt i kontakt med sig selv. Hun har haft mange samtaler med dem om at være skilsmissebarn og at skulle flytte igen, og begge piger er gode til at fortælle, hvordan de har det. Og så har Le en nem test, hun bruger til at tage temperaturen på sindstilstanden derhjemme:

"Når vi hører høj musik og danser i stuen, så ved jeg, at alle har det godt," siger hun.

Det skal dog ikke lyde som en anbefaling af skilsmissen. For på trods af at Le og Jesper stadig er fælles om kærligheden til deres børn og intentionen om at give dem det bedste, de overhovedet kan, vil der altid være noget, de aldrig nogensinde kan genskabe: En familieenhed med alle under samme tag. Det gør ikke kun ondt på børnene at måtte undvære det, erkender Le. 

"Jeg vil nok altid have en sorg over den tabte kernefamilie. Jeg har følt den rigtig meget, efter jeg har prøvet at leve i en sammenbragt familie, for dér bliver man virkelig mindet om, at man aldrig får kernefamilien igen. Jeg har kigget på Jesper og jeg og tænkt: ‘Hvorfor kunne det ikke bare fungere? Hvorfor kan andre?’ Jeg kan jo se masser af eksempler på par, der også har to børn og to karrierer, og de kan godt! Men vi bliver bare aldrig hinandens sjælevenner på dén måde. Til gengæld har vi givet hinanden to af de mest optur børn, og dét vil vi aldrig fortryde," siger hun.

Kernefamilien får de aldrig igen, har Le og Jesper indset. Men det allervigtigste giver de stadig deres piger: En familie fyldt med tryghed og kærlighed.