Familie med reservebedsteordning

“Man lukker jo en fremmed ind i sit hjem”

En skemalagt hverdag, fleksible arbejdspladser og en reservebedsteordning er Trine og Lars’ redning i en travl hverdag.

Faktaboks

Familien

Mor: Trine Groth Rasmussen, 36 år, specialkonsulent.

Far: Lars Bordinggaard, 37 år, investeringsrådgiver. 

Børn: Villads, 2 år og Malthe, 6 år.

Bor i Hedehusene.

Hvordan ser en typisk hverdag ud hos jer?

– Vækkeuret ringer klokken seks, og vi er ude af døren kvart i otte. Det er mig, der afleverer, men vi bytter, hvis jeg har vigtige møder. Det går som regel op med langtidsplanlægning, og når vi synkroniserer kalendre. Børnene har lange ‘arbejdsdage’, for vi kan som oftest ikke nå at hente før ved firetiden.

Hvad er jeres største hverdagsudfordring?

– Der skal ikke meget slinger i planerne til, før man føler sig presset. Der er ikke plads til spontanitet, for bedsterne bor to timer væk. Vi går ikke bare i biografen og kan ikke lige få dem til at hente, hvis arbejdet trækker ud. Weekenderne er ofte komprimerede, for her skal vi nå det, man ikke kan i hverdagen – lige fra legeaftaler til rengøring og fodbold.

LÆS OGSÅ: Alberte skal ikke i vuggestue: Familien klarer sig med flekstid og bedstemor

Hvad gør I, når børnene er syge?

– Vi har begge barnets første og anden sygedag, men det er bare ikke altid, vi kan blive hjemme, hvis der er deadlines. Vi er af og til blevet reddet af kommunens reservebedsteordning, som man kan være medlem af for 250 kroner om året. Man betaler et startgebyr på 35 kroner til transport og derefter 25 kroner i timen. Selvfølgelig skulle vi overveje det; man lukker jo en fremmed ind i sit hjem, og det er ikke altid den samme. Men det fungerer, og Villads synes, det er sjovt at have en legebedste. Vi bruger det typisk på de dage, hvor drengene har brug for en ekstra dag til at komme sig oven på sygdom.

Hvad betyder ordningen for jer?

– Det er ikke reservebedsterne, der får vores hverdag til at hænge sammen, men det gør hverdagen mere overskuelig, især når drengene er syge. Hvis de har 40 i feber, duer det ikke, men hvis de bare er snottede og friske nok til at hygge, er en reservebedste en god løsning. Man er ikke garanteret én, men man kan spørge. Jeg har følt mig tryg ved de bedster, vi har haft, for de er udvalgt af en tidligere dagplejeleder.

LÆS OGSÅ: Derfor har dit barn brug for bedste

Gør I andet for at få hverdagen til at glide?

– Vi gør alt klar aftenen før. Lægger tøj frem, dækker morgenbord, gør mad-

kasser klar til at blive fyldt. Vi disker sjældent op med mad lavet fra bunden;

i stedet laver vi i weekenden en masse ekstra mad til fryseren, så vi altid kan tage en ret op. Vi har fundet nogle gode løsninger, der kræver færre kræfter, og vi får ordentlig mad og mere tid sammen.

Trine og Lars’ tips til en nemmere hverdag

– Hav mad i fryseren. Lav ekstra i weekenden, og frys det ned.

– Lad børnene hjælpe til i huset. Måske synes de, det er sjovt at lægge tøj sammen eller støv-

Faktaboks

Leder du også efter en reservebedste?

Tjek på din kommunes hjemmeside, om den har en reservebedsteordning.

Du kan også søge efter en bedste på seniorlife.dk og dk.care.com eller i lokalavisen.

Reservebedsten betaler skat af indtjeningen, men opfylder han eller hun alderskravet for at være folkepensionist, må vedkommende tjene op til 10.400 kroner årligt uden at betale skat.  

Personer over 60 år i en kommunalt registreret reservebedsteordning, skal heller ikke betale skat af indtjening under 3.300 kroner om året.

Reservebedsten indberetter selv indtægten.

Kilde: Skat.dk

suge. Det gør vores drenge.

– Drop indkøbsturen i ulvetimen. En af os handler om aftenen, når ungerne sover.

LÆS OGSÅ: "Mange siger, at de ikke kunne have en fremmed boende, men Ken-Ken er som en reservesøster"

LÆS OGSÅ: Lær at forstå bedstemor

LÆS OGSÅ: "Vores hverdag ville falde sammen uden en barnepige"