Michala rejste til Østen med sin datter: "Vi kunne slippe hverdagen 100 procent"

Sidste sommer rejste Michala med sin datter på deres livs rejse, i hvert fald hidtil. Planen er måske en dag at slå den - selv om  det bliver svært. 

Vi har fået lov til at se med i fotoalbummet, hvor Michala også kommer med mange gode tips til andre, der har planer om en længere rejse sammen med børn. 

- At rejse i to måneder gjorde, at vi kunne slippe hverdagen 100 procent og bare være sammen om at opleve og nyde alt det nye ude i verden - og ikke mindst hinanden. Jeg havde bevidst ikke noget arbejde med på turen, da jeg ville ikke være tvunget til at skulle overholde eventuelle deadlines osv. Jeg ville have alt min fokus på os to og på de oplevelser, vi skulle opleve sammen.

"Det var en gave til min datter, inden hun skulle starte i skole i august. En slags sidste lang rejse, inden et nyt liv med faste mødetider, lektier og madpakker skulle begynde."

- Da Mollys far og jeg ikke bor sammen, var første skridt, ud over drømmen om en længere rejse, at jeg skulle have lov af Mollys far. Altså have lov til, at han ikke skulle se hende i to måneder. Det fik jeg heldigvis og næste skridt var at finde ud af, hvor vi skulle hen, og hvordan rammerne skulle være. Min datter er meget optaget af natur og dyr, så det var ret naturligt, at rejsen skulle indeholde de elementer, naturligvis sammen med de forskellige kulturer og områder, vi mødte på vores vej.

Vi var følgende steder:

- Java, Borneo, Bali, Gili Trawangan, Gili Meno, Nusa Lembongang og tilbage til Bali igen og sluttede i Thailand, henholdsvis Khao Lak, Khao Sok, Ao Nang og Railay Beach inden turen gik hjem til Danmark igen. Præcis to måneder blev det til.

Inden afrejse:

- Inden afrejse var der en masse praktisk, som skulle ordnes. Vi skulle have vaccinationer, visum (vi skulle have udvidet, da vi var i Indonesien i mere end 30 dage) og pakning. Jeg vidste, at vi skulle sejle en del rundt fra ø til ø, og jeg ville derfor ikke have alt for store kufferter med os. Vi endte med to, og vi pakkede til cirka 10 dage - med henblik på at få vasket tøj forskellige steder. Set i bagspejlet havde vi for meget tøj med, da vi havde mest badetøj på og de samme fem-syv stykker favorit tøj, som så nærmest også blev slidt op. Vi oplevede, at de ikke var så gode til at vaske tøjet forsigtigt de steder vi kom.  Det hele blev vasket ved ret høje grader, blev tørret i maskine og de forstod ikke, at man ikke ville have duft i tøjet. Så lad favorit-tøjet blive hjemme.

Ud over tøj og sko, havde vi toiletsager, medicin (de mest gængse ting blev udskrevet på recept af vores læge og ørelæge), malebøger, lidt legetøj, iPad, kamera osv.

Selvom vi rejste rundt i Østen og mange små steder, fik vi købt en masse ting undervejs. Vi købte en magnet fra alle destinationer, forskellige net og t-shirts for at støtte orangutangerne osv. En god idé er, at have lidt ekstra plads i kufferten til den slags.

"Mange sagde og har sagt, at det var sejt og modigt, at jeg rejste alene med min datter, men sådan ser jeg det egentlig ikke! Jeg ser det som naturligt at opleve verden, noget som vi har gjort fra hun var helt lille, hun har set rigtig meget af verden, f.eks. Thailand første gang da hun var kun 10 uger, denne rejse er dog den længste vi har været på."

- Jeg er ikke en person, som bekymrer mig særlig meget, men tager tingene som det kommer, og det tror jeg, er kommet os til gode. De udfordringer og bump, der kom på vejen og undervejs på rejsen, fik vi løst og fik det bedste ud af situationen. Men jeg skal også være ærlig at sige at, da min datter kastede op over 30 gange i et tog tværs gennem Java, og jeg sad alene med det hele, kunne jeg godt have brugt et par ekstra hænder til at hjælpe med poser, papir og vasketøj. Men jeg og vi klarede det jo - samtidig med, at jeg med den anden hånd sad og ombookede de næste dage for at frede hende mest mulig.

De største oplevelser:

- De største oplevelser var helt afgjort på Borneo, hvor vi i fem dage boede i regnskoven på en husbåd, her kom vi helt tæt på aberne og naturen. Der var faktisk ikke andet og lave end bare være i det, det blev efter kort tid helt meditativt at ligge og kigge på naturen, lave stop i kanten og vente på, at orangutangerne kom til kanten og spiste bambusskud.

- På båden var ”kun” os, en guide, to madmødre og to, der sejlede båden. De var nedenunder, hvor der også var et toilet og lille køkken. Vi boede ovenpå, på en madras (der fik myggenet over om aftenen) og havde et lille bord til at spise ved. Herudover var der forskellige områder til at sidde og ligge i begge ender, det var en fantastisk måde at rejse på, utrolig primitivt, men også enormt dejligt og den eneste måde vi rigtig kunne opleve regnskoven på. Det sværeste var varmen, da der jo ikke var aircondition, og vi ikke kunne bade i floden, da der var krokodiller, men vi klarede det. Vi fandt en dag på at hoppe i badetøjet, binde en snor til en spand og fiske vand op og hælde det over os. Det var det dejligste ”bad” på hele rejsen.

- Alle steder vi rejste havde hver deres charme, på Bali mødte vi en elefant der hed Molly, til stor glæde for min datter af samme navn. I Thailand var hun ude og bade med elefanter, hun vaskede dem sammen med min søster, som rejste ud og besøgte os i Thailand.

Det sværeste:

- Min datter savnede, at der ikke var andre børn, det var der ikke de første 2-3 uger af rejsen. Hun nød det til gengæld, da der begyndte at være lidt børn på de forskellige hoteller, nogle at svømme med eller kaste en bold til. 

- Største kulturelle forskel for hende var, at rigtig mange ville røre ved hende og tage billeder. Jeg lærte hende at sige: "stop, no og don’t touch me", men tit var det jo også bare fordi. de ville være søde og hjælpe hende med en hånd, en stol osv. Hun er vist fra Danmark ikke vant til så meget service og hjælpsomhed.

Bedste råd: 

- Mit bedste råd er: Gør det, rejs ud og oplev verden før det er for sent!

En tur i regnskoven varer jo desværre ikke forevigt, både regnskoven og dyrebestanden bliver mindre og mindre for år til år, den del SKAL vi nå at opleve igen.

Sådan en rejse, tid og oplevelse kan ikke måles, den vil vi gemme resten af livet, og jeg er sikker på, at når min datter bliver lidt ældre, vil hun virkelig forstå, hvorfor jeg valgte at give hende denne rejse og gave. Den har givet os noget hele unikt, som ikke kan købes for penge.

"Vi skrev dagligt dagbog undervejs på rejsen, vi talte om hvad vi havde oplevet den dag, jeg skrev det så i bogen og min datter tegnede ved siden af. Vi havde også en lille saks og lim med i penalhuset, så vi kunne klistre små billetter, kort osv. med, det er blevet den hyggeligste dagbog, som jeg er meget taknemmelig og glad for."

- Det var ret vigtigt for mig, at det meste var booket hjemmefra, netop da vi rejste alene, så jeg ikke skulle bruge hver aften på at søge på nye steder, hoteller osv, dels da der flere steder var ret dårligt wifi i hytterne osv, men også fordi jeg gerne ville slappe af om aftenen, skrive lidt dagbog, læse en bog eller meditere. Sandheden var dog den, at jeg alle dage endte med at gå i seng samme tid som min datter og vågnede så 2-3 timer før hende om morgenen, hvor jeg så læste osv.

Jeg fik hjælp til at lave ruten og rejseplanen, mest af alt fordi vi skulle til nogle områder jeg ikke kendte i forvejen, så var det rart med noget eksperthjælp både før og undervejs.