Fødsel

Min fødsel: “Nu ringer du altså til fødegangen!”

Da veerne meldte sig, havde Rokhsareh egentlig ikke tid til sin fødsel. Hun skulle lige male og til møde i boligforeningen. Og håret skulle også sættes.

Faktaboks

Mor: Rokhsareh Yazdanyar.

Alder: 29 år.

Mor til Elias.

I hvilken terminsuge fødte du? 40+5.

Hvor lang tid tog fødslen? 33 timer fra veerne begyndte.

Hvad vejede og målte baby? 3.300 g og 50 cm.

”Klokken 18 tog vi til generalforsamling, hvor jeg sad i to timer og klemte min mands lår, hver gang jeg fik en ve,” fortæller Rokhsareh her med sin mand og lille Elias, samme dag som de blev udskrevet fra hospitalet. Foto: Privat

Jeg vågnede tidligt med menstruationslignende smerter. Min mand ar lige kørt på arbejde, så jeg skrev ‘du skal nok have lyd på din mobil i dag. Tror, det sker snart!’.

Derefter ringede han flere gange i timen, fordi han var ekstremt spændt. Jeg var også spændt, men havde en masse, jeg skulle nå.

Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle nå at male et billede færdigt til lillemandens værelse og lægge tøj sammen, og om aftenen skulle vi til generalforsamling i ejerforeningen.

Jeg var gået fem dage over tid og var træt af at være besværet, men syntes alligevel ikke, jeg var helt klar?– alt imens jeg havde veer med en halv times interval.

Min mand var nervøs

slimprop veerne blev kraftigere og kraftigere

Fødeklar og i fuld makeup

Find så den musikkanal!

Da jeg havde udvidet mig fem centimeter, klædte jeg om, og så gik vi i gang. Jeg havde skrevet på min ‘ønskeseddel’, at jeg ikke ville have noget smertestillende, og at jeg havde brug for en jordemor, som kunne give mig plads. Sådan en jordemoder fik jeg til alt held.

Jeg tog brusebad for at dulme smerterne og bad min mand finde den radiokanal med alle de gode hits. Han ledte febrilsk, mens han holdt brusehovedet mod min lænd. Jeg blev mere og mere irriteret over, at han ikke kunne finde den rigtige kanal, og skældte ham ud, fordi jeg jo ikke kunne danse til den musik, han fandt.

Klokken 14 gik vandet, mens jeg lå på sengen, og så kom presseveerne. Jeg ville gerne stå op og føde, så jeg rejste mig, men mine ben kunne ikke holde mig oprejst. Presseveerne var meget hårde, og jeg begyndte at fortryde, at jeg ikke havde bedt om en epiduralblokade.

Min mand var virkelig støttende og gav mig hele tiden saftevand og masserede mig, mens han fortalte mig, hvor sej jeg var. Klokken 14.52 kom vores dreng til verden – beskidt og rynket kom han op på mit bryst.

Jeg vil ikke påstå, at det var kærlighed ved første blik, men en fantastisk følelse var det, og kærligheden er nu helt ubeskrivelig!

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Jeg var alene med veerne"

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Lilli endte med at blive taget med tang

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Jeg troede bare, at jeg tissede”