Er mødregruppe noget for dig?

Er mødregruppe noget for dig?

Din mødregruppe kan både være et frirum, babyfællesskab og brokkeklub. Find ud af, hvad du kan bruge den til, og om du vil trives i en mødregruppe.

Faktaboks

Sådan kommer du i mødregruppe

Alle nybagte mødre får tildelt en sundhedsplejerske, og det er hende, der sammensætter en mødregruppe, som typisk består af seks nybagte mødre fra distriktet.

Mødregruppen er frivillig, og du bliver spurgt, om du er interesseret i at deltage. I forskellige fora på internettet kan du også tilmelde dig både termins- og mødregruppe ud fra din terminsdato.

Her kan du skriftligt drøfte alverdens ting og følge med i andres hverdag. En del internetgrupper mødes også i virkeligheden.

Hvis I bliver bekymrede for én af de andre i mødregruppen, så tøv ikke med at ringe til den sårbare mors sundhedsplejerske og forklare, hvad der har fået jeres alarmklokker til at bimle.

Amning, motion, mad, sex, søvn, babylege, følelser, opgavefordeling, institutionsvalg, sygdom, svigermor… og alt muligt andet. Mødregruppen kan være et godt sted at snakke om alt det, der summer rundt i hovedet på en nybagt mor.

De kender ikke din fortid, din familie og din kæreste. De ved ikke, hvor cool du var, inden du blev mor, eller hvordan du er på jobbet – og egentlig er de også ligeglade. Til gengæld bakser kvinderne i din mødregruppe også med natteroderi, ømme bryster og andre begyndervanskeligheder i livet som børnefamilie.

For nogen er en mødregruppe en oplagt mulighed for at skabe nye netværk, når tilværelsen pludselig tager en turbulent drejning, idet du bliver mor. For andre er det for tidskrævende eller ganske enkelt for privat at skulle snakke amning og familieproblemer med ‘fremmede’. Valget er dit, og her får du lidt fakta at tage stilling ud fra.

Mor-identiteten

Små og store følelser

Veninder for livet?

Sundhedsplejerskens tips

• Store følelser og startvanskeligheder er normale, når man bliver mor. Vær ikke bange for, at du er den eneste, der ikke er komplet lykkelig hele tiden eller ikke aner, hvad du skal stille op med dit grædende barn.

• Stil gerne de svære spørgsmål: Hvordan går det med at være mor og far og ikke kun kærester? Er I kommet i gang med sexlivet igen? Føler du dig også indimellem som en håbløst dårlig mor?

• Beslut eventuelt hjemmefra, hvilket emne du gerne vil snakke om, og forbered dig på et par spørgsmål. Så er det lettere at bringe det på bane, når du sidder i en fremmed stue.

• Giv de andre plads til at fortælle, hvordan de har det. Hvis du er genert, er det helt o.k. blot at lytte i begyndelsen. Når en eller to har åbnet sig, er det lettere for resten at komme med.

• Hvis du lytter til, hvad de andre siger, slipper du nemmere uden om negative sammenligninger, der piller dit selvværd ned. Det kan godt være, at de er tilbage i deres jeans to uger efter fødslen, men så kæmper de med andre ting.

• Stol på din intuition. Brug de råd fra de andre mødre, som passer til dig og din familie, og drop resten.

• Aftal, at I har tavshedspligt, så I ikke behøver at frygte, at det, I fortæller hinanden, kommer videre.

• I behøver ikke at blive veninder. Er kemien der, er det godt, men det er også fint at betragte mødregruppen som et netværk, der kun handler om barnet og rollen som mor.

• Hvis mødregruppen ikke fungerer, så bed sundhedsplejersken om hjælp. Spørg, om hun vil komme forbi til et møde, så I kan afstemme forventninger og aftale spilleregler.

Kilde: Sundhedsplejerske Lena Dyhrberg.