Mange unge piger er afhængige af sociale medier – men det er ikke dem, der er problemet

Er du en ung pige i Danmark, er der ret stor sandsynlighed for, at du kan blive afhængig af sociale medier, og at det vil påvirke din trivsel negativt. Det samme gør sig gældende for alle unge med lav selvkontrol.

Det er blevet slået fast i den hidtil største danske undersøgelse af unges forbrug af sociale medier, der udkom i februar 2025. En af konklusionerne lyder, at en tredjedel af unge piger er afhængige af sociale medier, mens det samme gælder for 13% af drengene. 

De nye tal overrasker ikke Anna Bjerre - men de bekymrer hende. Hun er direktør i organisationen GirlTalk, der rådgiver unge piger og arbejder for at bekæmpe deres mistrivsel: 

“Selvom det er tendenser, man har talt om i et stykke tid, er det jo noget andet at se det sort på hvidt,” siger hun.

Insta-piger og gamer-drenge

En del af forklaringen på, hvorfor pigerne bliver påvirket anderledes end drengene ligger i, at piger og drenge bruger sociale medier forskelligt, lyder det fra Anna Bjerre.

“Der er en gaming-tendens hos drengene, hvor de også taler med hinanden samtidigt over de sociale medier. Pigerne bruger ikke medierne på samme måde,” siger hun.

Anettes døtre konkurrerede med hinanden – og var tæt på at splitte familien ad

Rigtig mange kom med gode råd og formaninger, da jeg fortalte, at jeg ventede tvillinger. Ingen advarede mig om den misundelse, der senere opstod mellem mine to piger, og som var tæt på at splitte vores familie ad. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

I stedet for gaming bruger pigerne i højere grad medier, der er baseret på æstetik og udseende som Instagram og Snapchat, fortæller læge og forfatter Imran Rashid. Han har i mange år debatteret og advaret imod de digitale mediers påvirkning på mennesker.

“Pigerne rammes i det hele taget hårdere af sammenligningskulturen, fordi de føler et større pres. Instagram er jo også meget et opmærksomhedsmedie, hvor man viser sig selv frem og bliver bedømt af andre,” siger Imran Rashid.

På gamingplatforme skal drengene i højere grad arbejde sammen og bevise deres kunnen, hvorimod de medier, pigerne bruger er mere individualiserede. Her handler det mere om at se ud på en bestemt måde og at positionerer sig i forhold til hinanden.

“Det handler om, at der er forskellige forventninger til, hvordan man fremtræder som pige og som dreng på de sociale medier. Børns Vilkår har lavet nogle undersøgelser, der viser, at der er næsten dobbelt så mange piger som drenge, der har en forestilling om, hvordan de skal se ud for at blive accepteret,” tilføjer Anna Bjerre. 

Barndommen stopper tidligere

Når man bliver teenager, begynder man helt automatisk at sammenligne sig med andre, forklarer Anna Bjerre. Kroppen begynder at ændre sig, og man vil se sig selv udefra i forhold til andre. 

“De sociale medier bliver et mega forstørrelsesglas, hvor man ikke kun skal forholde sig til de andre i klassen eller på vejen, men til hele verden. Idealerne står tydeligere frem med telefonen, og nu sker sammenligningen også tidligere, end da jeg voksede op,” siger Anna Bjerre.

Sammenligningen er mere voldsom og starter tidligere og tidligere, fordi de unge har adgang til sociale medier, hvor der altid er nogle at sammenligne sig med.

“Barndommen er blevet forkortet med 2-3 år. Pigerne leger ikke med dukker længere, men begynder at interessere sig for mode og make-up. De får ikke lov at være børn længe nok, og derfor ryger man alt for hurtigt ind i et bedømmelsesspor. Børn har bedst af at lære verden at kende stille og roligt igennem udforskning i det nære, men i stedet skal de nu leve op til nogle perfekthedskriterier i en alt for tidlig alder,” siger Imran Rashid.

Fællesskab i fokus 

Trivslen blandt de unge piger handler dog også om, hvad de laver, når de ikke er på de sociale medier.

“Det handler også om, om man som pige har gode venner, som man hygger sig med, og om man går til en sport. Hvis man er udenfor fællesskabet, ikke har nogle venner og passivt scroller, kan de sociale medier være med til at forstærke ensomhedsfølelsen,” siger Anna Bjerre.

Anna Bjerre mener, at det handler om at tilbyde nogle gode alternativer, der kan stå i stedet for skærmen. For når de unge slukker skærmen, opstår fællesskabet ikke af sig selv, mener hun. 

Her synes Imran Rashid især, at man skal styrke foreningslivet. Han kalder det for vores “analoge sociale medier”. For her går til noget, hvor man er social sammen med andre og fælles om noget tredje. 

“Det viser sig faktisk, at kulturlivet og foreningslivet er med til at udvikle din selvkontrol. Hvis du f.eks. er glad for at gå til fodbold, gør du det, fordi du er glad for det, og ikke fordi du føler dig tvunget. På den måde vokser din indre styrede adfærdsregulering. Og det er lige præcis selvkontrollen, der er nøglen,” siger han. 

Tag magten tilbage

Netop selvkontrol er også et omdrejningspunkt i den nye rapport. Dem, der mangler den, bliver skærmafhængige og mistrives. Og dem, der har den, kan sagtens bruge sociale medier meget, uden at det påvirker deres trivsel. Men der er et stadie før selvkontrol, mener Anna Bjerre.

“Man har ikke engang spurgt sig selv, om man har lyst til at bruge sin skærm, man gør det bare. Første skridt er at skabe en bevidsthed,” siger hun.

Gør du dette, når du bliver uvenner med dit barn? Så skal du stoppe nu, mener ekspert

Timeout, skammekrog og skæld ud hører fortiden til – for det virker ikke, siger børnepsykologerne. I stedet skal vi forstå vores børns følelser med nysgerrighed og nærvær. Og vigtigst af alt – så skal vi gøre det sammen.

Hun vil derfor råde de unge piger til at tage en snak med dem selv, deres veninder og forældre om, hvorfor de bruger tid på de sociale medier. Det handler om at skabe en samtale om, hvad der er sundt, og hvad der ikke er.

Hun oplever, at mange unge piger lader deres selvværd afhænge af, hvor mange likes, de får på de sociale medier:

“Jeg tror, man skal tage nogle samtaler og sige – er jeg virkelig først god nok, når jeg får 100 likes? Vil jeg virkelig lade min hverdag, min glæde og min tilfredshed afhænge af, hvorvidt der er 100 mennesker, der har fortalt mig, at jeg er god nok?”

Skærmene har også positive sider, understreger Anna Bjerre. De faciliterer sociale rum, hvor de unge kan interagere, kan give dem inspiration og ny viden. Rapporten understreger også, at to tredjedele af de unge nyder at være på de digitale medier. 

Alle trænger til en oplæring, også de voksne

Når størstedelen ikke har et problem med skærmene, er der også rum til at fremøve et sundt forhold til skærmene hos dem, der oplever mistrivsel. For ifølge Anna Bjerre er det nærmest umuligt at udelukke skærmene helt fra de unges liv. Vi skal i stedet lære dem at bruge skærmene forsvarligt.

“Nu foreslår Trivselskommissionen et totalt skærmforbud i skoletiden, og der mener jeg, at vi lige skal huske på, at den teknologiske kunnen, er vigtig at lære. Derfor vil det ikke lære de unge mennesker, hvordan man navigerer på de sociale medier, hvis vi bare fjerner skærmene fra dem,” siger hun.

Selvom de unge selv bør reflektere over og tale om udfordringerne med de sociale medier, er det vigtigt for Anna Bjerre at understrege, at det ikke er deres ansvar alene. Det skal de voksne i høj grad stå for – både forældre og undervisere. Men spørgsmålet er, om de har forudsætningerne til at give sunde, digitale vaner videre til de unge. 

“Mange voksne mennesker ville også have godt af at lære noget om tonen og indholdet på de sociale medier. Det er nemlig ikke en selvfølge, at når man fylder 20, så har man lært, hvordan man opfører sig på de sociale medier. Det synes jeg ikke har slået igennem nogle steder. Så i stedet for at lave et totalt skærmforbud, så skal vi have flere samtaler i skolerne og derhjemme om, hvordan vi, både børn og voksne, bruger skærmene,” siger Anna Bjerre. 

Netop som Marie er ved at give op, går døren pludselig op og ind træder svigermor

Mine bedsteforældre. Uden dem ville jeg ikke have beholdt mit job eller min fornuft, skriver Marie Lunde i denne klumme.

Den voksne generation er på samme måde som de yngre generationer også vant til at gribe efter telefonen i lommen uden at tænke over, hvad de egentlig skal bruge den til. Derfor er forældreoplysning meget essentielt, og en kæmpe udfordring lige nu, påpeger Imran Rashid.

”Det er et problem, der kun vil blive værre, hvis ikke der sættes ind. De unge, som i dag er afhængige af deres skærme, vil give de samme dårlige vaner videre til deres børn,” uddyber han.

Både Anna Bjerre og Imran Rashid peger på, at man ville se lignende resultater, hvis man lavede en undersøgelse af voksne menneskers skærmbrug og afhængighed.

”Jeg tror dog, at voksne vil have en langt mindre selvbevidsthed i forhold til problemerne. Voksne vil formentlig tro, at de har mere styr på det end børn og unge. Det viser mine tal i hvert fald,” siger Imran Rashid.