Nybagt mor? Vær stolt af din indre løvemor!

Denne artikel er oprindeligt udgivet d. 3. juli 2014. Efter aftale med psykolog Charlotte Clemmensen er artiklen opdateret af Lea Holdgaard Hansen.

Din mor tager baby op af liften uden at spørge

Grrr, nu lå nullergøjen lige så fredeligt, og pludselig er hun på arm. Det suger i maven, du bider tænderne sammen og tænker ‘hey, det var ikke okay’.

Dine følelser:

Du reagerer kraftigt, fordi dine grænser bliver overskredet. Det er jo dig, der har ansvaret for baby, og det ligger dybt i dig, at du skal beskytte dit barn. På den ene side bliver du altså bekymret for, om hun har godt af at blive taget op. På den anden side er du stadig ny mor og tænker alligevel, at din egen mor måske ved bedre.

Sådan kan du takle situationen:

Mærk efter, tag dine følelser alvorligt, og sig fra. Indrømmet, det er nemmere sagt end gjort. Især, når du er i tvivl, om du egentlig har ret. Men dine følelser har du ret til. Sig derfor roligt til din mor, at du godt forstår, at hun gerne vil holde den lille, men at du vil bede hende spørge først. Fokuser på, hvad du gerne vil have, frem for det, du ikke vil have. Det gør det nemmere for din mor at modtage budskabet, og samtidig er det givtigt for dig at sige det højt, så du bliver fortrolig med dine egne grænser.

Din søster tager sine forkølede børn med på barselsbesøg

To grønne, seje 11-taller hænger under næserne på din søsters to børn, som du normalt elsker højt, men lige nu kun kan se som ‘dobbelt smittefare’. Hvorfor i alverden blev hun ikke bare hjemme, altså?

Dine følelser:

Din instinktive beskyttertrang gør, at du er på vagt over for alle farer, der truer dit barn, også i form af baciller. Du bliver bange for, at dit barn bliver smittet. Måske bliver du også vred og såret over din søsters tankeløshed. Og så er der den lille stemme indeni, der siger, at du er en dårlig moster, som ikke under sine nevøer at se deres lille, nye fætter.

Sådan kan du takle situationen:

Fortæl din søster, at du ved, hvor meget Karl og Anton har glædet sig, og at du også har glædet dig til at vise lille Virgil frem. Så du er rigtig ked af det, men det må vente, til de bliver raske. Sig, at du senere i dag vil sende et billede eller en lille video med vidunderet, som de kan se på deres ipad. I takt med at Virgils immunforsvar bliver stærkere, kan du måske slække lidt på kravet, men ikke nu.

I er til familiefest, og baby går fra arm til arm

Stemningen er høj ved langbordet, og alle slægtningene skal betragte og dikkedikke klanens nye vidunder – også onkel Finn, der allerede er småfuld, og fætter Sten på 19, der aldrig har holdt et barn før.

Dine følelser:

Du er nervøs for, at det bliver for voldsomt for din lille skat, og ked af, at resten af familien ikke kan begribe det. Samtidig er du ude af stand til at handle på dit beskytterinstinkt, fordi du ikke kan få fat i dit barn uden at såre eller fornærme visse familiemedlemmer. Du er magtesløs, og det er noget af det værste, du kan opleve som nybagt mor.

Sådan kan du takle situationen:

Sig ‘jeg har brug for at sidde med Mathilde lidt nu’ – uden yderligere dikkedarer. Sørg desuden for, at I er to til at takle situationen, næste gang den opstår. Måske har din kæreste ikke samme problem med at se baby gå rundt mellem slægtningene, men så må du fortælle ham, at du får det skidt, når det sker, og bede ham om at bakke dig op. Alle har muligvis glædet sig til det nye familiemedlem, men det gør ikke baby til familiens ejendom.

Svigerforældrene insisterer på, at I tager på café, mens de passer baby

Hjælp, var det nu, du skulle aflevere din dyrebare baby for første gang – og skal de bestemme det? Det er du slet ikke klar til, men kan man være bekendt at afslå sådan et tilbud?

Dine følelser:

Første gang du skal overlade dit barn til andre mennesker, føles det som en kæmpe grænse at overskride, og det skal du være klar til. Det er ikke så underligt, hvis du reagerer ved at blive skrækslagen over pasningstilbuddet og tænker ‘de må jo ikke være rigtig kloge!’. Hvordan kan de overhovedet forestille sig, at de kan passe dit barn?

Sådan kan du takle situationen:

Sig nej tak, hvis du ikke er klar til at aflevere baby – også selv om svigerforældrene har haft ‘besvær’ med at arrangere. Som nye forældre er I i jeres fulde ret til at markere grænser. Men sig det respektfuldt. Husk, I er mange voksne mennesker, der skal finde jeres ben i de nye roller, også bedsteforældrene. Har du bare en smule lyst, så find på et tåleligt kompromis, hvor I måske bare går en kort tur i nabolaget.

Din veninde drikker varm kaffe, mens hun sidder med dit barn

Argh, så sidder din friske singleveninde der med dit barn og svinger kækt rundt med en stor caffe latte lige over babys fine, sårbare hud og snakker løs uden at koncentrere sig om kaffen.

Dine følelser:

Som mor får du evnen til altid at være et skridt foran, og den kan du ikke slippe på kommando. Dine sanser er skærpet til det yderste, fordi det er din opgave at passe på dit barn. Derfor ser du straks for dig, hvordan den skoldhede kaffe vælter ned over din baby, og du er naturligvis stiv af skræk ved tanken. Du kan også blive fornærmet og tænke ‘hvorfor i alverden tænker hun ikke over den kaffe!’.

Sådan kan du takle situationen:

Træk vejret dybt. Din veninde er muligvis tankeløs, men det er, fordi hun ikke befinder sig i samme alert mode som dig. Det er usandsynligt, at hun taber koppen, men risikoen er der. Sig derfor venligt, at du gerne vil have, at hun lægger baby fra sig, når hun drikker kaffe. Du kan også være på forkant med et ‘jeg lægger lige Ea i liften, så vi ikke kommer til at spilde på hende’, inden du skænker op.

Din svigerfar holder dit barn højt op i luften i stolthed

Hvorfor skal mænd altid løfte børn op som trofæer – kan de ikke se, hvor langt der er ned, og hvordan det lille hoved hænger og dingler? Hjælp, giv mig min unge tilbage!

Dine følelser:

Alt i dig skriger ‘fare’, når dit barn befinder sig langt oppe i luften. Det er en universel angst. Samtidig er du sat ud af spil og bliver helt lille, når en stor mand står med armene strakt op, hvor du ikke kan nå, ikke kan ‘redde’ dit barn. Du kan også få følelsen af, at du ikke passer godt nok på dit barn, når du ‘tillader’ denne farlige situation.

Sådan kan du takle situationen:

Sig fra. Det er helt i orden at sige ‘jeg vil ikke have, at du løfter hende så højt op’ – uanset hvor mange argumenter a la ‘der sker ikke noget’, du bliver mødt med. Sagen er ikke, hvad der kan ske, men hvordan du har det med situationen.

Din mand går ud med jeres barn, mens du sover, og glemmer mobilen

Åh, nej, hvor er mit barn? Her er jeg, helt alene uden mulighed for at se, mærke eller høre ham – har han mon brug for mig?

Dine følelser:

Du er angst, fordi du er blevet frataget dit ansvar uden at bede om det. Hvis du tænker tanken til ende, ved du jo ikke engang, om nogen har kidnappet både far og barn (jo, sådan tænker vi indimellem). Ikke at vide, hvor dit barn er, er næsten ubærligt, for alt i din krop er indstillet på beskytteropgaven, og nu kan du ikke udføre den.

Sådan kan du takle situationen:

Når din mand kommer hjem, så fortæl ham, at du har brug for at vide, hvor dit barn er. Sig, at du sætter pris på, at han vil aflaste dig, men I er nødt til at aftale det først. Øv dig sideløbende i at tænke, at han er jeres barns far, og at han godt kan passe på jeres dyrebareste – der jo betyder lige så meget for ham som for dig.

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter

Svigermor foreslår, at du lader baby ‘få lidt fred’, fordi du tjekker hendes vejrtrækning

Okay, du har været inde og ude af jeres barns værelse (rigtig!) mange gange i løbet af den sidste time, men hvordan kan du være sikker på, at alt er okay, hvis du ikke tjekker hende jævnligt?

Dine følelser:

Din trang til at passe på dit barn er så stor, at ikke ti vilde heste kan holde dig væk, hvis du først har fået tanken. Med din titel som mor følger et kæmpe ansvar og en afgrundsdyb kærlighed, som også rummer angsten for at miste. At du tjekker baby igen og igen, er udtryk for, at tilknytningen imellem jer er i fuld gang, og det er helt naturligt.

Sådan kan du takle situationen:

Sig ‘sådan gør jeg, for det har jeg bedst med’, og lad det ikke være til diskussion. Måske skal du tjekke 100 eller 1.000 gange, før du er tryg ved, at baby lever, selv om du ikke ser på hende konstant. Denne nye følelse skal du have lov til at vænne dig til. Stille og roligt kan du øve dig i at drosle ned, så du for eksempel ikke skal hen og røre ved dit barn, hver gang du tjekker.

LÆS OGSÅ: Mor-monster: Sådan slipper du af med hende

Din mor ‘hjælper’ dig med at amme ved at kilde baby i mundvigen

Hov, hvor kom den pilfinger lige fra? Det er svært nok at amme uden indblanding. Du sveder og føler dig overvåget.

Dine følelser:

Det kan føles intimiderende, at nogen roder rundt med en finger i nærheden af din baby og dit bryst. Det virker både som unødig indblanding i en situation, der er sårbar i forvejen, og som en kritik. Du bliver usikker, baby bliver stresset, og amningen bliver endnu sværere.

Sådan kan du takle situationen:

Tænk på, at din mor gerne vil hjælpe dig, men ikke ved, hvordan hun skal bære sig ad. Du er jo stadig hendes barn, og hun kan se, at det er svært for dig. Fortæl hende klart og tydeligt, hvordan du helst vil have hjælpen. Sig for eksempel ‘det ville være rigtig dejligt, hvis du gad at hænge vasketøj op, mens jeg ammer’.