Randi fik doneret modermælk via Facebook: “Jeg græd første gang”
Randi følte sig som en kæmpe fiasko, da hun som nybagt mor ikke kunne amme sit barn. For er det ikke det, vi kvinder er skabt til? Er det ikke derfor, vi har bryster? Spørgsmålene og frustrationen hobede sig op. Men så kom en fremmed kvinde fra Aarhus ind i billedet…
Selvfølgelig skulle hun amme sit barn.
Hun havde læst side op og ned om, hvor vigtig amning og modermælk er for barnet, så selvfølgelig skulle hun det.
Og det gik da også fint i nogle måneder. Indtil graviditet nummer to dukkede uventet op, og mælkeproduktionen pludselig gik helt i stå.
- Jeg var 3-4 måneder henne, og min datter var 6-7 måneder gammel, da jeg kunne mærke, at der ikke længere var nok mælk til hende, siger 30-årige Randi, der er sygeplejerske på en børnekræftafdeling i Oslo.
Følelsen af at være ”en dårlig mor” ramte hende lige i maven, husker hun.
- Pludselig står man med ansvaret for det her lille menneske, som på et splitsekund bliver det absolut vigtigste i verden, og så fejler man i noget så basalt som at give barnet mad. Jeg følte mig som en kæmpe fiasko.
- Man tænker jo, at en kvinde er skabt til at amme sit barn, og at det er derfor, vi har bryster. Og så kunne jeg bare ikke. Jeg havde haft rigtig mange komplikationer med amningen i starten, og da det så endelig kørte nogenlunde, gik mælkeproduktionen i stå grundet en graviditet. Jeg havde kæmpet mig igennem alle de andre problemer, men lige netop dette problem kunne jeg ikke gøre noget ved, og dét var svært at erkende, siger Randi, der forklarer, at hun ikke ønskede at give sin baby modermælkserstatning.
- Jeg er selv flaskebarn og fungerer jo også udmærket for det, men jeg tror rigtig meget på den forskning, som viser, at modermælk er meget sundere for barnet, så det ville jeg rigtig gerne kunne give min datter.
Derfor opsøgte Randi til sidst en ammevejleder for at bede om hjælp, og det var hende, der spurgte, om hun havde overvejet donormælk.
Det havde hun ikke.
- Jeg vidste slet ikke, at det var en mulighed. Men så læste jeg lidt om det og fandt så en gruppe på Facebook. Derinde lavede jeg et opslag, og så var der straks en masse søde mødre, der var på, fortæller Randi.
Facebookgruppen hedder ”Milkshare – udveksling af modermælk til babyer og børn” og består pt. af omkring 850 medlemmer. Gruppen er til for nybagte mødre, der enten ønsker at modtage eller donere brystmælk, og som typisk ikke har lyst eller mulighed for at give deres barn modermælkserstatning.
I opslaget specificerede Randi blandt andet, at hun søgte modermælksdonorer, som var ikke-rygere, og som ikke tog medicin.
Én af dem, der reagerede på opslaget, var Channie Hedeman Andersen, en 33-årig pædagog fra Aarhus.
- Jeg har altid haft rigtig nemt ved at amme, så jeg har aldrig tænkt over, hvor stor en kamp det kan være for andre. Derfor har jeg heller ikke oplevet, hvor stort et nederlag det må være, når man ikke kan, siger Channie, der straks tog kontakt til Randi, da hun så opslaget.
- Selvom modermælkserstatning er et godt produkt, kan jeg godt forstå, at man foretrækker at give sin baby modermælk, især i den første tid. Derfor er jeg kun glad for at kunne hjælpe ved at levere noget mælk.
(Artiklen fortsætter under billedet)
”Hvorfor skulle man snyde?”
I løbet af efteråret 2017 skrev Randi og Channie frem og tilbage og aftalte at mødes for at udveksle mælk. Randi havde ”stalket” Channie lidt på Facebook for at finde ud af, hvad hun var for en type, erkender hun, men hun har aldrig frygtet, at den fremmede kvinde kunne finde på at give sig ud for at være en anden end den, hun var.
- Der er jo intet økonomisk incitament. Man får ingen penge for det, og det er ikke andet end hårdt arbejde, så hvorfor skulle man snyde?, spørger Randi.
Hun tilføjer dog, at det gav hende en ekstra ro at vide, at Channie tidligere havde doneret modermælk til et sygehus og derfor underforstået var blevet testet for en masse sygdomme i forvejen.
- Hele livsstilen afspejles jo i mælken, så det tænker man selvfølgelig over. Men de fleste mødre i Facebookgruppen er mødre, der går op i amning på den ene eller anden måde. Mange af dem lever både gluten- og laktosefrit og går rigtig meget op i, hvad de indtager, siger Randi.
For Channie er det netop tilliden mellem de fremmede kvinder, der fremhæves som noget af det fineste ved projektet.
- Jeg kunne i princippet være ryger og alt muligt, men Randi havde tillid til det, når jeg sagde: Jeg har ikke nogle sygdomme, jeg ryger ikke, jeg går op i, hvad jeg indtager af mad, og hvad jeg putter på mig af kemi og bruger af parfume. Jeg ved ikke, om jeg selv kunne have den tillid, men på den anden side: Hvad ville nogen få ud af at lyve om den slags, når der ikke er nogle penge involveret? Man er nok også bare nødt til at tro på andre mennesker, når man ønsker noget så meget, siger hun.
- Danskerne har altid været et meget tillidsfuldt folkefærd, men det virker som om, at det begynder at halte lidt nogle steder, fordi der er så mange, der ødelægger det for de andre. Derfor synes jeg, at det her projekt er fedt. Tillid er der stadig masser af.
En kæmpe lettelse
I dag har Randi i alt modtaget donormælk fra tre forskellige kvinder i Facebookgruppen.
Og hun husker stadig, hvor stor en lettelse det var, første gang hun kunne made sin baby med en andens mælk.
- Jeg græd første gang, jeg hentede donormælk. At en kvinde vil gøre så stort et arbejde for én, hun ikke kender, det, synes jeg, er stort, siger Randi og fortsætter:
- For det kræver altså sin kvinde at malke så meget ud. Det tager tid, og det kræver energi at holde sådan en mælkeproduktion kørende, så jeg blev bare så glad.
Den taknemmelighed kunne Channie også tydeligt mærke, da hun leverede sin mælk til Randi, husker hun:
- Randi stod med tårer i øjnene og så mega glad ud. Jeg tog jo ikke noget for det, jeg syntes bare, at det var dejligt at kunne hjælpe hende. Og jeg forstod virkelig godt hendes håb om, at hun kunne give modermælk til begge sine børn.
Oplevelsen rørte Randi så meget, at hun i dag selv donerer modermælk til andre kvinder i Facebookgruppen.
- Da jeg fødte for anden gang, kom mælkeproduktionen op at køre igen, så nu malker jeg mellem 200 og 400 ml ud til den kvinde, jeg donerer til. Hun kan ikke selv amme og har en lille pige på tre måneder, som får rigtig ondt i maven af modermælkserstatning, forklarer Randi, der i dag er ved at uddanne sig til ammerådgiver hos foreningen Forældre og Fødsel.
- Jeg kan godt lide at give noget af mig selv uden at skulle have noget igen. Og så ved jeg jo selv, hvor stor en forskel det gør. Jeg ved, hvordan man behandler de gyldne dråber, man tager op af fryseren hver dag og skal tø op på den helt korrekte måde og varme korrekt, så man ved, at mælkens gode egenskaber er bevaret. Jeg ved, hvor meget det betyder for en mor.
Læs mere om initiativet på Facebook - og hvorfor det vækker bekymring hos Kvindemælkcentralen på Hvidovre Hospital - her på ALT.dk.