Rikke Hørlykke om sommerferie med børn

Rikke Hørlykke: Ja tak til ferie med 13 vennepar og børn

For den tidligere professionelle håndboldspiller Rikke Hørlykke har familien altid været centrum i ferierne.

Hvor rejser du gerne på ferie med din familie?

Vi plejer at leje et kæmpe hus i Toscana med en masse andre. Til sommer skal vi 13 familier af sted, så der har vi lejet os ind på på en kæmpe gård, hvor det kun er os, der er der. Jeg elsker Toscana, fordi der er et godt klima, vi spiser god mad, børnene kan lege med hinanden, og vi voksne kan trække stikket og slappe af. Og så er det en rigtig god mulighed for at være sammen med nogle mennesker, som vi ikke ser så meget til i hverdagen.

Hvilket ferieminde husker du særligt godt?

Forrige år svømmede min søn 50 baner crawl i poolen for at optjene en is.

Hvilket minde fra en ferie i din barndom står tydeligst for dig?

Vi har aldrig rigtig rejst om sommeren, men til gengæld har mine forældre altid spinket og sparet, så vi kunne tage 14 dage på ski. I flere år var vi i en østrigsk skihytte – bare os seks børn og min mor og far. Duften i hytten sidder stadig meget stærkt i mig. Jeg husker tydeligt alle de kortspil, vi spillede, og hvordan vi lå og sov i Volvoen ned gennem Europa.

Hvad vil du gerne give videre til dine egne børn?

Hvad er dit bedste ferietip?

For at være mere sammen på vores ferier, har vi rejst til steder, hvor der ikke var alt muligt legetøj eller en børneklub, som tager sig af børnene fra klokken 8 til 14. I stedet tager vi ud til et hus midt i en olivenlund i bjergene, hvor der ikke er andet end os, nogle spil, en swimmingpool og nogle andre familier. Det er okay, at børnene keder sig af og til.

Faktaboks

MOR Rikke Hørlykke, 40 år, personlig træner og tidl. professionel håndboldspiller

FAR Klavs Bruun Jørgensen, 42 år, håndboldtræner

BØRN Aksel,10 år, og Karla, 7 år

BOR i Virum

LÆS OGSÅ: Sådan kommer I billigst på sommerferie

LÆS OGSÅ: 10 tips til motion i sommerferien

LÆS OGSÅ: Forældreskabspodcasts – tre anbefalinger