Se mor, jeg sidder selv!
Børn er lykkelige, når de kommer op at sidde. Udsynet er bedre, og hænderne er frie til at udforske verden. Sundhedsplejersken fortæller her, hvornår din baby er klar til at sidde uden støtte og giver retningslinier for skråstolen og de andre hjælpemidler.
Det er skønt at se glæden i øjnene hos den lille, der opnår nye færdigheder. Pludselig kan baby løfte hovedet, dreje kroppen, række ud og bevæge sig rundt. En af de store oplevelser er helt sikkert, når baby en dag er stor og stærk nok til at sidde op selv. Det giver frihed til både dig og dit barn, så det er klart, du glæder dig til at se din stolte guldklump med rank ryg.
Sundhedsplejerske Ulla Darre fortæller, at det er meget individuelt, hvornår det enkelte barn er klar rent udviklingsmæssigt til at sidde selv.
„Når barnet er mellem fem og otte måneder, vil det normalt selv kunne sidde på gulvet – afhængigt af rygmuskulaturen og balanceevnen.” Hun siger, det optimale er at ligge, til man kan sidde, men barnet vil gerne op at kigge, og alle børn har en naturlig vilje, der får dem til at kæmpe mod tyngdekraften.
„Den største drift hos en baby er jo nærmest at blive oprejst.”
En frø på gulvet
Når barnet kan sidde selv, er det godt at sidde på et solidt underlag med fødderne samlet og knæene ud til siden i det, Ulla Darre kalder ”frøstillingen”.
„Frøstillingen er god, for på den måde sidder barnet sikkert,” siger hun og foreslår, at man i den første tid med en siddende ”frø” placerer en ammepude eller et par puder bag ryggen i cirka 20 centimeters afstand, så barnet lander blødt, hvis det falder, men ikke føler sig støttet.
Gulvet er både godt at sidde på, fordi man ikke risikerer et fald fra noget højt, og fordi fladen er fast og stor.
„Det er svært at lære balance i en seng, som er mere blød, og hvis forælderen sidder ved siden af, vil underlaget oven i købet være skævt,” siger Ulla Darre. Børn prøver tyngden og musklerne af, når de sidder oprejst.
„Når de sidder selv, vil de prøve yderstillingerne af. Faldereflekserne til siden kommer først. Pludselig en dag falder de så bagover, så der skal man lige være opmærksom. Man kan eventuelt sidde ved siden af og gribe, når de vælter. Men det er godt, at de mærker tyngden først, og musklerne arbejder,” siger hun.
At blive klar
Babyer træner bedst rygmusklerne, når de ligger på maven. De løfter hovedet og bevæger sig diagonalt og bliver stærke nok til at holde kroppen. Sundhedsplejersken mener, at alle børn udvikler sig hele tiden. De vil forsøge at opnå nye færdigheder, og man behøver ikke være forhippet på at stimulere dem mest muligt.
„Der er forskellige holdninger til hvor meget, man skal stimulere sit barns udvikling, og hvor meget det selv lærer. Jeg synes, man skal give børn mulighed for at udvikle sig, men man behøver ikke stimulere dem aktivt.”
Så bare rolig, din baby kommer også op at sidde, når hun eller han er klar. Når det så er sagt, skal man ikke fratage sit barn udviklingsmuligheder. Ulla Darre minder om, at den store baby, der sidder selv, stadig skal træne musklerne.
”Når barnet kan sidde oprejst selv, skal man stadig huske at lægge det på maven, når man sætter det på gulvet. Det har stadig brug for at bruge musklerne og skal faktisk selv kunne komme fra liggende til siddende. Det er vigtigt, barnet selv får fornemmelsen af at rejse sig. Og jo mere børn kan selv, jo gladere bliver de også.”
Sidde med støtte
Nu er du måske utålmodig. Måske sidder du ved siden af en baby, som glad ruller rundt på tæppet og har lange udsigter til at blive en ”frø” med knæene ud til siden og numsen solidt plantet på gulvet.
Men der er hjælp at hente. Hvis den lille ikke helt selv kan sidde, men gerne vil op at kigge, er det bedst at sidde med hende eller ham på skødet, siger Ulla Darre og forklarer:
„For det er lidt som en dans mellem barn og forælder – når den lille tipper den ene vej, kompenserer man automatisk ved at støtte balancen det rigtige sted. Hvis man derimod har sat barnet op, støttet af puder, risikerer man, at det sidder og hænger lidt, og det er ikke godt for ryggen.”
Skråstol
Hvis man skal have hænderne fri, kan en baby fra cirka fem uger sidde i en skråstol. Men det skal ikke være mere end 10 minutter ad gangen.
„Problemet med skråstolen er, at barnet ikke bruger kroppen. Stolen er ikke ligefrem skadelig, men den gør, at babyen ikke udvikler sig, mens den sidder passivt der,” siger Ulla Darre.
„Nogle bruger en sækkestol. Det er fint, når babyen er helt lille, men den støtter ikke, og det kan være lidt usikkert at have barnet siddende der. Den kan jeg kun anbefale til helt små babyer og igen til de større børn, der selv kan flytte rundt på den,” siger hun og påpeger, at når det kommer til alle slags stole, der får barnet op at sidde; skråstol, sækkestol, autostol og lignende, skal man huske at placere dem på gulvet og være opmærksom på, hvor længe barnet sidder der.
„Man skal være opmærksom på tiden. Barnet vil være meget tilfreds med at sidde der, men må ikke sidde passivt for længe.”
Hoppegynge
Skiftende tider og skiftende mode har henholdsvis forgudet og fordømt hoppegyngen, hvor babyen sidder i en slags blød stol med elastikker i snorene. Den hænger lige akkurat så langt over gulvet, at baby kan skubbe fra på gulvet og dermed hoppe op og ned.
„Den er god, fordi den er sjov. De fleste børn elsker den. Men på et tidspunkt fandt man ud af, at drengenes testikler kan tage skade af den. Og den træner heller ikke barnets benmuskler, men giver tværtimod nogle stød gennem benene. Men så er den heller ikke farligere. Hvis barnet kun sidder der i fem minutter ad gangen, er den helt okay. Det skal være en leg, ligesom hvis man afprøver en rangle, ikke en trøst,” siger Ulla Darre om den fjedrende gynge.
Bestemmer selv
Selv om barnet har lært at sidde selv og er lykkelig over at få udsigt og handlefrihed, vil det stadig lægge sig eller måske prøve at komme omkring.
„Når børn kan sidde, styrer de som regel selv, hvor meget de vil sidde op, og hvor meget de vil bevæge sig rundt,” siger Ulla Darre, som mest ser børn, der udforsker deres bevægelsesmuligheder og er aktive.
Men der er da undtagelser, og så skal forældrene måske give et kærligt skub:
„Hvis ens barn ikke bevæger sig så meget, men bare sidder stille, skal man lige være opmærksom. Så skal det måske stimuleres, så det stadig udvikler sig.”
En sidegevinst ved at have et barn, der sidder oprejst, er en ekstra person rundt om middagsbordet. „Når barnet kan sidde selv, kan det også komme op i en høj stol til måltiderne,” siger Ulla Darre.
„Det er en god idé at sætte fodstøtten lidt højt, så hele benet har støtte og ikke kun fødderne. Det giver barnet bedre balance,” anbefaler hun. Og så er hænderne ellers frie og klar til at putte mad og andre gode sager i munden.