Hænger dine ekstra barselskilo stadig fast som karamel i tænderne, og kan du ikke overskue at få et vægttab passet ind i familielivet? Der er hjælp at hente! Få gode råd og opskrifter her.
Mangel på søvn, tid og overskud er ikke det bedste udgangspunkt, når du vil af med de kilo, du enten aldrig fik smidt igen efter graviditeten, eller som bare altid har irriteret dig.
Men selv om du er småbarnsmor med nul tid til overs og en sulten familie at sørge for dag efter dag, kan det godt lade sig gøre at leve sundt og blive slank, uden at du skal ændre jeres hverdag radikalt. Det mener kosteksperterne Alice Apel Hartvig og Majbritt Bobjerg Louring Hansen, der sammen har skrevet kogebogen Når morer på skrump.
“Når man er mor, skal det være så enkelt og overskueligt som muligt. Derfor tager vi udgangspunkt i de retter, mange børnefamilier spiser i forvejen, men justerer på sammensætningen,” siger Alice Apel Hartvig.
Spis sammen med familien
De to forfattere giver dig her otte gode råd, når du vil være slank mor uden at gå på hysteriske kure, og uden at resten af familien skal lide nogen afsavn.
Læs 8 gode råd til at blive en slank mor på næste side …
8 bud, når du vil være slank mor
1. Spis proteiner
Vil du tabe dig, er grundstenen at spise flere proteiner. Det gør du for eksempel ved at skifte din havregrød om morgenen ud med et æg, en halv skive rugbrød, fire skiver skinke og tre skiver ost. Selv om kaloriemængden er nogenlunde den samme, vil den proteinfyldte morgenmad holde dig mæt i længere tid og øge din forbrænding, fordi din krop bruger mere energi på at omsætte proteiner end kulhydrater.
I årevis har vi fået at vide, at vi skal have vores seks om dagen, men når du gerne vil tabe dine barselskilo, er det ifølge de to kosteksperter en dårlig idé at spise meget frugt. Frugt indeholder relativt mange kalorier, det mætter ikke særlig godt, og det kan forstyrre blodsukkeret. Spiser du tre stykker frugt, får du 300 kalorier eller omkring en fjerdedel af de kalorier, du dagligt skal have for at tabe dig.
3. Lav familievenlig mad
Hvis du vil have succes med dit vægttab, er det vigtigt, at hele familien kan spise med, så du ikke kører sur i det. Pasta med kødsovs og frikadeller kan stadig indgå i et vægttab, hvis du holder dig til følgende regler: Skift den hvide pasta ud med en fuldkornsvariant, spis mere kødsovs end pasta, og put noget mager ost eller fromage frais på toppen, så du får ekstra proteiner, der er med til at sætte kul på din forbrænding.
4. Styr din sukkertrang
Har du svært ved at komme igennem dagen uden slik, kage eller hvidt brød, så er du måske afhængig af sukker, og det forstyrrer både din krop, dit humør og dit vægttab. Mange har et ustabilt blodsukker, der cykler op og ned. Hvis du er en sukkergris, gælder det om at blive clean og finde erstatning i form af for eksempel sukkerfri pastiller.
Ligesom dit barn går sukkerkold, hvis der går seks timer mellem hvert måltid, så gør du også. Hvis der går meget lang tid imellem, at du får mad, er der risiko for, at du kaster dig over maden og overspiser. Derfor gælder det om at undgå sultkriser. Husk at tænke proteinerne ind i mellemmåltiderne, så blodsukkeret holdes stabilt. For eksempel er gode mellemmåltider et stykke fiberknækbrød med tre skiver ost (30+), en humpel ost (30+) og 10 mandler eller 20 gram mørk chokolade (75%).
6. Spar på portionerne
Et vægttab kommer kun, hvis du spiser færre kalorier, end du forbrænder. Hvis du vil tabe dig, skal du holde dig til 12-1400 kalorier om dagen, og for mange er dagens svage punkt aftensmaden. Hvis du har svært ved kun at tage én gang, kan du tage en lille portion i første omgang og i anden omgang kun tage kød og grønt, så du får protein, der holder forbrændingen oppe. Et andet trick kan være at spise af mindre tallerkener, portionsanrette eller holde en god pause, efter du har spist første portion, og mærke, om du egentlig er mere sulten.
7. Forbered dig på sociale arrangementer
En af de allerstørste fælder, når du vil tabe dig, er sociale arrangementer, hvor du bliver udsat for fristelser, eller skal forsvare, at du gerne vil tabe dig. Derfor skal du have en strategi parat. Prøv at tænke igennem, hvad der vil blive serveret, og hvad du vil putte på tallerkenen. Hav eventuelt alternativer med, for eksempel lidt chokolade og nødder, så du kan være med til at hygge, uden at du spolerer vægttabet. Gør det, du vil, i stedet for at gøre, hvad omgivelserne forventer af dig.
8. Start i det små
Hvem drømmer ikke om at blive slank og fit overnight? Men den drøm er farlig, for lægger du for hårdt ud, er der risiko for, at du løber sur i det. Begynd i det små, og justér lidt ad gangen. Kig på, hvad I spiser i familien, og find tilsvarende alternativer i bogen. Hvis du ikke dyrker motion i forvejen, så gå først i gang med det, når du har maden på plads. Undgå at tabe dig alt for hurtigt, for hvis du ikke når at ændre dine kostvaner grundlæggende, så er der fare for at falde tilbage i de gamle mønstre og tage det hele på igen.
Kun én pandekage til mor, mens resten af familien kan spise flere.
Sådan gør du
Kød på mexikansk
Hak hvidløget fint, og snit løgene. Svits løg, hvidløg og karry i olie. Tilsæt oksekødet lidt ad gangen, og rør rundt. Tilsæt soja, chili og flydende Sød, og skru ned for varmen. Rør rundt jævnligt. Skær peberfrugten i tynde stave, og tilsæt dem. Smag til med salt og peber.
Avocado-creme
Skær avocadoen i tern. Bland hytteost, avocado, revet ost og salsa i en skål. Hak forårsløg fint, og bland dem i. Gem lidt til at pynte med på toppen. Tilsæt citronsaft, og smag til med salt og peber. Vask grønsagerne, og anret dem på et fad i mundrette stykker. Varm pandekagerne i ovnen, og servér retten. Læg en pandekage på en tallerken, og tilsæt ¼ kød og ¼ avocadomasse. Kom grønsagerne på toppen.
Pisk grundigt æg, æggehvide og moussepulver sammen i et par minutter. Tilsæt banan og essens. Hak chokoladen fint, og tilsæt den til æggemassen. Tilsæt smørret, og rør rundt. Hæld små klatter dej på en slip-let pande, og steg de ni pandekager ved jævn varme. Vend dem jævnligt, og steg dem minimum to gange på hver side, til de er sprøde.
Kalorier: 35 pr. stk.
Tips til servering
Frugt og knas
Fordel 10 g banan på en pandekage, og smør 1 tsk. sukkerfri hindbærsyltetøj henover. Drys til sidst med 1 tsk. Isis crunchy rosinmüsli. Rul pandekagen sammen, og del den på midten med en kniv med et skråt snit. Det får desserten til at se festlig ud. Pynt med lidt frisk mynte.
Is og chokolade
Læg en pandekage på en desserttallerken. Læg 100 g sukkerfri vaniljeis på (f.eks. Isis eller Hjem-is). Riv 4 g sukkerfri chokolade (f.eks. Napolitaner sukkerfri chokolade ekstra mørk fra Cavalier). Du kan rive chokolade på bladet af en kniv. Drys evt. også med lidt kanel.
gallery5billeder
Wraps med tun (4 stk.)
Ingredienser
• 2 dåser tun i vand (á ca. 155 g)
• 1 hakket rødløg (ca. 75 g)
• 2 dl cheasy fraiche 9\\\% eller fromage frais
• 1 tsk. karry
• Salt og peber
• 4 tortillas (den lille størrelse i fuldkornsvarianten)
• Icebergsalat (ca. 150 gram)
• 10 hakkede oliven uden sten
Sådan gør du
Hak rødløget fint. Hæld vandet fra tunen, og rør den sammen med løg, cheasy fraiche og karry. Smag til med salt og peber. Smør blandingen ud på tortillaerne, og fordel salat og oliven over. Rul dem sammen, og servér.
Kalorier: 250 pr. stk.
Tip: Retten er super til en madkurv. Rul den i bagepapir, og luk til. Til picnic skær den da over på midten inden servering.
gallery5billeder
'Når mor er på skrump'
Af Alice Apel Hartvig og Majbrit Bobjerg Louring Hansen, 200 kr. Politikens forlag
gallery5billeder
Laksedeller med vinger (4 personer 12-16 stk.)
Ingredienser
• 1 pakke laksefars
• 1 pakke hakket kylling
• Saften fra ½ citron
• 1 spsk. friskhakket eller tørret dild
• 1 æg
• 2 spsk. rugmel
• ½ tsk. chili og lime krydderiblanding fra Santa Maria (eller 1 tsk friskrevet ingefær og lidt stødt chili)
• 1 tsk. karry
• 1-2 tsk. salt, lidt peber
Sådan gør du
Rør laksefars og kyllingekød med citronsaft, dild, æg, rugmel og krydderier, til farsen hænger sammen. Steg frikadellerne på en pande i olien, til de er gyldne på hver side.
Kalorier: 300 pr. person
Tip: Du kan også bruge rejer eller friske laksefileter i stedet for laksefars. Spis det tilbehør til, du normalt serverer til frikadeller, eller prøv med en salat af blomkål eller jordskokker.
Mor kan vælge for 100 kalorier af følgende: 120 g kartofler, 1 dl kogt grov pasta, et pitabrød eller en skive rugbrød.