Tenna kæmpede for at få et barn
Håb, og så en nedtur, håb igen, indsprøjtninger, hospitalsbesøg, tudeture og skyldfølelse. For Tenna blev det en følelsesmæssig rutsjetur at blive gravid.
På entrégulvet står små, gule sandaler. En cowboyjakke i ministørrelse hænger på knagen, og en blomstret solhat pryder en lille hylde på væggen.
Dicte på to år fylder helt naturligt det røde hus i Hørning ved Århus. Men hendes vej til verden har været alt andet end naturlig. Dicte er nemlig undfanget i et lille sterilt glas på Skejby Sygehus.
– Vi mødte hinanden for otte år siden, og ret hurtigt blev vi enige om, at vi gerne ville have børn. Men der skete bare ikke noget. Tenna blev ikke gravid. Underligt nok, for vi var jo unge, og vi fejlede ikke noget.
LÆS OGSÅ: Vi tester babyalarmer
Så vi blev begge undersøgt, og lægerne fandt ud af, at jeg har nedsat sædkvalitet, fortæller Anders Wivelsted Bilstrup.
I gang med kunstig befrugtning
Dopet med hormoner
Sund mad til gravidePositiv test
Sygemeldt fra arbejde
Hvilken mor vil du være?På operationsbordet
Siger sit job op
Endelig gravid
16 tidlige tegn på graviditetSer sin datter i øjnene
– Jeg syntes jo, det var fantastisk at være gravid. Jeg købte babytøj, vaskede det og hængte det til tørre og prøvede at forestille mig, at der snart kom et lille barn. Jeg var så glad, da Dicte kom ud. Det var dejligt at kigge hende ind i øjnene og se, hvor fin hun var, smiler Tenna.
I dag fylder lille Dicte alt i Tenna og Anders’ liv.
– Hun er bare så dejlig. Vi kan slet ikke forestille os et liv uden hende, smiler Anders.
Ret hurtigt beslutter Tenna og Anders, at Dicte skal være storesøster. Tenna gennemgår tre forsøg med fryseæg, men ingen af dem ender med en graviditet.
Parret køber derfor et reagensglasforsøg, der heldigvis ender med endnu en graviditet for Tenna.
– Det er helt fantastisk, at det lykkedes igen. Og det er dejligt endelig at kunne slippe behandlingen for barnløshed, fastslår Anders, mens Tenna supplerer:
– Nu er vores lille familie fuldendt.
Behandling med kunstig befrugtning
Hvad koster kunstig befrugtning?
DET OFFENTLIGE
Du kan blive behandlet gratis for barnløshed på offentlige fertilitetsklinikker, hvis du og din mand ikke har fælles børn i forvejen. En undtagelse fra
dette er, hvis I har udtagne æg fra en tidligere behandling frosset ned. Enlige kvinder kan blive
kunstigt befrugtet, hvis de er barnløse. Der er begrænsning på antallet af gange, du kan blive
behandlet. Du skal henvises til behandling af din egen læge.
DET PRIVATE
Det koster cirka 3.000 kroner at blive insemineret på en privat klinik. En reagensglas-
(IVF-)behandling koster cirka 20.000 kroner, mens tre behandlinger koster 40.000 kroner,
afhængig af kvindens alder.
Kilder: Borger.dk og Danfert.dk
Oprindeligt publiceret september 2012.
LÆS OGSÅ: Hvornår har du størst chance for at blive gravid?