De fleste af os prøver os frem, når det kommer til måden, vi er forældre på, og det er nok de færreste, der som sådan går og definerer sig som den ene eller den anden type – men i psykologien i dag arbejder man med tre arketyper af forældre, baseret på den amerikanske forsker Diana Baumrinds arbejde: den eftergivende, den autoritære og den demokratiske.
Hver forældretype har forskellige indvirkninger på børns adfærd og er kendetegnet ved særlige karakteristika som fx mængden af krav til børnene og graden af omsorg.
Og hvem er du så, tænker du måske? De fleste forældre genkender med al sandsynlighed lidt af sig selv i alle tre typer. ”Ingen forældre er den samme type hver dag gennem et langt forældreskab – det er alt for simplificeret,” siger Ulla Dyrløv, der er erfaren børnepsykolog og forfatter til flere bøger om børns trivsel og familieliv.
Vi er mennesker, og vi ændrer os afhængig af hvilke situationer og livskriser vi står i.
Og det er især, når vi er pressede og stressede, at vi ændrer karakter overfor vores børn, forklarer Ulla Dyrløv: ”Når vores nervesystem er i ubalance, så risikerer vi at lande i en uhensigtsmæssig forældretype.
Det kan typisk være i den løftede pegefinger og skældud, fordi vi får kort lunte og bliver mindre lyttende. Men det kan også være i den mere eftergivende rolle, fordi vi får dårlig samvittighed – og fordi vi så forsøger at undgå konflikter.”
Men selvom vi alle kan lande i de to mere uhensigtsmæssige forældretyper, så skal vi altid stræbe efter den demokratiske.
Vær pilot for dit barn
Det er ikke kun Ulla Dyrløv, der mener at den demokratiske forældretype bør være vores foregangsbillede – det mener mange andre børneeksperter også.
Dyrløv kalder det at være ”pilot” for sit barn, og hun forklarer det således:
”Piloten er et billede på, at man som forældre altid skal være den der sidder forrest i maskinen. Man har det fulde ansvar, imens passagererne har et afgrænset og klart defineret råderum bagerst i flyet.
Men når der fx er uvejr og turbulens, så får man at vide, at man skal sætte sig ned og tage selen på. Og når piloten så har styr på det igen, så kan man tage selen af og bevæge sig rundt i flyet.
Piloten har fastlagt ruten, styrer flyet og bevarer roen uanset hvad der sker undervejs. Og det er præcis det samme, børn har brug for fra deres forældre.”
Den demokratiske forældretype er ikke et nyt begreb, men ikke desto mindre mener Ulla Dyrløv, at forældre i dag har brug for en kærlig påmindelse om, at de ikke skal være bange for at tage ansvaret og sætte sig i førersædet.
80-20-reglen
Ulla Dyrløv bliver jævnligt spurgt af tvivlende forældre, hvor ofte det så er ok at fejle. Og her har hun et helt klart pejlemærke: Gå efter 80-20-reglen:
”Man skal helst være 80% ovre i den demokratiske forældretype. Og så er der 20%, hvor vi fejler. Og kommer man fx til at råbe ad sit barn eller skælde ud, så går man tilbage og siger undskyld uden noget 'men' bagefter.
Som pilot tager man altid ansvaret for det, der sker på flyet, uanset hvordan passagerne opfører sig.”
Men man skal som forældre heller ikke rende rundt og sige undskyld til sit barn på daglig basis. Hvis du gør det, så er der som oftest noget galt, som kræver din opmærksomhed.
Bed om hjælp
Med lidt refleksion får du måske åbnet dine øjne for, at de tiltagne konflikter skyldes, at du har været ekstra stresset på arbejdet eller af sygdom i nær familie eller noget helt tredje, og derfor er dine evner som pilot nedsat.
Her kræver det, at du som forældre sørger for at skabe ro på anden vis. Enten ved at få styr på dit eget nervesystem eller ringe til en ven.
Selv har Ulla Dyrløv altid brugt sin mor, når ressourcerne var knappe:
”Når vi som forældre i en kortere eller længere periode ikke kan være det stabile anker for vores børn og eksploderer i vredesudbrud eller tårer, så skal vi spørge efter hjælp i vores nærmeste omgangskreds.
Jeg var heldig at have min mor, men andre kan måske have en god ven, søster eller bror.”
Spørg dit barn og bliv en bedre forælder
Er du i tvivl om, hvordan du egentlig er som forælder lige for tiden, så anbefaler Ulla Dyrløv at spørge den største ekspert på det område; nemlig dit barn.
Giv dem gerne en målbar skala og spørg, hvordan de synes, du er som mor lige for tiden fra 1-5, hvor 1 er lorte-mor og 5 er fantastiske mor. Og hvis dit barn kun giver dig en 2´er, så få dem til at uddybe.
Måske svarer de, at du skælder for meget ud, er for stresset eller kigger for meget på din telefon. Uanset hvad de svarer, så tag og lyt til dit barn, men uden at give dem ansvaret.
”Når jeg laver den her øvelse i familieterapi, hvor børnene fortæller deres mor og far, hvordan de er som forældre, så oplever jeg, at det er med til at ændre den måde, de er forældre på,” siger Ulla Dyrløv.
Konflikter har altid en årsag
En ændring i familiens konfliktniveau skyldes dog ikke nødvendigvis dig.
Hvis du er sikker på, at grunden ikke ligger hos dig selv, så kig lidt ekstra på dit barn. Et højt konfliktniveau har altid en årsag, og måske står dit barn lige nu i en svær situation i børnehaven eller skolen og har brug for din hjælp, forklarer Ulla Dyrløv:
”Børn viser, at der er et problem. De er ikke problemet. Så hvis ens barn er meget besværligt, så viser det dig blot, at det har nogle udfordringer. Og børn, der udfordrer deres forældre, gør mig altid rolig, for så er de ikke bange for deres forældres reaktion fx ved at blive råbt ad eller straffet.
Eller at deres forældre bryder sammen, for så ville de ikke gøre det.”
Tal derfor med dit barn om hvordan det har det, når du oplever, at det bliver mere ”umuligt” fremfor, at du lander i en uhensigtsmæssig forældretype, og I begge kører det op i en spids.
Og hvis snakken med dit barn ikke hjælper dig på vej, så tag kontakt til børnehave eller skole og hør, hvad de oplever.
Slut med skyld og dårlig samvittighed!
Alle forældre vil deres børns bedste. Det er Ulla Dyrløvs klare opfattelse blandt de forældre, hun møder i sit arbejde som psykolog.
Derfor starter hun også altid sine terapisessioner med sætningen: ”Død over skyld og dårlig samvittighed!”. For det gør sjældent noget godt for dine egenskaber som forælder. Tværtimod.
Ros dig selv og andre medforældre, du møder på din vej. Og tal højt om de perioder, hvor det er svært – måske gør din ærlighed, at andre også tør åbne op om det svære forældreskab, siger Ulla Dyrløv og fortsætter:
”Det er hårdt arbejde at skulle opfostre børn. Og det er uperfekt. Ungerne har snotnæser, og de gider ikke at gøre det, man siger, og de udfordrer en hele tiden.
Men hvis vi sænker forventningerne til os selv og især holder os væk fra sociale medier og glansbilleder af familier på Instagram, så kan vi hjælpe os selv. Stop med at lede efter quick fixes i forældreskabet, for de findes ikke.
Man skal i stedet finde det solide anker indeni sig selv og tage lederskabet på sig.”
Hvilken forældretype er du?
1. Den eftergivende
Barnet får ansvaret og grænserne forsvinder
Den eftergivende forældretype er meget tilbageholdende med at sætte grænser og skabe tydelige rammer for barnet.
Denne type forældre frygter ofte konflikterne eller magter dem måske ikke i en travl og presset hverdag med to udearbejdende forældre, forklarer Ulla Dyrløv, som møder mange forældre i denne kategori i sit arbejde som psykolog.
Det kan virke nemmere bare at sige ja og lade barnet bestemme selv, hvornår det fx vil i seng, eller hvornår det må spise slik. Derfor fravælger man ofte en konflikt, som kræver meget.
De eftergivende forældre er som regel nemme at spotte, fordi de er enormt søde og kærlige, og giver de små masser af opmærksomhed.
Men den manglende grænsesætning skaber ofte et kaotisk familieliv og kan dræne forældrene og i sidste ende føre til stress og udmattelse hos de voksne.
Derudover kan børnene få svært ved at respektere grænser og autoriteter både i og uden for hjemmet.
2. Den autoritære
Regler uden dialog og skældud som værktøj
Den autoritære forældretype, også lidt populært kendt som ”kæft, trit og retning”, er kendetegnet ved en stram disciplin.
Denne forældretype synes, det er i orden at bruge skældud og en løftet pegefinger for at få børnene til at ”makke ret” og adlyde.
Der er mange regler og krav til barnet, men ingen dialog eller lydhørhed over for barnets følelser. Denne forældretype møder Ulla Dyrløv også stadig en del af i sin praksis.
Børn, der vokser op under autoritære forældre, ender ofte med at være bange for at fejle og i sidste ende kan det give barnet lavt selvværd.
I den ekstreme ende af den autoritære stil kan børnene også blive udsat for fysisk straf, men det blev afskaffet ved lov i Danmark i 1997.
3. Den demokratiske forældretype
Skaber trygge rammer og tager ansvar
Den demokratiske forældretype (også kendt i forskningen som den autoritative) skaber klare rammer for barnet og påtager sig ansvaret for familiens trivsel.
Der er klare regler og forventninger til barnet, men den store forskel fra den autoritative forældretype er, at den demokratiske forælder lytter og taler med barnet og tager højde for barnets følelser – dog uden nødvendigvis at ændre reglerne markant eller afgive ansvaret. For det ligger altid hos den voksne, forklarer Ulla Dyrløv.
Denne forældretype er meget omsorgsfuld og lyttende over for barnet og tror på, at vejen til mentalt sunde børn blandt andet ligger i den gode kommunikation.
