Kamilla og Line vil have os til at ændre én ting overfor nybagte mødre: ”Det kræver en ekstra indsats”

I gamle dage, eller måske bare på vores bedstemødres tid, var det normal praksis at besøge en nybagt mor i familien, omgangskredsen eller måske bare nabolaget med en lille ‘barselspotte’ over armen – en gryde med et nærende måltid.

En kraftig suppe, en lille postej eller måske et nybagt brød, der alle kunne redde overskuddet hos en træt kvinde med et spædbarn, og som kunne supplere med energi og næring til mælkeproduktionen.

Stine Bjerre Mortensen om svær beslutning: "Jeg tror, det gør mig til en bedre mor"

Stine Bjerre Mortensen er sportskommentator og dækker OL i Paris for TV2. Det betyder, at hun er væk fra sin søn, Carlo, på halvandet år i næsten tre uger. Det gør ondt i mor-hjertet, og Stine er plaget af dårlig samvittighed, men samtidig tror hun på, at det gør hende til en bedre mor, at hun dyrker sin egen passion.

Og så var det også en anledning til at se den nye baby – men også til at kigge den nye mor i øjnene. Har hun det godt, er hun ved at hele efter fødslen, er der brug for mere hjælp end et måltid?

Line Bak Rothstein og Kamilla Rønnestad er dykket ned i barselshistorien og taler for, at vi skal genfinde forbindelsen til de gamle traditioner. Der er nemlig brug for dem.

“Det er ikke så mange årtier siden, vi gjorde det som en helt naturlig ting. Min egen bedstemor fik grød på sengen af sine naboer, men vores forældres generation har i høj grad glemt det, og de sidste årtier er vi blevet meget individualiserede – vi sidder i vores små familier og klarer det hele selv,” siger Kamilla Rønnestad, og fortsætter:

“Samtidigt er der sket en kapitalisering af moderskabet, og der er mange ting, vi kan købe os til nu. Men vi har også bare travlt. Mange af os har jo knap nok tid til at lave mad til vores egen familie, så hvornår skal vi have tid til at lave mad til andre? Det kræver en ekstra indsats. Og omtanke.”

For Line Bak Rothstein er projektet med at udfolde betydningen af mad og mødreomsorg i høj grad udsprunget af den selvomsorg, hun har praktiseret under sine egne graviditeter.

“Jeg var gravid og aborterede ad flere omgange, anden gang ret sent i graviditeten, hvor jeg havde nået at begynde at tænke over, hvordan jeg ville spise og passe på mig selv i den første tid af min barsel. Jeg dykkede ned i madtraditioner omkring efterfødselstiden, og jeg følte, at det var en viden, der skulle bruges til noget,” fortæller Line, der netop er blevet mor til sit første barn.

Hvad har en ny mor brug for?

Kamilla og Line har talt med Nationalmuseet og har dykket ned i madtraditioner i efterfødselstiden fra flere forskellige kulturer for at finde inspiration til den bog om mad og mødreomsorg, de udkom med sidste år.

Der er fx masser af viden at hente fra blandt andet den kinesiske kultur, hvor moderen er fredet de første 40 dage efter fødslen og helst skal forblive i sengen. Det er noget helt andet end virkeligheden for mange danske mødre, hvor der ofte er en forventning om, at man hurtigt er på benene igen.

Amanda er frivillig på børnetelefonen: ”Mit mest mindeværdige opkald kom fra en ældre pige”

Arbejdet spænder gerne bredt, når Amanda Bergsten er på vagt på Børnetelefonen, hvor hun skal navigere i det ene svære dilemma efter det andet. Men selv telefonfis skal tages alvorligt, mener Amanda, der til dagligt er politibetjent – for oftest handler de om noget helt andet.

“En nybagt mor har brug for varme, både i bogstavelig og overført betydning. Hun skal holde sig varm og spise varm, tilberedt mad – ikke en rå salat men et næringstæt måltid, der kan hjælpe mælkeproduktionen på vej,” siger Line.

Kamilla fortsætter: “Hun har også brug for ro og hvile, og det kan jo komme til udtryk på mange måder – for eksempel ved, at hun ikke skal tænke på at lave mad. Så hellere måltider, andre har tilberedt eller mad, hun selv har forberedt fra fryseren.

Vi har ikke rigtig tradition for, at den nye mor er fredet fra den slags forpligtelser herhjemme, og der er i højere grad en forventning om, at hun hurtigt er tilbage til sit gamle jeg og oppe og træne og være værtinde,” siger Kamilla.

“Det hele begynder jo lidt i graviditeten, hvor vi også skal kunne det hele og køre i det samme tempo, som vi plejer. Graviditet er ikke en sygdom, er et udbredt utryk, men forventningerne flytter med ind i efterfødselstiden, hvor den nye mor er sårbar, træt og har brug for ekstra omsorg,” siger Line.

Inddrag familie og venner

For Kamilla og Line handler det i høj grad også om at opfordre kommende og nye mødre til at tænke mere over, hvordan de kunne tænke sig deres barselstid forløber – og at gøre opmærksom på de behov og forventninger til ægtefælle, familie og venner.

“Jeg har tænkt over det i forbindelse med min egen graviditet – jeg skal nok ikke ligge i sengen i en uge, og jeg glæder mig da til at gæsterne kommer, når jeg har født. Men jeg ønsker mig ikke, at der er forventninger til mig.

Vores egne forældre skal også lære, at de ikke bare skal komme og tage sig af barnet, men også af moren. Det er ok at tage opvasken, skifte sengetøj og varme en suppe, mens moren tager sig af sit eget barn – jeg synes ofte, jeg hører om bedsteforældre, der kommer og vil sidde med baby, mens mor så bruger sin sparsomme kræfter på alle mulige praktiske ting,” siger Line.

Kamilla og Line mener dog ikke, at vi skal romantisere fortiden, men i højere grad se på, hvad vi kan lære af det traditioner, som generationer af kvinder på tværs af kulturer har videreført før os.

“Det er forskelligt, hvad vi har brug for, så det er vigtigt at forventningsafstemme. Nogle nybagte mødre bliver overvældede af fejlagtige forventninger til dem. For mig var det en enorm selvomsorg at købe en lækker måltidskasse, da jeg var på barsel, og min far og mor kom hver tirsdag og lavede mad til os og hjalp med det, vi havde brug for.

Det synes jeg, vi skal prøve at blive bedre til,” siger Kamilla, der nævner en ide fra et babyshower som et godt eksempel på, hvordan veninder og familie kan træde til for en ny mor;

“Gaven til den kommende mor var et skema, hvor alle veninderne bød ind med hjælp i de første par uger af barslen. Der var planlagt støvsugning, mad til fryseren, tøjvask – så hun kunne slappe af i andre menneskers omsorg i den første tid.

Der er enormt meget potentiale i den form for omtanke og omsorg, men det kræver, at vi tager et par runder med os selv og vores værdier,” siger Kamilla.

Maden er det vigtigste

Og ved du ikke, hvor du skal begynde, når det kommer til dine egne behov eller måden, du vil hjælpe en nybagt mor på, så er maden et godt sted at starte.

Amanda var bekymret, da hendes mand gik på barsel – men så gik en vigtig ting op for hende

Jeg har altid været en kontrolfreak, så da min mand skulle holde barsel med vores lille datter, var jeg ved at gå til i bekymring. Emil viste sig da også at gøre alt anderledes end mig, men det er jeg ham kun taknemmelig for i dag. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

“Det er så individuelt, hvad man har brug for i den første tid med baby, men lige præcis når det kommer til mad, så ved vi hvad der er godt – og nærende, varm mad med masser af gode næringsstoffer er det bedste for mor.

Der skal være en god fordeling af proteiner, fedt og kulhydrater, for kroppen er i fuld gang med at arbejde for mælken og med at hele efter fødslen,” siger Line.

Studier viser, at mange nye mødre går ned i kvaliteten af den mad, de spiser umiddelbart efter fødslen – og i mange tilfælde får de slet ikke næring nok. Noget, der formentlig skyldes en kombination af manglende overskud til madlavning og lille appetit, og så bliver fast food ofte løsningen.

“Den gode, hjemmelavede mad er på mange måder en god start på moderskabet, især når du ikke skal stresse over den og du i stedet kan fokusere på at knytte dig til dit barn og at finde ro i den nye rolle som førstegangs- eller flergangsmor,” siger Kamilla, der selv havde fyldt fryseren med mad og køkkenskabene med gode ammesnacks, så det var klar, da hun selv blev mor.

“Jeg havde et ritual med at sætte blomster på mit natbord, og så havde jeg min ‘ammebakke’ med snacks fra mit lager, nødder, chokolade og tangchips, og et stort glas vand.

Jeg lavede også gerne en lækker kop cremet kakao med masser af smør i, når jeg stod op efter den første amning, så jeg prøvede at gøre nogle rare ting, som nærede mig selv i den første tid.”

“Det er i virkeligheden bare små hverdagsritualer. Du skal jo ikke lave hverken en te- eller kakaoceremoni, men det handler meget om dufte og sansning.

Mange nybagte mødre oplever, at de ikke rigtigt er sultne, men duften af en lækker Daal eller en god kakao kan stimulere sanserne og sulten. Det gælder om at få gang i al den oxytocin (kærlighedshormon, der stimulerer mælkeproduktion og forbindelsen til baby, red.) du kan – så bed lige din mor eller mormor om at lave din livret, hvad enten det er frikadeller eller fødselsdagsboller.

På den måde kan vi skabe forbindelse mødre imellem – det er traditioner og en bevidsthed, vi kan tappe ind i, ikke kun med vores familie, men også med veninder og naboer,” slutter Line.