Amning: Her er 6 typiske udfordringer – og eksperternes råd til at overkomme dem

1. Har jeg nok mælk?

Selv om det nogle gange ikke føles sådan, så har de fleste kvinder nok mælk i brysterne til at amme deres børn. Særligt i begyndelsen kan brystet være spændt, fordi mælken løber til – typisk tre til fire dage efter fødslen og den første uge. Når mælken er løbet til, handler det om udbud og efterspørgsel. Mælkemængden finder et naturligt leje alt efter, hvor meget barnet dier ved brystet. Derfor vil brysterne ofte føles bløde efter den første tid, og derfor kan du måske blive i tvivl, om du har mælk nok.

Eksperternes råd: Lad barnet die, når det har lyst, men mindst otte gange i døgnet, hvilket svarer til, at dit barn skal spise cirka hver tredje time i den første tid. Dit barn må gerne die mere, hvis det viser lyst og behov. Du kan nemt se, om dit barn får nok mælk ved at tjekke tissebleer. Hvor ofte tisser dit barn? Hvordan ser afføringen ud? Den første dag skal babyen tisse minimum én gang, og så skal omfanget stige over dagene. På femte-sjettedagen skal der helst være fem-seks tissebleer i døgnet.

Du kan også kigge efter: Hvor hyppigt melder barnet sig, er det utilfreds hele tiden? Har det svært ved at sove? Hvis du ikke rigtig kan lægge barnet fra dig, og barnet virker utilfreds ved brystet og efter amning, så kan det være en indikator for, at barnet ikke har fået nok mælk.

2. Sår på brystvorterne

Sår kan skyldes, at barnet ikke har rigtig fat. Der er forskel på, om barnet laver stimulationssut (de hurtige suttebevægelser), eller om barnet laver sut med gode kæbebevægelser og synkebevægelser, så det rokker med ørerne. Har du sår på brystvorterne, kan der være flere årsager til problemet: En forkert sutteteknik, et stramt tungebånd, eller måske babyen er spændt i nakke eller kæber?

Mange oplever at få sår de første dage, hvor brysterne er rigtig spændte, og barnet har svært ved at få ordentlig fat om brystet. Her er det vigtigt, du ikke lader stå til, men får hjælp til at korrigere.

Eksperternes råd: Du skal sikre dig, at læberne er krænget udover det brune område ved brystvorten. Gør barnet ikke det, kan du hjælpe ved at forme brystvorten, så barnet kan gabe over det, som om det tager en bid af en burger (måske du kender udtrykket burgermund?) Herefter skal du sikre dig, at barnets underlæbe krænger udad, så barnet får ordentlig fat. Din brystvorte bør nå op i barnets gane. Når barnet slipper, så skal brystvorten se præcis sådan ud, som den gjorde, før du ammede. Hvis den er skæv eller formet anderledes, er sutteteknikken forkert. I nogle tilfælde kan det også betyde, at barnets tungebånd er for stramt.

LÆS OGSÅ: Det nemme valg? Her er 5 myter om sutteflasken

Det er vigtigt, du får støtte til at lægge barnet rigtigt. Hvis det ikke gør det, kan du se på såret, hvor det er galt. Hvis såret er på tippen af brystvorten, skal barnet have mere bryst i munden. Sidder det over brystet, hænger det i brystet – og så skal det have støtte til at lægges højere op. Hvis såret sidder på siden, ligger barnet skævt på brystvorten. Lanolin forebygger sår på brystvorterne – det beskytter brystvorten og hjælper med, at den ikke tørrer ud, hvis der ikke er sår, vel at mærke. Hvis du har sår, skal grunden lokaliseres; det vigtigste er at få styr på påhæftning og sutteteknik.

3. Jeg får ikke tømt brystet ordentligt

Man tømmer aldrig brystet helt. Der vil altid være mælk at komme efter. Så længe, der bliver suttet aktivt, bliver der produceret mælk. Henad vejen bliver mælken tilpasset barnets behov. Og så bliver det bryst, barnet lige har diet ved mere blødt (en god måde at huske, hvilket bryst man sidst ammede ved).

Eksperternes råd: I begyndelsen skal man prøve at lægge ligeligt til begge bryster – hvor lang tid kommer an på barnets effektivitet, hvor mange mælkegange mor har, og hvor hurtigt mors mælk løber til. Lige så snart mælken løber til, skal barnet spise færdigt ved ét bryst, eller indtil der ikke er mere – dette ses ved, at barnet falder hen og kun laver små stimulationssut – og så kan man bevæge sig over til det andet. Mælken kommer i mælkeflows med pauser på cirka femseks minutter, og når der er pause, sutter barnet mindre aktivt på brystet.

Så du skal sørge for at holde det i gang, du kan for eksempel ae barnet på hånden eller kinden. Hvis du har mælkeknuder, så prøv at skifte ammestilling, Barnet tømmer bedst brystet der, hvor hagen er. Sidder de på siden af brystet, så prøv at lægge det i tvillingestillingen. Sidder mælkeknuderne under brystet, så prøv ammestillingen laidback, hvor du ligger tilbagelænet med kroppen, og din baby ligger ovenpå dig, så I ligger mave mod mave – det kan være på tværs, på langs eller på skrå, altså ‘hele uret rundt’, afhængigt af hvad der føles mest rigtigt for dig.

LÆS OGSÅ: “Jeg var så ked af at give ham flaske – og samtidig var det en kæmpe lettelse”

4. Jeg har fået brystbetændelse

Nogle kvinder tror, de har brystbetændelse, men problemet kan vise sig at være et andet; enten ophobning af mælk i brystet eller helt tilstoppede mælkegange. Herunder guider vi til at forstå forskellen:

• Mælkestase. Der er ophobning af mælk i brystet, som ikke kan komme ud. Brystet bliver hårdt, spændt og varmt. Og huden kan virke skinnende. Mor kan få lidt feber – op til 38,5 – men er ellers ok. Det sker, hvis barnet ikke får lov at die ved brystet, når der er behov for det; hvis man springer flere amninger over. Mælkestase er et mekanisk problem, som skal løses ved at barnet får lov at die og ‘tømme’ det.
• Tilstoppede mælkegange/mælkeknuder. En form for voldsom mælkestase, hvor mælken ikke kan komme ud. Trykket for brystet kan blive så stort, at de celler, som er inde i brystet og producerer mælk, går i stykker, klumper sig sammen og blokerer udgangen. Så stopper mælkegangene til. Symptomerne for det er smerte og varme, og tit bliver brystet rødt. Mor får feber og bliver utilpas. Behandlingen er amning, og du kan eventuelt varme brystet op med varme omslag og massere det, så mælken har nemmere ved at løbe ud. Sørg for at vælge en ammestilling, så barnet hjælper med at tømme brystet der, hvor mælkeknuden sidder. Undgå bh med bøjler, der kan stramme
• Brystbetændelse. Har du fået brystbetændelse, vil du nok opleve det som om, du har feber og influenzalignende symptomer. Du kan få rødme på brystet lokale steder. Brystbetændelse  kan skyldes en bakterieinfektion, som trænger ind gennem revner i brystvorten. Det kan også komme af tilstoppede mælkeknuder, som der ikke er gjort noget ved. 

Eksperternes råd: Har du brystbetændelse, skal du i behandling for dine symptomer hos lægen, hvor du formentlig vil få antibiotika. Du kan stadig amme dit barn – og det er vigtigt, at du gør det, for det er en del af ‘behandlingen’, da det kan hjælpe med at få ‘tømt’ brystet. Hvis du har mælkeknuder, så prøv at massere dem ud i badet. Eller læg et varmt omslag om brystet, og prøv at masser mælken ud, brug gerne lidt olie, når du masserer, så du skåner huden.

5. Jeg har fået svamp

Svamp er en af de årsager, der gør, at kvinder stopper med at amme. Det kan gøre rigtig ondt. Helt åbenlyst kan du mærke, det brænder, svier og klør eller ‘stråler’ med smerte i brystet. Det kan også mærkes som en prikken og stikken i brystet – også mellem amningerne. Brystet kan blive rødt og skinnende – eller reagere som flager, der skaller af – og barnets tunge, gummer og kinder kan blive hvide. Men sådan kan det også se ud fra mælkebelægningen, når barnet har diet, og derfor kan det være lidt tricky at lokalisere svamp. Man kan også have svamp, uden at det kan ses på brystvorten.

Eksperternes råd: Du kan ofte forebygge svamp med god hygiejne – husk at skifte ammeindlægget ofte, så de ikke ligger og fugter. Hvis du er i tvivl, om det er svamp, så prøv at rense barnets tunge med danskvand. Hvis den hvide belægning ikke forsvinder, så er det formentlig svamp. Viser det sig at være det, så søg læge, som kan give råd om forskellige behandlingsmetoder. Både mor og barn skal behandles, ellers smitter de hinanden. Man behandler ofte svamp med en gel, som man kan smøre på brystvorten. Hvis det ikke hjælper, kan det være nødvendigt med systemisk tabletbehandling.

LÆS OGSÅ: Mor på første barsel: ”Jeg troede, andre mødre overdrev, men det hele passer”

6. Mit barn vil kun have det ene bryst

Nogle gange har barnet et favoritbryst. Hvis man fra begyndelsen har lagt barnet mere til ét bryst, vil der naturligt også være mere mælk i det, og så vil barnet oftest helst ligge der. Der kan også være forskel på størrelsen af brystvorterne, eller måske barnet får ondt (af alle mulige årsager, for eksempel hvis barnet er spændt i nakke- eller rygmuskulaturen) ved at ligge på den ene side.

Eksperternes råd: Hvis barnet virker til at være spændt eller have ondt, så er det vigtigt at finde årsagen til, hvorfor det kun vil ligge den ene vej. Sørg altid for at tilbyde begge bryster hver gang, du ammer. Når mælken er løbet til, skal du ikke nødvendigvis lægge barnet til ved begge bryster. Ved nogle amninger kan barnet være tilfreds efter første bryst, andre gange har barnet brug for at blive lagt til ved begge bryster for at være tilfreds.

Det vigtigste er at se på dit barn, og om det fortsat vil die ved brystet. Hvis barnet slipper brystet, viser barnet, at det er tilfreds. En god ide kan være at massere brystet lidt eller lave brystkompressioner, hvis barnet holder for mange pauser. Det hjælper barnet med at få mest muligt mælk fra brystet.