Bange og usikker: Hjælp dit barn til at lege frygten væk

Efter Sille Razga var blevet mor første gang, skulle hendes datter selvfølgelig starte til babysvømning. Ligesom alle andre babyer i hendes omgangskreds.

– Pludselig stod min mand uden for svømmehallen, drivvåd i badeshorts og med Rebecca i panikskrål i armene. Efter den dag fik hun et vanskeligt forhold til det at bade, siger hun.

Den naturlige lukkerefleks, som de fleste babyer har, når de får hovedet under vandet, fungerede tilsyneladende ikke på samme effektive måde hos Rebecca, og efter faren på svømmelærens opfordring havde givet hende en dukkert med hovedet under vandet, var Rebecca gået så meget i panik, at han ikke engang kunne nå at få tøjet på igen. En følelse, der satte sig i datteren de efterfølgende fire år, når hun nærmede sig vand.

Som forældre er det vanskeligt på forhånd at regne ud, hvad der udløser en ængstelig reaktion hos nogle børn, mens andre ubesværet jubler videre uden at ænse frygten. Faktisk er der oftest ikke engang en synlig eller logisk forklaring på frygten hos barnet. Mens nogle børn er mørkeræd, kan andre være bange for at spørge, om de andre vil lege i børnehaven, nogle er bange for at drikke vand, andre for at bade i det, nogle tør ikke køre stærkt på cykel eller se et, for de voksne at vurdere, harmløst tv-program på Ramasjang.

Den primitive hjerne

Ifølge børnepsykolog Birgit Bruun er der en del forskellige forklaringer på, hvorfor nogle børn er mere hæmmede eller bange for forskellige ting end deres jævnaldrende.

– Først og fremmest har vores hjerner og nervesystemer hver især en unik måde at fortolke oplevelser på. Et barn med et sart eller umodent nervesystem kan få en ubehagelig oplevelse af noget, som et andet barn oplever som sjovt og behageligt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan får I farmor mere på banen

Vores angstsystem, som sidder i den primitive del af hjernen, er designet til at redde vores liv, så vi er i stand til at genkende og reagere på umiddelbar fare. Problemet er, at alarmen udløses for hurtigt hos nogle børn, forklarer Birgit Bruun, og når barnet ikke har sit beredskab på plads, sætter oplevelsen sig som en dyb frygt for bestemte ting.

Mens nogle børn er født med et mere umodent system, har andre igennem negative og voldsomme oplevelser fået oparbejdet et mere skrøbeligt nervesystem.

– Den primitive hjerne tror, den skal dø, og den følelse lagrer sig i barnet, og derfor gælder det om at lære dem at tackle de udfordringer, de er bange for, siger Birgit Bruun og fortæller, at oplevelsen – med forældrenes øjne – ikke behøver at virke så voldsom endda. Et lille fald ned ad trappen kan eksempelvis sætte sig dybt i barnet. Og nogle gange er der slet ikke en forklaring på, hvorfor børn er bange for bestemte ting. Det kan alene være genetikken, der spiller ind.

Kig indad, og spørg dig selv

Brug kreativiteten

Ifølge børne- og familiecoach Naima Halse Kirkefeldt er det lige præcis den rette vej for at få sit forsigtige eller bange barn tilbage på sporet. At prøve sig frem i leg. Desværre når de fleste af os at blive så bekymrede eller irriterede over, at barnet ikke tør gøre noget, der burde være helt naturligt, at vi skælder ud eller viser irritation. Vi forsøger at presse vores barn til at gøre noget, han er bange for, fordi vi i bund og grund er magtesløse.

– Det negative fokus er med til at fastholde barnet i det dårlige mønster. Det nedbryder hans selvtillid i stedet for at bygge ham op og fortæller ham, at han er forkert på den, siger Naima Halse Kirkefeldt.

En del forældre ryger i den modsatte fælde og forsøger at undgå problemet, hvilket heller ikke er optimalt.

– Børnene skal ikke bare drikke saftevand i stedet for vand, hvis de for eksempel er bange for at drikke vand, siger hun.

Som forældre til et bange barn er man nødt til at tage en tredje vej, som er at forpligte sig selv på, at barnet nok skal lære at mestre den udfordring, han er bange for, ved at gå hele vejen sammen med barnet, siger hun. Er han bange for at spørge andre, om de vil lege på legepladsen, er man selv nødt til at gå forrest og spørge og måske lege lidt med i starten.

– Det er rigtig godt at lege sig frem med barnet. I stedet for at tvinge ham til at drikke af et stort glas, kan man prøve med et snapseglas. Smager det anderledes, når der er agurkeskiver i, eller bedre når det bliver drukket med lyserødt sugerør? Man er nødt til at prøve sig frem, siger hun og opfordrer os samtidig til at droppe det ensidige fokus på, at hele missionen lykkes. Det er godt nok, hvis barnet bare smager en lille tår den ene dag, han behøver ikke at drikke hele glasset. Eller som i tilfældet med barnet, der var bange for at gå i bad.

– Undersøg, om også fødderne er bange for vandet. Hvis de ikke er det, så er det godt nok, at de bare bliver badet den dag. På den måde får barnet succesoplevelser i stedet for nederlag, og det bliver legen og letheden, der er i fokus i stedet for selve badet, siger Naima Halse Kirkefeldt. 

LÆS OGSÅ: Enneagrammet: Kend de 9 børnetyper

LÆS OGSÅ: HJÆLP! Er jeg klar til at blive mor?

LÆS OGSÅ: Kærligheden til dine børn kan godt være forskellig