Skal badekarret til din baby være stort eller småt, praktisk eller pænt, og hvor vigtigt er det med smarte detaljer som indbygget termometer og varmesensitiv prop? Vi har testet seks forskellige babybadekar, se her, hvilke der klarer sig bedst i test.
Af: Sofie Winther Askgaard, Vores Børn, januar 2015 Foto: Colourbox
Gå glad i bad… i hvert fald helst uden tårer. Hvis man skal tro mødregruppen, der denne gang har testet babybadekar, er badeglæden ikke lige stor ved alle de seks forskellige babybadekar.
En væsentlig faktor er selvfølgelig størrelsen, hvilket både spiller ind i forhold til badeværelset og på, hvor lang tid babybadekarret holder, men en anden er robustheden – og selvfølgelig prisen.
Testens billigste babybadekar er fra Ikea til kun 45 kroner, mens det dyreste koster hele 500 kroner og er fra Baby Dan.
Vi ladet de skønne babyer plaske løs i seks forskellige babybadekar. Ovenover finder du hele testen af babybadekar og nedenunder kan du se en del af konklusionen.
Baby Dan Bébé-Jou Tigerdyr badekar m. sæbepumpe og indbygget termometer, 500 kr. på Babydan.dk
Det er testens billigste badekar og måske ikke det mest fancy, men det kan det, som et badekar skal kunne.
Babymoov oppusteligt badekar m. babyindsats, 200 kr. på Babyengros.dk
Det er en fin investering, fordi det kan bruges i rigtig mange år.
Babysam Shiny Deluxe badekar med bundprop, 230 kr.
Det må være perfekt til at have med på ferie eller som badebassin om sommeren.
Stokke Flexi Bath, foldbart badekar 299 kr.
Det kan, hvad det skal. Men til prisen havde vi forventet bare lidt luksus..
Annonse
Europlay foldbart badekar m. varmesensitiv prop, 299 kr. hos Onlinekids.dk
Det er et rigtig godt badekar, hvis man har et lille badeværelse. Det kan klappes sammen og gemmes væk, men samtidig rumme flere børn på en gang.
Klodset og kedeligt
Babysam Shiny Deluxe badekar med bundprop, 230 kr.
Tre ud af seks stjerner
FØRSTEHÅNDSINDTRYK: Det er stort, hvidt og ja, lidt klodset og ret så kedeligt. Savnes: noget spræl, en farve, måske en lille nuttet figur på siden?
I BAD: Man skal holde virkelig godt fast på en glat sprællebaby, da der ikke er noget skridsikkert materiale i bunden. Goddag til myoser i skuldrene! Til gengæld passer karret i de fleste stativer, og det er et plus for de ømme skuldre. Bundproppen er også et hit, og den lille hylde til legetøj bliver helt sikkert sagen, når ungen bliver større.
OPBEVARING: Det her badekar fylder rigtig meget og kan ikke klappes sammen – og hvor er hullet i hylden, så man kan hænge det op? Øv for os, der bor småt.
PENGENE VÆRD? Det kan, hvad det skal. Men til prisen havde vi forventet bare lidt luksus, og det får man ikke. Desuden fylder karret meget uden at tilbyde nogen smarte opbevaringsløsninger, så vi er ikke solgt.
gallery6billeder
Super til prisen
Ikea Lättsamm badekar i plast, 45 kr.
Fire ud af seks stjerner
FØRSTEHÅNDSINDTRYK: Her har vi et … ja, badekar! Hvidt, klassisk, måske en anelse klodset. Det grønne skridsikre gummi i bunden er det eneste lir. Det fylder en del, men er heldigvis ikke ret tungt.
I BAD: Størrelsen er perfekt til en baby på et halvt år. Vi er vilde med den runde kant på karret, så man kan holde barnet fast uden at komme i karambolage med skarpe kanter, men det er et minus, at der ikke er nogen bundprop. Vi savner desuden babyindsats til vores små glatte bade-babyer.
OPBEVARING: Karret kan ikke klappes sammen, men hov, det har et smart lille hul, som gør det muligt at hænge det på væggen. Det fylder dog stadig en del.
PENGENE VÆRD? Ja da! Det er testens billigste badekar og måske ikke det mest fancy, men det kan det, som et badekar skal kunne. Dog fylder det for meget til at blive en favorit.
gallery6billeder
Bedst til store børn
Baby Dan Bébé-Jou Tigerdyr badekar m. sæbepumpe og indbygget termometer, 500 kr. på Babydan.dk
Tre ud af seks stjerner
FØRSTEHÅNDSINDTRYK: Det her lugter af luksus! Karret har indbygget sæbe- og shampoo-dispenser samt termometer, der også fungerer som bundprop. Badekarret er stort, men tigerdyret på siden og alle de smarte finesser opvejer størrelsen – indtil videre.
I BAD: Barnet forsvinder næsten i det store kar, og de indbyggede dispensere får vi ikke brugt, da små babyer slet ikke skal sæbes ind endnu. Den lille slange under karret, der kan bruges til at lukke vandet præcist ud i afløbet er dog ret smart – og badekarret er et stort hit hos større børn, der kan få mange timers leg ud af pumperne.
PBEVARING: De smarte dimser og dutter blegner altså lidt, når badet er slut, og man skal finde en plads til det store kar.
PENGENE VÆRD? Det er for stort til de helt små, og der følger ikke babystol med. Det er dog en fin investering, fordi det kan bruges i rigtig mange år.
gallery6billeder
Smart og handy
Europlay foldbart badekar m. varmesensitiv prop, 299 kr. hos Onlinekids.dk
Fem ud af seks stjerner
FØRSTEHÅNDSINDTRYK: Det er småt, smart og handy, fordi det kan klappes sammen. Men når man folder det ud, er det stort og står helt stabilt, når man slår det ud.
I BAD: Det er meget nemt at få fyldt karret, og proppen skifter farve, hvis vandet bliver for varmt for den sarte babyhud. Vi er vilde med de små hylder på kanten, så der er plads til en klud eller en sut. Til gengæld tager det en krig at få vandet ud af det lille hul.
OPBEVARING: Det er en smal sag at klappe karret sammen, og det er en ekstra bonus, at karret har en lille krog, så det kan hænges på væggen eller over stangen til bruseforhænget.
PENGENE VÆRD? Vi er på! Det kan klappes sammen og gemmes væk, men samtidig rumme flere børn på en gang. Det er godt for økonomien og pladsen.
gallery6billeder
Småt og foldbart
Stokke Flexi Bath, foldbart badekar 299 kr.
Fire ud af seks stjerner
FØRSTEHÅNDSINDTRYK: Det emmer af design og gennemtænkte detaljer og vejer og fylder nærmest ingenting. Karret kan fås i mange farver og er fri for hormonforstyrrende stoffer. Der kan tilkøbets en babyindsats for 119 kroner – mon den også er god for baby?
I BAD: Karret står helt stabilt, og babyindsatsen klikkes nemt på kanten af karret. Desuden er det nemt at lukke vandet ud af karret med den store bundprop (der skifter farve, hvis vandet bliver for varmt – ekstra point for det!).
OPBEVARING: Klip-klap, så fylder badekarret intet, og det har endda en lås, der holder det sammen. Men man skal være grundig med at få tørret karret af.
PENGENE VÆRD? Det er et rigtig godt badekar, hvis man har et lille badeværelse. Men det er også smalt og ikke ret stort, så det holder ikke lige så længe som nogle af de store badekar.
gallery6billeder
Fint til ferien
Babymoov oppusteligt badekar m. babyindsats, 200 kr. på Babyengros.dk
To ud af seks stjerner
FØRSTEHÅNDSINDTRYK: Halløj, er det et badebassin eller et badekar? Farverne er friske, men fy, det lugter giftigt, og der er ingen miljømærkninger på emballagen – vi er ikke trygge!
I BAD: Det tager jo en krig at puste op med pumpe! Én oplever endda, at ét af rummene i karret går i stykker. Der følger en babyindsats med, men velcroen holder ikke indsatsen fast på bunden. Til gengæld er der bundprop i karret, og der er plads til både en baby og en større søskende uden indsatsen.
OPBEVARING: Se, nu bliver det smart, for det her badekar kan pakkes væk. Men det tager lang tid at få luften ud og længere tid at få gjort det rent i alle riller. Det har vi travle mødre ikke tid til!
PENGENE VÆRD? Det må være perfekt til at have med på ferie eller som badebassin om sommeren. Men som badekar er det ikke godt nok. Og det lugter stadig kemisk efter bad og rengøring.