SVENSK KLAPVOGN OSER AF SIKKERHED
6 ud af 6 stjerner – MØDREGRUPPENS FAVORIT!
EMMALJUNGA Nitro City, 28 farver, 4.499 kr.
DESIGN: Gad vide, hvor mange år, designerne har udviklet på denne vogn? En mindre menneskealder at dømme efter det hav af finesser, du finder, når du går på opdagelse: Vendbart fodbetræk, slidstærkt stof, kan reguleres til tre højder – og tilmed et system, der kan efterspænde fjedrene. Respekt!
BRUGBARHED: ‘Jeg kan rigtig godt lide, at det er en lille og alligevel stor vogn’, lyder det. Den har finesser som en svensk Volvo, men er bevidst bygget lille, let (11 kg) og smal, så den er til at komme omkring med. Vendbart sæde (skal dog løftes af), drejbare hjul, regnslag, solsejl og insektnet – det’ bra.
SIKKERHED: Som eneste vogn er Emmaljunga udstyret med en liggeramme, så dit sovende barn aldrig kommer noget til. Det gør den en anelse smal (32 cm indvendig), men hatten af for maks. sikkerhed!
PRISEN VÆRD? Vognen oser langt væk af kvalitet og sikkerhed, så hver en krone er godt givet ud. Ryger der en del, kan du købe en reservedel. Ergo: Du får en evighedsvogn.