5 (u)hyggelige ideer til Halloween-festen

5 (u)hyggelige ideer til Halloween-festen

Inviter uhyggen indenfor og forbered ungerne på en dag med grin og gys.

Så er det snart Halloween! Her får du 5 tjekkede tips til pynt, du selv kan lave til Halloween-festen.

Sjov monster-mix slikskåle til Halloween.
Sjov monster-mix slikskåle til Halloween.
Sjov monster-mix slikskåle til Halloween.

Monster-mix

Det skal du bruge: 

  • Plastikbøtter eller -krus
  • Sort, grøn, hvid og orange bland-selv-slik
  • Sort karton
  • 6 x øjne
  • Et lille stykke af en grøn piberenser
  • Limpistol

Sådan gør du: 

Fyld det farvede slik i hver deres beholder. Klip et par flangermus-vinger ud i sort karton, og lim dem bag på den ene bøtte. Forrest sættes to øjne. Lim øjne og mund i sort karton som et græskar på beholderen med det orange slik. Sæt den lille grønne piberenser på toppen. Klip hår og mund ud i sort karton til den grønne Frankenstein – og lim øjne på.

Tip

Hvis du ikke kan finde gennemsigtige plastikbøtter eller krus, kan du bruge en cellofan-pose eller nogle gamle glas fra babymos.

Lanterne med mosekonens bryg.
Lanterne med mosekonens bryg.
Lanterne med mosekonens bryg.

Lanterne med mosekonens bryg

Det skal du bruge:

  • Fyrfadslys med batteri
  • Et buttet syltetøjsglas
  • Sort maling og en køkkensvamp
  • Grene fra haven eller skoven
  • Tyk ståltråd
  • Glimmer-papir i orange og guld
  • Falsk spindelvæv og plastik- edderkopper
  • Spraylim og limpistol

Sådan gør du: 

Mal syltetøjsglasset sort fx med en køkkensvamp og en helt almindelig

sort akrylmaling. Når glasset er tørt, formes ståltråden til to ringe, som limes på siderne med limpistolen. Form noget af ståltråden i en større bue som en hank, der sættes hele vejen rundt om glassets lukning. Mal ståltråden med den samme sorte farve.

Byg et minibål, og lim grenene sammen med limpistolen. Du skal sørge for, at bålet er ret plant, så glasset ikke skøjter rundt. Ovenpå grenen er der klippet et par stjerner i orange og guld som flammer. Giv glasset en stor klat lim i bunden og sæt det oven på bålet. Pynt gryden med spindelvæv og edderkopper med spraylim. Sæt lanterne udenfor hoveddøren eller i vinduet med et tændt lys i.

Inviter på heksehygge.
Inviter på heksehygge.
Inviter på heksehygge.

Invitation med hekse til Halloween

Det skal du bruge: 

  • Sort karton
  • Glimmerpapir i sort og guld
  • Tynde grene fra haven eller skoven
  • Grov pakkesnor
  • Limpistol

Sådan gør du: 

Rens grenene for eventuelle blade, og klip dem korte, så de kan bruges til kost. Lad en gren være lidt længere end de andre – den bruger du til kosteskaft. Lim grenene på kosteskaftet nederst hele vejen rundt med en limpistol, og bind til sidst en snor hele vejen rundt om. Snoren kan du binde sammen med heksehatten. Klip heksehatten ud i karton, og lim et sort bånd og et spænde i guldpapir på midten af hatten.

Skeletter i slikskabet.
Skeletter i slikskabet.
Skeletter i slikskabet.

Halloween poser til slikket 

Det skal du bruge: 

  • Sort filt
  • Sort filtsnor - eller noget sort, bredt gavebånd
  • Karton: Hvid, sort, orange, sølvfarvet.
  • Limpistol
  • Resten af den grønne piberenser

Sådan gør du:

Klip filten ud, så den måler 60 x 22 cm. Læg filten dobbelt, så den er åben i den ene ende og lukket i den anden. Lim muleposen sammen med limpistolen ca. en cm fra kanten. Når limen er helt tør, vendes vrangen ud. Klip to stykker filt-snor på ca. 20 cm til hanke, og lim snorens ender på indersiden af muleposen.

Til den ene mulepose klippes et dødningehoved ud i hvidt karton. Lim øjne og uhyggelig mund på. Til den anden klippes et græskar ud i orange karton. Her limes sorte trekantede øjne og mund på. Sæt et lille stykke grøn piberenser på toppen af græskarret. Pynt herefter muleposen efter fri fantasi fx. med barnets navn, stjerner eller noget helt tredje.

Klip en grufuld guirlande til Halloween.
Klip en grufuld guirlande til Halloween.
Klip en grufuld guirlande til Halloween.

Grufuld guirlande til Halloween

Det skal du bruge: 

  • Tøjklemmer
  • Sort og hvid hobby-maling
  • Resten af den sorte filtsnor, eller noget bredt gavebånd.
  • Sort og hvid karton
  • En sort piberenser
  • En lille smule hvidt tyl

Sådan gør du: 

Brug resten af den sorte maling til at male klemmerne. Mal evt. også et par stykker hvide. Klip flagermusvinger ud, og lim dem bagpå nogle af de sorte klemmer. Klip piberenseren ud i otte små stykker, og lim dem på bag- siden af en lille sort cirkel som en edderkop. Lim edderkoppen på klemmen. Klip små hvide spøgelser ud, og sæt dem på de hvide eller sorte klemmer med et lille stykke tyl bagpå. Sæt klemmerne på en snor som en guirlande, på en ledning, en gren i stuen eller et helt fjerde sted.

Husk!

Halloween er 31. oktober.