Gem din korkpropper… og brug dem som potter
Korkpropper med sukkulenter er en sjov genbrugsidé, der kun kræver, at du samler nogle propper og har lidt tålmodighed.
Småt er godt, og de sjove miniatureplanter vil helt sikkert få smilet frem på læberne hos dem, der får øje på den søde detalje.
Sådan laver du små miniplanter i korkpropper
Annonse
Materialer:
- Korkpropper
- Skalpel
- Syl
- Urtekniv
- Små magneter
- Limpistol
- Pottemuld
- Sukkulenter
Trin for tin guide
- Skær med skalpellen 2-3 mm fra proppens kant, alt efter hvor stor den er.
- Vip forsigtigt små stykker kork ud. Gentag arbejdsgangen, og brug henholdsvis syl, skalpel og urtekniv til at grave hullet i proppen større. Når de første ca. 0,5 cm er lirket ud, kan du forsigtigt dreje urtekniven rundt i hullet og løsne korken. Grav og drej til hullet er 2-3 cm dybt.
- Lim én eller flere små magneter på bagsiden af korkproppen.
- Når potterne er færdige, stoppes en lille smule jord i hullet.
- Pres en lille stikling fra en sukkulent ned i jorden. Fyld evt. efter med lidt ekstra jord.
Hendes Verden nr. 8/2019