Hækledesigner Rose Svane er især inspireret af 1970’erne: ”Det handler om kærlighed, solskin og glæde”

I Rose Svanes hjem på Nørrebro i København er der hæklerier overalt. 

Tasker i oldemorfirkanter hænger klar i entreen, og en nederdel med hjertemønster ligger henslængt på en stol, og bikinier med blomster, farverige tørklæder og garn har hjemme i kurve under en opslagstavle fyldt med hækleprøver. På væggen er hæklerierne fint indrammede. 

Læs også

Louise Holm fik hun en så god ide, at Mia Wagner købte sig ind i halvdelen af firmaet

Og så er der Rose selv, som byder velkommen i en rosa top med hulmønster. Al den hæklede herlighed oser af 1970’erne, og nu har årtiet også inspireret 25-årige Rose til hendes seneste bog. Hun har hæklet i bare fire år og kalder sig autodidakt hækledesigner.

Hjælp fra mormor

Trods sin sene begyndelse lever hun i dag af sine design og bøger og har fået en flyvende start på sin kreative karriere. Men hvor stammer glæden til 1970’er-hæklingen fra?

Det begyndte en aften i 2019, hvor Rose havde set filmen 'Once Upon a Time ... in Hollywood', som giver et indblik i 1970’ernes filmindustri og portrætterer tidens hippiepiger i hæklede toppe og kjoler. Rose blev så fascineret af stilen, at hun måtte skabe den til sig selv.

"Jeg ringede til min mormor, der altid har hæklet og strikket, og spurgte, om hun ville lære mig at hækle," fortæller Rose.

"Det ville hun gerne, og jeg kunne mærke, at det var stort for hende at kunne give et håndværk videre, der betyder så meget for hende – og så til sit barnebarn."

Rose var midt i et sabbatår, da hun ikke var kommet ind på psykologistudiet, og følte behov for at skabe værdi i sit liv. Hun havde brug for en hobby. Et håndværk, som resulterede i noget brugbart, så hun kunne fastholde motivationen. Og netop filmens 1970’er-æstetik gav hende blod på tanden.

Den svære taske

En decemberaften tog Rose derfor på besøg hos sin mormor med en mission om at lære at hækle en oldemorfirkant. Roses mormor, Lisbeth Svane, gav hende garn og nål, og uden at vide, hvad Rose kastede sig ud i, og at det skulle ændre hendes liv, gik hun i gang. Men ikke uden frustration.

"Det føltes, som om jeg skulle lære et nyt sprog og nå at tale det samme aften, så da jeg gik hjem, havde jeg virkelig lyst til at opgive," indrømmer Rose.

Men allerede dagen efter var det, som om hun var blevet bidt af en glad 1970’er-hæklehippie. Lysten var vakt; faktisk havde hun allerede hækleabstinenser.

Læs også

Maja solgte huset for at bo i en bil - og opdagede, at det gjorde hende rigere end nogensinde før

Det første projekt var en avanceret taske, som hun virkelig ønskede sig. At hækle en karklud var ikke nok. Så Rose kæmpede sig igennem de forskellige teknikker i drømmetasken, med hjælp fra YouTube. Og fandt ud af, hvordan hun kunne skjule fejl ved at fjerne eller tilføje et par masker på den næste række.

Roses bedste hækletip

• Er du nybegynder, så væbn dig med tålmodighed, og giv ikke op. At lære at hækle er som at lære et nyt sprog. Driller hækletøjet, så læg det væk, og sov på det. Giv det tid. Lige pludselig lykkes det.
• Del ud af din egen viden, og lær af andre hæklere, fx en god veninde – det er som en kærlighedserklæring for begge parter. Har du ikke en hækler tæt på, så opsøg workshops, eller gå på You­tube, hvor du kan se og gense videoer, til du kan teknikken.
• Find inspiration til 1970’erne i gamle magasiner og bøger. Måske har ældre familiemedlemmer eller bekendte noget liggende, du må få. Du kan også lede i genbrugsbutikker.
• Hvis du elsker 1970’ernes hæklestil, kan du komme langt med oldemorfirkanter. Du kan lave både tasker, huer og tæpper eller endda en skjorte.

Moderne hippiefarver

Da Rose var i mål med tasken, følte hun sig nærmest ”uddannet”. Og så kom corona.

Uden et studie og med alt i verden på standby kunne Rose for alvor fortabe sig i håndværket, og hun brugte hver en vågen time på at hækle.

"Jeg begyndte at udvikle mine egne design med stor inspiration fra 1970’ernes Hollywood, der er farverig, frigjort og også ret sexet," fortæller hun.

"Det handler om kærlighed, solskin og glæde; jeg virkelig fascineret af den tid. Tænk, de gik med hæklede bikinier, hvis de overhovedet havde noget på!"

Rose betegner det selv som lidt skørt, at hun er så fascineret af en tid, hun slet ikke har været i nærheden af. Men hun har altid hørt meget om 1970’erne fra sin mormor og morfar og været optaget af den tids bøger om håndarbejde. I dag, hvor hun er kendt for sine 1970’er-design, sender mange hende også billeder af hæklerier fra den svundne tid.

"Jeg har stor trang til at leve i 1970’ernes Hollywood – mest på grund af deres tøj og farveglæde. De brugte farver på en så legende og levende måde, og det fascinerer mig," siger Rose, som hækler i skalaen brun, orange og gul og kombinerer den med mere moderne blå, røde og lyserøde farver, som giver hendes design et personligt udtryk.

Trådens magi

Da Rose begav sig ud den decemberaften for at besøge sin mormor, kunne hun ikke vide, at det var startskuddet til en karriere. At hun i dag ville leve af sin hobby. Hun valgte hækling, fordi maskerne har præcis det nostalgiske udtryk, hun stadig er vild med, men hun fandt også ud af, at håndværket tiltalte andre dele af hendes personlighed.

Læs også

Camilla flyttede fra København til Falster: ”Vi drømte om et familieliv med mere tid”

"Jeg elsker, at jeg kan være kreativ uden regler. Det er kun min fantasi, der sætter grænser. Jeg sætter bare nålen ind, der hvor jeg har lyst, og så hækler jeg. Og jeg får bare et kæmpe endorfin-kick," griner hun.

Rose hækler fortsat stort set alle døgnets vågne timer og har hækletøj med overalt. Hun får abstinenser, hvis hun ikke hækler. Hvad der begyndte som en hobby, har nu været hendes levebrød i to år. Psykologistudiet er blevet skrinlagt, og grunden er simpel: Glæden ved at skabe tøj og ting ud af en simpel tråd er magisk.

Ikke mindst har Rose og hendes mormor fået et stærkt fælles sprog. Rollerne bliver endda indimellem byttet rundt, som da mormor Lisbeth ville hækle en toilettaske, hun havde set i Roses bog.

"Min mormor, min håndarbejdsguru, ville lære noget af mig. Det gjorde mig rørt og stolt," siger Rose.

"Jeg kunne give hende noget tilbage, efter at hun har lært mig så meget. Det var smukt."