Skab spa-stemning på dit badeværelse

Skab spa-stemning på dit badeværelse

Et råt kælderrum blev forvandlet til et familiebadeværelse i luksusklassen og med masser af lys og plads.

I et gammelt hus fra 1930erne var der ikke badeværelse, men kun en bruser i et råt kælderrum. Ikke helt optimalt for husets familie med to voksne og et barn. De ønskede sig et badeværelse med plads til hele familien og med luksuspræg frem for spejderfornemmelser, som det var før.

Da badeværelset er i kælderen og ingen af familiens medlemmer er særligt begejstrede for kryb og edderkopper, valgte de at holde alle flader hvide. Det gør også rummet meget lyst og indbydende at komme ned i, og man fornemmer slet ikke, at man er i en kælder.

Da der var god plads, er der valgt en åben bruseniche, en såkaldt "infinity-bruser", så man slipper for et anmassende og klæbende badeforhæng. Bordpladen fra Duravit er valgt for sit enkle og svævende design for at gøre helhedsindtrykket så let og simpelt som overhovedet muligt. Resten af tilbehøret er valgt ud fra temaet badeanstalt, og dertil er de hvide Metro-fliser lige i øjet. Detaljer som vasketøjskurven og lampen understreger på samme måde stilen. Det hjalp også at få vaskemaskine og tørretøj ud af baderummet og ind i et kælderrum ved siden af.

Det er en kæmpe gave med et så stort og lækkert badeværelse – især for familien her, der har levet med den meget rustikke og uspændende version i årevis. Nu nyder de både hurtige hverdagsbrus og weekendens karbade i fulde drag.

Badeværelset før makeover:


Badeværelset efter makeover:


Det store, indbyggede badekar er familiens nye luksus. Det er beklædet med fliser fra Evers, badekar fra Duravit. Bordplade fra serien Onto fra Duravit, bruser og armatur i badekar fra Hansgrohe, afløb fra Unidrain, håndklæder fra Juna, pedalspand fra Vipp, gulvtæppe fra House Doctor.

Venstre: Bag badekarret er der bygget en hylde til badeprodukter. Armaturet fra Hansgrohe kan også tages i brug som en lille hylde. Fliser fra Evers.

Højre: I badeværelser med meget plads er det en luksus at have en åben bruseniche som her, en såkaldt "infinity-bruser". Bruser fra Hansgrohe, afløb fra Unidrain, fliser fra Evers.

Venstre: De pæneste produkter er samlet på en træbakke på det hvide bord, og friske blomster giver luksusfornemmelse. Vase fra Holmegaard.

Højre: I stedet for en traditionel bademåtte er der valgt et gulvtæppe fra House Doctor. De hvide gulvfliser er Eversign Arkitekt fra Evers.

Venstre: Håndklæder med farve er en god måde at give varme på i det hvide rum. Badehåndklæde fra Juna, 400 kr.

Højre: En bænk i råt træ fra House Doctor giver hygge i det hvide rum.

LÆS OGSÅ: Skab liv på din altan