Interesserer du dig for astrologi og stjernetegn, kan du her på alt.dk dagligt læse et gratis horoskop. Dette horoskop passer til dig, hvis Tvillingerne er dit stjernetegn.
Uge 15: Her er dagens horoskop for Tvillingen
Mandag 7.04
I dag slutter tre ugers
Merkur retrograd, og det mærker du sikkert som en tiltagende lethed eller en
fornemmelse af, at idéerne flyder lidt friere igen. Samtidig er det værd at
minde dig selv om, at energierne ikke nødvendigvis skifter fuldkommen retning
fra den ene dag til den anden. Det er ikke nu, du skal fare afsted.
Tirsdag 8.04
Samtalerne flyder lidt
lettere, du kan bedre trænge igennem med det, du rent faktisk har på hjerte.
Sørg for ikke at spilde denne blide medvind på ligegyldig smalltalk.
Onsdag 9.04
De næste par dage er der
en ordentlig og detaljeorienteret energi til stede, som kan gøre det lidt
lettere at blive færdig med et projekt eller en opgave. Bed om hjælp til det,
der føles svært at nå på egen hånd.
Torsdag 10.04
I dag kan være en god dag
til at slippe en gammel vane eller vinke farvel til en overbevisning, der ikke
længere tjener dig. Beslut dig for at gøre noget på en anden, mere nænsom og
beslutsom måde fremadrettet.
Fredag 11.04
Sæt ord på dine
intentioner, ikke mindst over for dig selv. Hvis du ikke tør færdigformulere,
hvad du længes efter, hvordan skal du da nogensinde komme i gang med at gøre et
forsøg på at forfølge dine drømme?
Lørdag 12.04
I nat er det fuldmåne i
Vægtens tegn, og den oplyser emner og problemstillinger omkring dine
relationer. Måske er det tid til at give slip på nogle gamle mønstre og
dynamikker. Det er måske tid til at turde træde ind i fællesskabet på nye, mere
nærende og autentiske måder.
Søndag 13.04
Mærk efter, hvilke
projekter eller idéer, der virkelig trænger sig på nu. Hvad har du allermest
brug for at forfølge fra et autentisk og udtryksfuldt sted i hjertet? Gør mere
af det nu.