Janni Ree

Klager over afgørelsen: Det er dybt latterligt

I dag blev det afgjort, at Janni Ree og forlaget Buster Nordic skal tilbagekalde bogen "Evig Diva". Forlaget vil kære afgørelsen, så sagen skal tages til Landsretten.

logo herognu HER&NU HN

I dag landede afgørelsen i sagen, hvor Karsten Ree havde sagsøgt Janni Ree og forlaget Buster Nordic i forsøget på at få nedlagt fogedforbud mod Jannis bog "Evig Diva", der som bekendt allerede er på hylderne.

Artiklen fortsætter under videoen...

Afgørelsen faldt ikke just i Janni og forlagets favør, da de har fået forbud mod yderligere offentliggørelse "af visse nærmere angivne dele af bogen", ligesom retten har meddelt et påbud om, at allerede udgivne eksemplarer af bogen skal tilbagekaldes.

Forlaget havde allerede forud for afgørelsen meldt ud, at de ville kære afgørelsen, hvis det blev til et forbud.

Forlaget bekræfter nu til HER&NU, at det fortsat er det, der kommer til at ske.

- Den bliver kæret til Landsretten. Det er dybt latterligt at nedlægge fogedforbud mod noget, som har været offentligt kendt og skrevet om i medierne i årevis, lyder meldingen fra Buster Nordic, der er i gang med at kigge den mange sider lange afgørelse igennem.

I Ree-lejren er man for nu også ved at lande oven på dagens afgørelse, og talsmand Sune Aagaard har ingen kommentarer til udfaldet for nu.